Ny elev - velkommen til Prana!

Yoga er en sjov og legende vej til en sund krop og et roligt sind. Men det er selvfølgelig vigtigt at komme godt i gang.

 

Hvilket hold skal jeg vælge?

Af og til tilbyder vi introforløb, men ellers kan du starte til enten Vinyasa eller Ashtanga Guidet (begge er dynamiske klasser) eller Yin Flow (mere stille). Hvis du kender og er vant til at praktisere Ashtanga sekvensen uden guiding er du også velkommen på holdet Ashtanga Mysore. Du kommer bare, når det passer dig. Hos os skal du nemlig ikke til/framelde dig hold.

 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du behøver ikke tilmelde dig vores klasser, men du må selvfølgelig gerne sende os en mail til info@pranayogashala.dk inden din første klasse, så vi ved at du kommer og kan byde dig godt velkommen! En prøvetime koster 100,- og du kan enten betale kontant på skolen inden timen (evt. via MobilePay) eller overføre til kontonr. 6737-1113944. 

 

Efter din prøvetime

Når du har været til en prøvetime, kan du vælge, om du vil tilmeldes ubegrænset yoga eller gå en gang om ugen. 

Du tilmelder dig ved at sende os: navn, fødseldag, adresse og mobil, om du har ret til nedsat betaling og hvilket af vores tilbud, du ønsker at benytte (se mere under Priser).

Når du først er tilmeldt, skal du ikke meldes til før hver yogaklasse. Du kommer simpelthen, når du har lyst!

 

Hvad skal jeg have med/på?

Vi har yogamåtter, tæpper mv, som du kan låne gratis. Vi anbefaler, at du træner i tøj, der er behageligt at have på og ikke strammer - almindeligt trænings/løbetøj er fint. Yoga laves bedst på bare tæer og tom mave. Da vi arbejder ret intenst med vejrtrækningen, kan meget kraftig parfume virke generende.