Den sande lære(r) – om ægte og uægte guru’er

Dokumentarfilmen Kumaré handler om den amerikanske instruktør Vikram Gandhis transformation til den indiske guru Kumaré. Efter mange års spirituel søgen har Gandhi alt for ofte oplevet, hvordan guruer bare er tom luft på jagt efter penge, magt og tilbedende undersåtter. Han beslutter sig derfor for at finde ud af, om han også kan blive guru. Med en række selvopfundne yogastillinger, et vrøvlemantra, en fantastisk indisk accent inspireret af hans indiske bedstemor og budskabet om, at han er en illusion og at de mennesker, han møder på sin vej, selv har svaret, bliver Kumaré næsten fra dag 1 et hit med et dedikeret følge.

Ideen om at have en guru er måske et af de østlige principper, som åndeligt interesserede i Vesten har det sværest med. I Danmark er vi f.eks. opdraget og skolet til at tænke selv og ikke umiddelbart tage andres ord for gode varer. Kun i yderste nødstilfælde og når alle gode og mindre gode argumenter er opbrugt, vil man som forælder (og skolelærer) ty til ”Fordi jeg siger det!”

Mange afviser derfor at have en guru, fordi de mener at vide bedst selv. Hvilket i en tradition som yoga er en skam, fordi erfarne lærere har mange års viden og visdom, man som elev kan lade sig inspirere af.

Det er dog ikke alle vesterlændinge, der afviser tanken om en lærer. Mange gør sjovt nok det fuldkommen modsatte: Tror fuldt og fast på deres guru uden nogensinde at stille spørgsmålstegn til noget, han eller hun siger. Måske fordi de mener (eller håber på) at guruen har alle svarene, og at det ville være unødvendigt og måske endda respektløst at tænke selv.

En betydning af sanskrit-ordet ”guru” er ”tung”. Ikke fordi man som guru skal spise store mængder af mad og blive fysisk tung. Men fordi man er tung af viden. Eleven, derimod, er ”laghu” – let – og svæver omkring guru’ens tyngde. Men det er ikke et statisk arrangement. For som tiden går, indoptager eleven guru’ens viden, så hun selv kan blive tung, selv kan blive lærer.

Ikke at stille spørgsmål og ikke at undre sig er derfor en misforståelse af lærer-elev forholdet i yoga, ligesom det er en misforståelse, hvis læreren ikke giver et ordentligt svar, som eleven kan bruge til noget og arbejde videre med.

Ikke desto mindre hører man ofte ”Fordi traditionen siger det” eller ”sådan siger traditionen, at man skal gøre”, som svar på alt, hvad elever spørger om. Min egen yogatradition, ashtanga yoga’en, er absolut ingen undtagelse i den forbindelse. Men som elev er det ikke et svar, man skal acceptere. Har man som yogaudøver i længere perioder ondt i knæ, ryg eller andre steder, har man krav på at blive taget alvorligt og få et svar baseret på en anatomisk forståelse af, hvordan forskellige stillinger påvirker forskellige kroppe i forskellige situationer. Det ødelægger ikke traditionen, men er med til at videreudvikle den.

Da Kumaré skal træde ud af sin gurustatus, kan han i første omgang ikke få sig selv til det. Ikke fordi han er begyndt at nyde, at folk lytter til ham – for faktisk siger han ikke andet, end det allerede nævnte: At han ikke har noget svar. Men fordi det inderligt smerter ham måske at skulle såre folk, der har haft så stor tillid til ham. Som yogaudøvere minder det os om, at vi aldrig skal lægge vores intelligens fra os i mødet med yogaen. Den tradition og den guru, vi følger, er måske ikke ægte. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan lære noget af den/ham. Men insisterer vi på at opgive vores intelligens og vores krav på at få svar på de spørgsmål, vi stiller, fordi vi møder en guru, får vi meget, meget svært ved at lære noget. For i sidste ende er guru’en en illusion, med eller uden dokumentarfilm. Og ansvaret for vores egen udvikling – det har vi selv.

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga