Marie Ramati

Noget af det bedste, Marie ved, er stilheden, der indfinder sig på yogamåtten. Det tankemylder som ellers fylder i det daglige liv, falder lige så stille til ro, når yogaen i stedet tager tankernes plads -stilfærdigt, ubemærket og altomsluttende. Pludselig bliver der plads til at mærke den krop, der ellers suser rundt, fikser og ordner, men som vi sjældent tager os tid til at bemærke, med mindre den gør ondt. Et hjerte der slår, en brystkasse der hæver og sænker sig i takt med indånding og udånding. Nuet bliver muligt at træde ind i. 
 
Marie elsker samhørigheden i shalaen - alle i hver deres krop, deres proces og alligevel helt forbundet, når bevægelsen sker i takt. Yogaen bliver særlig magisk når en hel sal, trods alder, køn, baggrund, smidighed og form, finder ind i et fælles åndedræt, et fælles rum. Det er den magi, Marie elsker at udforske og dele på sine klasser.
Marie