Hvad er farligst – hvede eller sult?

Store Bededag er blevet omdøbt til ”Store Hvededag” hjemme hos mig. Muligvis fordi jeg i løbet af tre-fire dage hvert år serverer ovnvarme hveder med smeltet smør til samtlige måltider, vi får på bordet.

Hvede, der (som navnet ret tydeligt påpeger det) er hovedingrediensen i hveder, er ellers ikke en populær spise i yogakredse. Spelt kan til nød gå, men hvede overgås kun af mælkeprodukter og hvidt sukker i bandlysthed.

For yogier, der vil leve sundt, har en tendens til at bandlyse mad. Jeg har igen og igen oplevet, hvordan folk, der kaster sig over yogaen, også kaster sig over at ændre deres kost. Har den hovedsageligt bestået af fastfood, slik og øller, er det måske en meget god ide, men ikke sjældent får kostændringer et skær af religiøsitet over sig. Eller måske snarere fanatisme. Madgrupper bliver delt op i skadelige og gavnlige, og det i den dybeste alvor. Som er en pose Haribo-mix og en halv liter cola light pludselig synonymt med den sikre død. Også mad, der anses for rimelig sundt af resten af befolkningen, droppes.

Jeg overhørte engang en pige fortælle sin ven, at hun nu havde fravalgt pasta, kartofler og ris. Som altid, når jeg hører den slags, faldt det mig ind, hvor heldig hun var. Ikke at jeg misundte hendes fravalg, for jeg elsker pasta, kartofler og ris. Nej, hun var heldig, fordi hun var i en situation, hvor hun kunne fravælge mad. Hvor mange millioner af mennesker på fattigdomsgrænsen verden over ønsker sig ikke dybt og inderligt hver dag at kunne tilvælge de fødevarer, som hun ikke længere ville spise? Det var lige før, jeg sagde det til hende, som jeg af og til tager mig selv i at sige til min søn ved middagsbordet: Tænk lige på de sultende børn i Afrika!

Jeg kan godt forstå, at vi i midt i en samfundsudvikling, der er næsten umulig at overskue, kan have lyst til at kontrollere et eller andet. Og det, vi propper i munden, kan vi trods alt kontrollere – i hvert fald til en vis grad. Men at vi med fanatisk iver sætter regler for, hvad vi må og ikke må spise, er lidt som at sætte et plaster på et åbent benbrud: Det ændrer ikke på andet end lige præcis vores madvaner. Det giver os ikke styr på økonomien, forholdet til kæresten eller forældrene. Og det skaffer os heller ikke et nyt job. Faktisk af og til det modsatte. Fordi madfanatisme kan afholde os fra at indgå i sociale sammenhænge med mennesker, der ikke spiser som os, og som vi måske derfor rynker på næsen af.

Jeg har i mange år været vegetar med lidt plads til afvigelse. Som da jeg engang en sen aften ankom til Shanghai. Og på mit hotel blev henvist til en skummel gyde med mere eller mindre tvivlsomme natklubber og et par restauranter, der stadigvæk serverede mad, selvom klokken var mange. Jeg fandt en lille hul-i-væggen restaurant, der blev drevet af to brødre fra Xinjiang. Vegetarretter var absolut ikke deres speciale, men til gengæld serverede de en fuldkommen formidabel uighur-lammegryde med dampende varme nanbrød. Og langt væk hjemmefra kunne jeg drømme mig endnu længere væk til det nordvestlige Kinas stepper og bjerge. Havde jeg surt insisteret på at nøjes med at par kogte gulerødder og en flaske vand, havde jeg været en oplevelse fattigere – og sikkert også temmelig sulten.

Når det er sagt, mener jeg selvfølgelig ikke, at vi bare skal kaste os ud i daglige orgier af transfedtsyrer. Men vi kan spise sundt, fornuftigt og (for klodens skyld) økologisk uden fanatisme. Mad er - udover noget, vi kan nyde - først og fremmest brændstof, der giver os energi til at møde alt det gode såvel som mindre gode på vores vej med overskud og en vis grad af balance. Vi har muligheden for at spise os mætte hver dag, så hvorfor ikke bare gøre det?

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga