Daphne Anna Geloia Dahlin

Daphne kan takke sin skøre og skønne onkel for rigtig meget. Dengang hun var 12 år (og mere optaget af at drømme end at få en flot idrætskarakter i badminton) hev han hende nemlig med til en ashtanga-yoga time. Fortryllet og grinefærdig over det indledende mantra og temmelig øm og svedig af de mystiske stillinger, hun netop havde prøvet, opdagede hun til sin store glæde, at der faktisk fandtes en form for kropslig bevægelse, der også kunne favne hendes sind, fantasi og drømme - og ikke bare træne den fysiske krop til at holde rigtigt på ketsjeren.. 

Efter en, efter Daphnes mening, fantasiløs og hård gymnasieuddannelse, bevægede hun sig i en meget anden retning, og tog uddannelsen på Prana hos Ann-Charlotte, hvor hun pludselig fik tid til at lytte til sig selv og sin egen krop og fordybe sig i yogafilosofi og praksis.

Hovedsageligt er hendes egen praksis og undervisning ashtangen, suppleret med yin-yogaens gavnlige og nærende hjælp. I en verden hvor der i forvejen er nok stress og kontrol, er det vigtigt for Daphne at have en blid og åben tilgang i sin undervisning - der aldrig må blive for alvorlig og seriøs! 

Daphne