Find din indre gudinde… Eller præstinde… Eller kriger… Eller Henning!

Som efteråret så småt begynder at hilse os med nedfaldne blade og kølige morgener, bliver vi også, hvis vi holder af yoga, præsenteret for et væld af kurser, der skal føre os sikkert igennem den kolde tid.

Et temmelig stort antal af disse har med gudinder, præstinder, krigere og alt mulig andet kraftfuldt at gøre.

Jeg har ikke sjældent været til yogaklasser, hvor jeg er blevet inviteret til at tage kontakt til alle disse seje arketyper, der tilsyneladende og ifølge underviseren lever helt uopdagede i mig. At jeg aldrig rigtig har haft held til det, tog jeg i lang tid som et udtryk for, at jeg simpelthen ikke var i besiddelse af tilstrækkelig med fantasi og evne til at visualisere. Lige indtil det gik op for mig, at det simpelthen er fordi der hverken bor en gudinde, præstinde eller kriger i mig. Til gengæld bor der en Henning.

Henning er gymnasielærer og ret vild med cola light og TUC-kiks, selvom han altid får at vide af sin kæreste, at det er fyldt med alt mulig skidt. Henning er generelt et venligt menneske, men han kan blive temmelig hidsig, når en søndagsbilist med hat har forvildet sig ind i overhalingsbanen på motorvejen og insisterer på at køre ti km under hastighedsbegrænsningen der. Til gengæld kan han også blive edderspændt harm, råbe ”klaphat” og ”fæhoved” og få helt røde kinder, hvis en Audi eller BMW kører for hurtigt på en vej med cyklende skolebørn.

Henning forstår simpelthen ikke folks behov for nye køkkener, og han er da også umanerligt talentløs med al slags værktøj. Han er heller ikke specielt selskabelig. Han vil meget hellere tilbringe en aften i sine ældste joggingbukser med en hel sæson af sin yndlingsserie på Netflix end at gå til fest. Det går heller ikke altid så godt med kontakten til de mere feminine sider, for Henning er virkelig ikke romantisk anlagt. Han kan da sagtens nyde en kold øl i en smuk solnedgang. Bare så længe han må tale om noget andet. Eller allerhelst være stille.

Min indre Henning bliver temmelig irriteret, når nogen poster sjove dyrevideoer eller –fotos i deres statusopdateringer, men han kunne aldrig finde på at sige det. Det gør han til gengæld, når snakken falder på Ironman-konkurrencer, som er det dummeste, han kan forestille sig. Ikke fordi han er misundelig på de veltrænede udøvere. Godt nok er hans mave ikke helt så flad længere, som den var i hans unge dage, men han er nu meget godt tilfreds med sig selv, selv om han af og til overvejer at skrue lidt op for sin træningsintensitet. Indtil han glemmer det igen. Grunden til hans aversion med Ironmen-typer er, at han mener, de kunne bruge deres tid på noget bedre. Som for eksempel at hjælpe flygtninge og andre udsatte. Henning ser nemlig sig selv som politisk aktiv, selvom hans aktivisme først og fremmest består i at ”like” de rigtige ting på Facebook. Sidst, men ikke mindst fatter han simpelthen ikke Raw Food-bølgen. Hvorfor ignorere, at mennesket har opdaget ilden? Men han er jo også historielærer…

Hos Prana Yoga Shala har vi en masse fantastiske elever. Jeg er ikke sikker på, at de alle har en Henning i sig. Men til gengæld er jeg heller ikke sikker på, at de er slet skjulte gudinder eller krigere. Jeg kan bedst lide at benævne dem med de sindssygt seje betegnelser, som jeg helt sikkert ved passer: ”Hårdtarbejdende for hjælpeorganisation med masser af projekter i Afrika”, ”Mor til to små børn med overskud til også at gøre noget godt for sig selv”, ”Ung kvinde på vej til frygtløst at finde ud af hvilken vej, hun skal i livet.”

Lad mig understrege, at jeg ikke har noget imod, at vi af og til leger arketyper. Så længe vi ikke tror, at der er noget galt med os, hvis vi finder det svært at identificere os med dem. Allerhelst ville jeg dog have, at vi bare stod fast ved at være os. På godt og ondt. Også når vi laver yoga. Som Henning, der måske ikke er jordens mest spændende person. Men som altid vil drikke en kop kaffe med en ven, der trænger til et skulderklap. Også selvom samtalen mest vil byde på brummen fra Hennings side.

Nu går jeg så bare og overvejer, om jeg skal holde en workshop, hvor man kan komme i kontakt med sin indre Henning. Den bliver næppe fuld af tricky armbalancer og blærede bagoverbøjninger. Til gengæld vil der være en pæn portion kaffepauser og mulighed for en omgang burgere med pomfritter på Halifax, når vi er færdige (lidt før tid).

Så husk, at hvis du næste gang til en yogaklasse tvivler på, om du har en indre gudinde, så er det måske bare fordi du har en Henning.

 

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- En guddommelig kop kaffe

- Du bliver, hvordan du spiser

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga