Din helt egen yoga

 

Maj måned var en ny begyndelse for Prana Yoga Shala. For første gang siden jeg overtog og omdøbte skolen i Magstræde for mere end fem år siden, var det slut med ashtanga på skemaet.

 

Kun en enkelt ting fra den traditionelle ashtangapraksis ønskede vi at holde fast i: Muligheden for at invitere vores elever til at folde en selvpraksis ud i et stille fællesskab med andre yogier Så vi startede Prana Selvpraksis-holdet (indtil videre torsdag kl. 17-18.30).

 

Det er fantastisk at opleve, hvordan vores yoga på de guidede klasser bliver integreret i Prana-yogiernes egen praksis, nysgerrigt, undersøgende og ofte næsten meditativt, uanset om de morer sig med dynamisk vinyasa, stille yin eller alt det, der ligger midt imellem.

Og for mig som underviser har det også været ekstremt lærerigt på et andet plan. For når man tilbyder en fleksibel selvpraksis, ændrer lærerens rolle sig markant.

 

en traditionel praksis som ashtanga er man som lærer overraskende magtfuld og bestemmende: Den stilling kommer efter den stilling. Du må først lave dén stilling, når du kan lave dén stilling, og når jeg for øvrigt giver dig lov. Laver du dén stilling, skal den se ud på en bestemt måde, ellers er det ikke korrekt, og måske hiver jeg i dig, til det lykkes.

 

I det rum, vi skaber sammen til Prana Selvpraksis, er lærerens rolle en helt anden. Laver jeg fysiske assisteringer, er det oftest for at hjælpe med at afspænde og skabe venlig opmærksomhed i spændte områder. Jeg kan foreslå ekstra øvelser, der kan gavne det arbejde, udøveren selv har valgt, men vores yogier gør i bund og grund, som de vil, f.eks. ved at sætte stillinger sammen i sekvenser, som det falder dem naturligt i øjeblikket. De praktiserer ikke bare en serie, der skal køres af og overstås, men udfolder en undersøgende legen med kroppen og opmærksomheden. Den eneste form for ”kontrol”, jeg har, er at jeg ofte må sige til, når tiden er gået, og næste hold skal i gang, simpelthen fordi, der er så meget, det er sjovt og nærende at bruge tid på.

 

At lægge ansvaret for en egenpraksis i de mere erfarne udøveres egne hænder kræver selvfølgelig, at de er trænet til at mærke efter, har en vis anatomisk forståelse og mod på at eksperimentere. Men når det er på plads, har en individuelt bestemt selvpraksis en fordel, som en mere topstyret praksis ikke har.

Hos Prana Yoga Shala uddanner vi på sjette år yogalærere, og et af de spørgsmål, jeg oftest får stillet af yogier, der gerne vil tage vores uddannelse er: Kan jeg være med, selvom jeg ikke kan lave en specifik stilling?

I mange år insisterede jeg som andre ashtanga-lærere på, at det er godt dag efter dag at blive konfronteret med det, vi ikke kan finde ud af, det vi er bange for eller har svært ved. Men jeg er i dag inderligt uenig med mit tidligere jeg: Som moderne mennesker er vi konstant pressede, fordi vi og samfundet synes, at vi skal kunne det hele.

Så på vores yogamåtter har vi brug for åndehuller frem for mere præstation og ”no pain, no gain”.  I forholdet til vores underviser har vi brug for at blive mødt. Med interesse, omsorg og nænsomhed. Så vi stille og roligt kan opbygge en fleksibel robusthed og en inderlig kærlighed til og accept af lige præcis dem, vi er. Uanset hvilke stillinger vi kan eller ikke kan lave.

 

Kort sagt behøver guruen ikke længere at være ham, der sidder hævet over sine disciple, og fortæller dem, hvad der er rigtigt og forkert. Guruen kan også være det rum der skabes i mødet mellem underviser og elev, når vi begge giver os tid til at lytte til hinanden og planlægge en rejse, der starter der, hvor vi er.  Det kræver selvfølgelig, at vi som lærere tør at gentænke vores rolle og måske endda forholdet til vores egen lærer, så både vi og vores elever kan slippe kontrollen. Og når vi slipper kontrollen inviterer vi for alvor en tilstand af yoga ind på vores måtte.

 

 

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når Guruen bor i hjertet

- På hvilket niveau er din yogapraksis?

- Vedholdende venlighed

- Guru-mæssigt udfordret

- Detox for sindet

- En perfekt, uperfekt jul

- En vej gennem mørket

- Yogakærlighed i kapitalismens tid

- Find din indre gudinde... Eller præstinde... Eller kriger... Eller Henning!

- En guddommelig kop kaffe

Du bliver, hvordan du spiser

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga