GRAVIDYOGA

At være gravid og føde et barn er en kæmpe oplevelse i en kvindes liv. Det er fantastisk, men ind imellem også overvældende. Yoga er som skabt for gravide. Samspillet mellem kroppen, åndedrættet og din bevidsthed styrkes, der skabes ro og en følelse af fokus og nærvær. Når vi laver yoga for gravide, arbejder vi på at styrke og afspænde kroppen, at få bevæget os og udvikle kropsbevidstheden under graviditeten. Yogastillingerne er tilpasset den gravide krop. Det vil være en blanding af rolige, skånsomme stillinger, men også stillinger for balance og styrke, fokus på bækkenbunden og vejrtrækningsøvelser.

 

Gravidyoga kan være med til at give dig velvære og overskud i graviditeten. Graviditetsgener kan forebygges eller holdes nede, hvis de allerede er opstået, f.eks. som lændesmerter eller væskeophobninger. At kende sit åndedræt og finde den ro, kropsbevidsthed og nærvær kan desuden være en uvurderlig hjælp under selve fødslen.

Det er ikke nødvendigt at have kendskab til yoga for at dyrke gravidyoga. Nybegyndere såvel som øvede er velkomne, og alle kan have glæde af undervisningen. Hvis du ikke har erfaring med yoga, anbefaler vi, at du først starter på gravidyoga i 2. trimester – dvs. efter 12. graviditetsuge. Har du i forvejen erfaring med yoga, kan du godt praktisere gravidyoga i 1. trimester.

 

Jordemodercafé

Efter hver (hver anden?) gravidyogatime holder vi en halv times jordemodercafé, hvor du kan blive og drikke en kop te hvis du har lyst. Det er helt uformelt, og du har mulighed for at stille spørgsmål om din graviditet eller fødsel og få vendt de tanker du går med. Eller du kan nøjes med at hygge og få dig en snak med de andre gravide.

 

Pris  450-, for 5 gange

 

Tilmelding & betaling

Du tilmelder dig ved at indbetale 450-, til kontonr. 6737-1113944 

 

Datoer

Onsdage d. 9/8, 16/8, 23/8, 30/8 & 6/9 kl. 18.30-19.15

 

Underviser

Sofie Bugge