Julefred - om at slutte fred med julen

I The Myth of the Eternal Return beskriver religionshistorikeren Mircea Eliade, hvordan det traditionelle menneske igennem fast udformede riter igen og igen forsøgte at vende tilbage til en mytisk tid og undgå katastrofer.

Det lyder måske ikke så relevant for os moderne mennesker - og så alligevel.For især i forbindelse med julen er gentagelser uhyre populære: Vi spiser det samme år efter år. Anden skal være stegt lige præcis sådan. Sovsen skal smage som den gjorde i fjor. Og ve den, der serverer syltede æbler i stedet for syltede pærer til stegen.

Mit eget forhold stødte på sin første, egentlige krise, da det vores første jul sammen klokken atten juleaften gik op for mig, at man spiste karamelsovs til ris à l’amanden i min kommende mands familie. Og at ingen havde tænkt på at købe kirsebærsovs til mig. Og at alle butikker i Roskilde allerede var lukkede.

Men gudskelov gik verden ikke under. Heller ikke selvom de insisterede på ikke bare at synge et vers fra hver salme i dansen om juletræet, som i min familie, men samtlige vers i samtlige salmer der nogensinde er skrevet.

For ligesom gentagne riter for Eliades traditionelle menneske jo ikke kunne holde katastroferne fra døren, kan vores gentagede juleritualer ikke hverken skabe katastrofer eller afværge dem.

Bare fordi julemiddagen er, præcis som den altid har været, betyder det ikke, at vi ikke kommer til at miste vores job i det nye år. Eller blive skilt. Eller miste en, vi holder af. Ting sker, og der er ingenting vi kan gøre ved det, udover at øve os i sindsligevægt, som så heldigvis er et af yogaens hovedformål.

Det heldige ved at riters betydning bare er noget, vi bilder os ind, er at det frisætter os i en tid, der sjovt nok ofte er alt andet end julefredelig. Fordi mange minder er bundet op med vores traditioner, og fordi mange af de minder i vores moderne og af og til voldsomt forvirrede samfund er alt andet end lykkelige.

Selv håndterede jeg i mange år julen på den måde, at jeg rejste lige så langt væk fra den, som jeg kunne. Men så fik jeg en søn og besluttede mig for at slutte fred med den – for hans skyld.

Ikke ved at gå ind i den nedarvede ”mor i julen”-rolle, hvor alt skal være perfekt, og kinderne juleaftensdag bliver rødere og rødere af stress, mens de brune kartofler brænder mere og mere på. Men ved selv at være med til at sætte rammerne for vores jul. Som for eksempel ved at lade menuen skifte fra år til år, alt efter tid og præference. Ved at droppe det højtidelige og i stedet bare glæde os over en friaften, hvor vi forkæler hinanden med tid og slukkede computere og telefoner. Hvor ingen forventer, at noget særligt skal ske. Og sjovt nok har det vist sig, at magien opstår, når forventningerne slippes.

Så hvis du føler, at du ligger under for et forventningspres i julen, kan jeg – med yogafilosofien i ryggen – varmt anbefale dig, at du stopper op og giver dig selv lov til at mærke efter, hvad julen egentlig betyder for lige præcis dig, lige præcis i år. Og det er på ingen måde egoistisk. For hvis du tillader dig at gøre det, du helst vil, vil dine nærmeste også nyde godt af din glæde.

Og jorden går ikke under, fordi du skifter anden ud med en nøddepostej. Eller hiver hele familien med til Thailand. Eller vælger at holde jul alene med en god bog. Forstå mig ret: Jorden går muligvis under, men det har intet med din måde at holde jul på at gøre!

Selv opdagede jeg, da vi skulle pynte vores første juletræ, at jeg havde enorme mængder af julepynt liggende i kasser, jeg aldrig havde pakket ud – pynt jeg havde købt med hjem fra alle de rejser, jeg igennem tiden er taget på for at undgå julen. Så åbenbart har jeg altid haft større forhåbninger til julen, end jeg har villet være ved. Og hvis vi minder os selv og hinanden om, at det eneste julen i bund og grund handler om, er at lade vores kærlighed sprede sig til alle på jorden, er det et håb, det er værd at bevare. Og så gør det ikke så meget, at de brune kartofler brænder på eller smuldrer.

Rigtig glædelig jul til jer alle!

 

 

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga