Detox for sindet

Traditionen tro dukker der her i årets første uge en masse nye og nye, gamle elever op til yoga, fordi januar som altid føles som den helt rigtige måned, hvis man vil i gang med nye eller genoptage tidligere sunde vaner.

I januar for fire år siden kastede jeg mig også ud i noget helt nyt – selvom det i hvert fald de første par år nok ikke kunne kaldes en sund vane… Jeg overtog den yogaskole i Magstræde, der i dag er Prana Yoga Shala. Og hvis du som nytårsfortsæt har enten at lære hele anden serie i ashtanga eller måske lave en Ironman eller noget andet temmelig anstrengende, kan jeg godt love dig en ting: Det er uden tvivl ikke bare i nærheden af at være lige så hårdt som at starte en yogaskole! Særligt når man som jeg hverken havde penge at skyde i projektet eller nogen som helst ide om at køre en forretning.

Da jeg havde været i gang i lidt over et år, gik det op for mig, at jeg i al den tid, jeg havde stået for skolen, ikke havde været glad én eneste gang.

Jeg gik rundt med konstant ondt i maven, fordi jeg fra måned til måned aldrig kunne være sikker på, om der var penge til husleje og lønninger. Fordi jeg hele tiden prøvede at holde fast i gamle elever, der holdt af skolens gamle stil, mens jeg forsøgte at skaffe nye, der var interesserede i min egen vision for yogaen. Og jeg havde dårlig samvittighed, fordi jeg ikke så min søn nok, samtidig med at jeg aldrig rigtig havde økonomisk overskud til alt det, der kunne have gjort vores hverdag lidt lettere.

Så skete der noget mirakuløst. På en enkelt dag kom tre elever og bad om tre forskellige ting. Helt forskellige ting. Så forskellige, at der ikke var nogen som helst chance for, at alle tre behov kunne dækkes af en og samme skole. Så jeg tog hjem til min familie. Og sagde, at der muligvis ikke var nogen løn til mig det næste lange stykke tid. Fordi jeg måtte følge mit hjerte og gøre lige præcis det med skolen, som jeg havde lyst til og følte var det rigtige. Og at det højst sandsynligt ville betyde, at en del af dem, der havde været vant til noget andet ville smutte. Men at jeg simpelthen ikke kunne forstille mig mere og være en anden lærer, end den jeg var.

Og stille og roligt begyndte tingene at vende. Gamle elever forsvandt og blev savnet, men nye elever kom til. Flere end dem, jeg havde mistet. Og pludselig skulle jeg kun bekymre mig om penge hver tredje måned, så hvert halve år og pludselig var jeg der, hvor jeg tog mig selv i at tænke, at hvis det var gået indtil videre, så skulle det nok blive ved med at gå. Jeg blev glad igen. Og jeg begyndte at savne yogaskolen og eleverne, når jeg var væk. Fik lyst til ikke bare at tage på ferie for at slippe for det hele i en uge eller to, men til i stedet at arrangere yogaferier, så alle de dejlige mennesker, der beriger min hverdag, kunne komme med.

Det eneste, der i dag med jævne mellemrum får mine skuldre op om ørerne, er det bombardement af tilbud, som yogamarkedet i Danmark er så rigt på – utallige uddannelser, kurser, yogarejser, yogatv og meget, meget mere. Af og til tvivler jeg på, at yogainteresserede kan finde vores lille skole i Magstræde i det hav af muligheder, der er.

Men jeg er træt af at have skuldrene oppe om ørerne. Så min egen detox i år er at skrue ned for opmærksomheden på alle de mange tilbud og lade dem glide forbi. Der SKAL være meget forskellig yoga, for der er mange slags elever. Og kun nogle af dem er mine. Og af og til kun for en tid.

Da jeg i december var i New York for blandt andet at praktisere hos en af mine yndlingslærere, spurgte jeg ham en dag, om det var i orden, at jeg gik lidt uortodokst til værks, fordi min krop trængte til noget, der ikke fulgte den slagne ashtangavej. ”Just do your thing”, svarede han. Og det er mit motto for i år. Jeg gør min ting, og lader alle andre gøre deres. Jeg er ikke den store tilhænger af fysisk detox, da jeg mener, at kroppen ved en rimelig sund livsstil selv kan klare det (og så er jeg enormt dårlig til ikke at nyde kaffe og kage), men jeg er ikke i tvivl om, at sindet i vores moderne verden oftere og oftere har brug for en udrensning. Og for mig starter den her: Ved ikke at bekymre mig om hvad alle andre gør eller ikke gør, men følge mit eget hjerte, også når det kommer til yoga. 

Hvis du har et mentalt mønster, der gang på gang sender dig til tælling, er lige nu og her et godt tidspunkt at slippe det på. Gør din ting. Det er en ret god chance for, at verden nok skal gribe dig!

Godt nytår!

 

 

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- En perfekt, uperfekt jul

- En vej gennem mørket

- Yogakærlighed i kapitalismens tid

- Find din indre gudinde,.. Eller præstinde... Eller kriger eller Henning...

- En guddommelig kop kaffe

- Du bliver, hvordan du spiser

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga