Sild, snaps og yoga

Det er svært at skrive en yogablog i starten af april uden at komme ind på foråret, selvom det lige nu mest af alt ligner vinter. Yogalærere har generelt en fornemmelse af at være mere i kontakt med årstidernes skiften end de fleste, og jeg er ingen undtagelse.

Her kommer det dog ikke til at handle om nye skud på træerne, spiren, piblen og muligheden for nye begyndelser (læs: kom så op af sofaen og hen på yogaskolen!) men om noget af det, som forårets mange kortere og længere ferier, samt utal af helligdage også bringer med sig, nemlig familiesammenkomster.

Er det udelukkende en følelse af fryd, du rammes af, når du åbner invitationen til din grandfætters konfirmation eller modtager en mail med titlen Polterabendplanlægningsmøde, fordi din kusine skal giftes, behøver du ikke at læse videre. For så er der en god chance for, at du enten har en vidunderlig familie eller allerede praktiserer yoga i familiens skød. Men er familiebegivenheder ikke nødvendigvis forbundet med glæde i dit hjerte, er der hjælp at hente i yogaen. At det kan være svært at holde balancen i hovedstand og få benene bag nakken i supta kurmasana er nemlig intet i forhold til, hvor svært det kan være at bevare sindsligevægten, når vi i familiens skød ramler ind i de mønstre, som vi har været en del af hele livet.

For mange yogier er det naturligt at tage lidt afstand fra det, man kommer fra, især hvis man netop er begyndt at praktisere. Det kan være de store mængder kød eller alkohol til familiefester, man ikke længere bryder sig om, det kan være samtaleemner eller bare måden at tale på, som pludselig gør os utilpasse. 

Når farbror Henning for syvogtyvende gang har sagt noget nedladende om ”fremmedarbejdere”, eller svoger Niels spørger, om man ikke bliver uvenner med kaninerne, når man nu stjæler deres mad, og at bacon er hans yndlingsgrøntsag, kan en retræte til bjergene i Himalaya i sådan cirka tolv år virke yderst tillokkende.

Så er det vigtigt at minde sig selv om, at praksis (abhyasa) og letting-go (vairagya) ikke kun behøver finde sted på yogamåtten: Vi kan sagtens praktisere og give slip lige midt i sildene og snapsen. Ikke fordi vi ved bedre eller har en smule mere ret end de andre, men fordi yoga først og fremmest er en praksis, der handler om kærlighed. Til os selv og andre.

Læser man i Yoga Sutra’ene står der jo ikke, at vi skal glæde os, når det går skidt for andre og blive sure på dem, der irriterer os, men lige det modsatte: At vi skal udvise sindsligevægt, når vi møder folk, der støder os og medfølelse over for folk, der har det skidt, ligesom vi skal glæde os over dem, det går godt.

En af de sværeste ting at acceptere i min egen praksis har været en ting, min lærer har sagt igen og igen: At man aldrig skal sætte andre uden for sit hjerte. Jeg har fra tid til anden ment, at nogen måske ikke helt gjorde sig fortjent til en plads dér. At de godt måtte stå ret tæt på hjertekanten, eller måske endda lige på den anden side. Men sætter man folk uden for sit hjerte efterlader det et hul. Et hul der kun kan fyldes ved, at lige præcis de mennesker bliver lukket tilbage i hjertet igen. Og det er ikke verdens letteste praksis. Men det er i sidste ende den mest tilfredsstillende.

Så skænk en snaps mere til onkel Henning, fordi det gør ham glad, og smil til svoger Niels og sig, at han kan glæde sig over, at der er mere mørbradbøf til ham, når du holder dig til karrysalaten og gulerødderne. Yoga handler om at give plads til alle – også dem der ikke engang ved, at det er svært at stå på hovedet. Og så kan du altid undskylde dig med, at du ikke kan komme til samtlige familiesammenkomster i løbet af foråret, fordi du skal til så mange yogaworkshops. For det er også yoga at tage hensyn til sig selv.

 

Har du kommentarer til bloggen, eller har du et emne, du gerne vil have belyst ud fra et yogaperspektiv, så send det via formularen under Kontakt.

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga