Kommer man til skade af Ashtanga Yoga?

 

I mine femten år som Ashtanga Yoga-udøver og –underviser, er jeg gang på gang blevet stillet det spørgsmål, som er titlen på månedens blog.

 

Min svar er – selvfølgelig – gang på gang nej, men det er også et svar, som jeg altid må modificere. Før jeg gør det her, vil jeg dog invitere læseren på en hurtig smuttur til Indien, nærmere betegnet til det hellige Indiens geografi, som beskrives så smukt af Diana L. Eck i India – A Sacred Geography

 

Alle, der kender lidt til Indien, er nok klar over at det er et land, der er næsten lige så rigt på guder og helligdomme, som det er på mennesker. 

Tilgangen til helligdomme i Indien er ifølge Eck ganske pragmatisk. Muligvis er Gomukh - højt oppe i Himalaya - den hellige flod Ganges’ udspring. Men bor man i Sydindien, er chancen for, at man rejser hele vejen til det nordligste nord for at besøge dette udspring, nok til at få øje på. Derfor er der ikke noget i vejen for, at man bruger et udspring af vand i nærheden af, hvor man bor, som Gomukh.

Alle floder er alligevel manifestationer af den himmelske flod, så der er ingen grund til at gå alt for højt op i, om man tilbeder det ene eller det andet sted, hvis ens muligheder er begrænsede.

 

Lidt på samme måde er det med regler i Indien. Der er lige så mange regler, som der er mennesker og templer. Men der er – gudskelov – lige så mange undtagelser. Og undtagelser af undtagelser. Og regler, der ophæver både reglerne og undtagelserne. Meget lidt er altså skrevet i sten. Og hvis det er, står der noget andet på den anden side af stenen.

 

Jeg har selv et noget anstrengt forhold til regler, især dem, der (som mange regler) ikke rigtig giver mening, og måske derfor har Indien altid været et sted, hvor jeg føler mig helt og aldeles hjemme. Derfor undrer det mig også altid, når jeg møder folk af den mere regelrette Ashtanga-overbevisning. Som ser regler uden undtagelser, når de taler om Ashtanga. Sådan, sådan og sådan skal tingene gøres, og det kan ikke og må ikke gøres anderledes, siger de. For det siger systemet. 

 

Men Ashtanga-systemet er indisk, skabt af indiske lærere, der selv har ladet det udvikle sig, som det naturligt sker, når nye elever kommer til og skal integreres i det underviste. Læser man portrættet af Sri K. Pattabhi Jois Guruji, vil en af de ting, der springer i øjnene være, hvor mange forskellige vinkler, der er på hans undervisning. Faktisk lige så mange, som det antal elever, man har interviewet om ham.

 

Så hvorfor gøres et system, der er lige så smidigt og foranderligt som alt andet i Indien, så fast og uforanderligt, når det når til os i Vesten?

 

Et bud kunne være, at vi i vores omskiftelige, postmoderne verden har brug for systemer, der er faste. Vi finder tryghed i at kunne sige: ”Sådan og kun sådan er det,” om noget – måske især om det, vi holder allermest af, for eksempel vores yogasystem. 

 

Problemet er bare, at den måde en yogaform til nød kan praktiseres på i Sydindien, af folk, der har taget nogle måneder fri for ikke at lave andet, ikke er den måde, vi kan praktisere i et mørkt, koldt, skandinavisk land, hvor vi har en masse andet, vi skal bruge vores af og til begrænsede energi på, og som måske også sætter sig i kroppen som spændinger, der skal have tid til at løsne sig.

 

Så svaret på, om Ashtanga Yoga giver, skader er nej. Hvis vi og vores lærer(e) formår at modificere vores praksis på en måde, der passer til lige præcis os. Hvis man derimod insisterer på, at Ashtanga kan og skal praktiseres på en eneste måde, uanset hvor og hvem, man er, vil man højst sandsynligt ramle ind i problemer før eller siden. 

 

Ashtanga Yoga er – i hvert fald ud fra mit synspunkt – et fantastisk system, fordi det tillader os at bruge vores intelligens og lytte til lige præcis vores krop og hvad den har brug for, dag efter dag, år efter år. Ikke fordi det placerer os i en fuldstændig fastlåst ramme, der ikke tillader nogen form for personlig fortolkning. Det ville være det samme, som hvis man forbød mere end én helligdom af hver slags i Indien. Et forbud, der ville føre til en langt fattigere hellig geografi.

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga