Verdens bedste julegave

Jeg elsker stemningen i Indre København, hvor Prana Yoga Shala ligger. De hyggelige gamle gader og fine, gamle skæve huse giver mig en fornemmelse af alt det liv og alle de følelser, som vores smukke, gamle by i århundreder har været rammen for. Det sætter altid mine egne tanker og bekymringer lidt i perspektiv, at så mange andre har betrådt brostenene før mig.

I december er min glæde dog lidt mere ambivalent. For nok lyser de julepyntede gader op i mørket, men stemningen af travlhed bliver så fortættet, at man næsten kan skære i den. For julegaverne køber jo ikke sig selv, og det er snarere reglen end undtagelsen, at jeg bliver torpederet af mindst en ophængt og julegavebelæsset shopper på min vej fra Kgs. Nytorv til Magstræde.

Et af de fem underled i den del af yogafilosofien, der handler om, hvordan vi tager vores yoga med ud i verden, hedder  aparigraha. Vi kan oversætte det  med ”et fravær af grådighed”, eller ”ikke at ville have mere, end man har brug for”. Vi kan også oversætte det med ”det modsatte af jul hos en gennemsnitlig dansk familie”. For helt ærligt: Hvor meget af det, vi giver hinanden i julegave, har vi egentlig brug for?

Nu er jeg generelt ikke tilhænger af at gå rundt og slå andre i hovedet med min yogi-hellighed. Jeg bruger forsvindende lidt penge på køkkenredskaber, pyntegenstande og den slags, og vores møbler skal faktisk brase sammen, før vi køber nye. Men tøj behøver jeg faktisk ikke købe mere af de næste mange år. Selvom jeg nok kommer til det.

Grunden til, at jeg finder det så utrolig vigtigt at fokusere på aparigraha midt i juleræset er, at det også kan oversættes med bæredygtighed: At vi ikke lægger større veksler på jordkloden med vores materialistiske forbrug, end at vi kan aflevere den videre til vores egne børn i samme stand, som vi modtog den. Og det løb er desværre allerede kørt. Og det bliver kun værre, hvis vi ikke hurtigst muligt – faktisk lige nu – sætter os ned og kigger virkelig kritisk på vores forbrug. Især på denne tid af året, hvor forbruget er på sit absolut højeste.

Et godt sted at starte er selvfølgelig ved at vi hver gang, vi kigger på en vare, overvejer, hvor den stammer fra. Hvordan har produktionsforholdene mon været i forhold til bl.a. forurening, og hvordan er den kommet hertil? Jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at besøge en kinesisk kulmineby, og ingen politisk snak om vækst kan undskylde det misbrug af kloden og dens beboere, der finder sted der. Selvom det altid er væksten, der bliver bragt på bane, når klimaforandringer diskuteres. For hvordan vil vi gøre noget for de fattige, hvis væksten stopper?

Men det  triste faktum er jo i virkeligheden, at der er rigdom nok i verden til at hjælpe selv de allermest fattige. Ifølge en rapport fra Oxfam International ejer 85 (!) af verdens rigeste mennesker tilsammen det samme som den fattigste halvdel af verdens befolkning, dvs. 3,5 mia. Jeg skærer det lige ud i pap: 85 vs. 3.500.000.000.

Og vi ved efterhånden allesammen, at 1 % af verdens befolkning ejer halvdelen af verdens rigdom. Mulighederne for at poste de penge i bæredygtige projekter, der samtidig kunne hjælpe klodens fattigste er derfor næsten uendelige. Helt uden at tale om vækst, som vi fra et økologisk perspektiv simpelhen ikke længere har råd til. Men det siger sig selv, at skulle det utopiske projekt lykkes, at vi får løftet selv de fattigste ud af deres svære kår, kan kloden stadigvæk ikke huse 7 mia. mennesker med en dansk middelklasselevestandard. Så skulle vi minimum bruge 4 jordkloder til.

Så derfor må vi kigge på vores eget forbrug og undersøge muligheden for et mindre materielt liv. Også selvom det er jul lige om lidt.

Lyder det kedeligt? Nok ikke så kedeligt som den jord, vi lige nu er i overhængende fare for at give videre til vores børn, børnebørn og oldebørn. For uanset hvor meget man synes, at den nye, fine vase, Made in China, pynter, er det ingenting i forhold til, hvor meget frisk luft og rent vand betyder – også når vi ikke længere er her til at nyde det. Og er verdens bedste julegave i virkeligheden ikke en verden, der kan rumme og glæde alle levende væsner mange, mange år endnu?

Glædelig bæredygtig jul til alle!

Forslag til bæredygtige gaver:

Jeg går selv på kompromis med bæredygtighed, når det gælder min søn. Jeg hjemmehækler ham ikke en fodbold af gamle optrevlede uldtrøjer, når han ønsker sig en flot, blå en med Manchester Uniteds logo… Men vi skærer generelt ned på gaverne og bruger penge på oplevelser i stedet: Juletivoli, en tur i biffen mv.

Flyrejser er (desværre) absolut ikke bæredygtige. Men er vinterferien allerede bestilt, kan en god oplevelse, der hvor du og dine rejser hen, være en dejlig overraskelse

Vi skal alle spise: Hvorfor ikke give en kurv med lokalt producerede lækkerier? Eller en tur på en lokal, økologisk restaurant

Køb få ting af god kvalitet, der holder mange år

Hjælpeorganisationer, også de små, lokale, er glade for støtte. Og helt ærligt: Trænger svigerfar til flere sokker?

Yoga J

 

 

 

 

 

 
 

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga