Vinyasa

stabilitet & flow

25-timers kursus for yogalærere og erfarne udøvere

 

Er du vild med vinyasa? Trænger du til ny inspiration til din praksis og måske endda din undervisning?

Ann-Charlotte Monrad er med sine atten år som yogalærer en af landets absolut mest erfarne vinyasa-undervisere, der på dette kursus rundhåndet deler viden fra sin Yoga Medicine 500-timers uddannelse, så du kan få en stærkere, sjovere og først og fremmest personligt tilpasset praksis. 

På kurset sætter vi fokus på både funktionel anatomi og måder at opbygge en praksis på, der passer til dig og måske også dine elever. En praksis, hvor du bevarer dynamikken og det legende, uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Kurset vil sætte fokus på stabilitet og bevægelighed i særligt ryggen, skulder- og hofteleddet, og der vil være masser af asanapraksis, oplæg om anatomi ift sekvensering og vinyasateori, samt gruppearbejde, hvor du får mulighed for at sparre med dine medyogier og finde din egen vej ind i det nye stof.

Kurset er for yogalærere og erfarne udøvere med en stabil, dynamisk praksis.Er du ikke allerede elev hos eller uddannet af os, opfordrer vi dig til at komme forbi til et par almindelige vinyasaklasser, før kurset starter, så du kan få en fornemmelse af, hvordan vi arbejder.


Datoer og tidspunkter:
8/10 og 9/10 kl. 13-18. 11/11 kl. 16.30-20.30. 12/11 og 13/11 kl. 13-18. 

Pris: 3000,- (inkluderer to valgfri klasser hos Prana Yoga Shala i oktober og/eller november 2016). 2500,- for medlemmer af Prana Yoga Shala

Betalingsbetingelser: Betaling for kurset refunderes minus et administrationsgebyr på 250 DKK ved skriftligt afbud senest tre uger før kursets start, altså senest d. 17/9. Bliver du forhindret i at deltage efter den dato, kan du give din plads videre til en anden efter aftale med os. Har vi deltagere på venteliste, kan vi hjælpe dig med at finde en anden, der kan overtage din plads.

 

Del gerne løs til dine venner og familie her!