Vedholdende venlighed

 

Historier fra moderne yoga lyder ofte som gode, gammeldags eventyr: Hovedpersonen, der er syg/svag/ude af balance, finder yogaen. Og arbejder virkelig hårdt med sin praksis ved blandt andet at overkomme en masse hindringer. Såsom spændte skuldre, for meget/for lidt smidighed eller endda mangel på penge til en flybillet til Indien...

Men så pludselig en dag sker det! Vores heltinde opnår endelig det, hun har søgt og arbejdet så hårdt for at opnå. I sjældne tilfælde oplysning, men i disse dage oftere den perfekte håndstand.

Og hun rejser hjem med en Instagram-konto med hundredetusindvis af følgere. Eller måske snarere: Hun rejser verden rundt for at undervise udsolgte workshops, hvor hun deler sin visdom; at hvis du er vedholdende, hvis du praktiserer hver eneste dag, også når det gør ondt og du heller ville blive i sengen, så vil du opnå det, hun har opnået.

Og som i alle eventyr er det ikke dem, der prøver, men kontinuerligt mislykkes, der får det halve yogakongerige og lever lykkeligt til deres dages ende. For hvor mange kontoer følger du, hvor en usmidig og en smule overvægtig yogi, der er helt og aldeles ude af stand til at balancere på hænderne, selvom hun prøver hver dag, folder sig ud? Ikke særlig mange, vel?

I bund og grund har jeg intet problem med at vi lader os inspirere af folk, der er gode til det, de laver. Jeg har heller ikke noget problem med smidige yogier, der laver perfekte, avancerede asanas i en solnedgang på en tropisk strand. Så længe de undlader at påstå, at alle kan lære at gøre det samme. For det er simpelthen ikke sandt. Tag som et eksempel rygsøjlen, hvor de forskellige ryghvirvlers form bestemmer, hvor meget smidighed, du kan forvente at opnå i ryggen på en måde, der er sund for dig. Den form ændres ikke igennem vedholdenhed, og den ændres heller ikke af at en nok så velmenende eller endda emsig lærer giver dig fysiske justeringer, uanset hvor hårde, de så måtte være. Din rygsøjle er enten bygget til meget dybe bagoverbøjninger. Eller også er den (højst sandsynligt) ikke. Og det er egentlig det grundlæggende problem ved hele tanken om ”Yoga som en rejse gennem modgang for at nå i mål.”

Yoga handler, i sin essens, om at stoppe sindets drejninger. Der er mange måder at gøre dette på, og en af dem er at genkende de mønstre, der får os til at handle, som vi gør. Og der findes næppe noget stærkere mønster på dette tidspunkt i verdenshistorien (heller ikke i vores vækstbesatte land) end: ”Arbejd hårdt. Få succes. Hold fast på successen. Og glem ikke at vise verden, hvad du har opnået.”

Så hvis vi udvikler vores yogapraksis på en måde, der er et ekko af denne tankegang – som en rejse igennem modgang for at nå i mål – så genskaber vi bare det mønster på vores måtte, som vi måske prøvede at slippe ud af, da vi begyndte at praktisere yoga, fordi vi ønskede at finde balance, sindsro og en inderlig erkendelse af, at vi er gode nok, som vi er. Men når så mange retninger i moderne yoga insisterer på, at vi kun kan vokse ved at kæmpe os igennem modgang, bliver vi faktisk bare holdt fast i status quo.

Så måske, nu hvor det alligevel er starten på et nyt år, skulle vi prøve det her i stedet: At vokse igennem venlighed. At give slip på ting – i dette tilfælde perfekte asanas – der virkelig ikke fungerer for os. Kan vi mon starte en i hvert fald mental revolution ved at give slip på de sindets drejninger, der fortæller os, at yoga er noget, der skal opnås igennem hårdt arbejde? For hvad hvis en tilstand af yoga kan opnås ved simpelthen at sige: ”Nej. I dag vil jeg praktisere med venlighed og kun gøre det, der får min krop til at have det godt. Og hvis jeg underviser, vil jeg opfordre mine elever til at gøre det samme.” Vejen til yoga kræver ifølge yogafilosofien lige dele vedholdenhed og given-slip. Men kan vi ikke være vedholdende venlige, frem for vedholdende hårde? Er det ikke forsøget værd? 

Tidligere Blogs

For tidligere Blogs tryk her:

- Guru-mæssigt udfordret

- Detox for sindet

- En perfekt, uperfekt jul

- En vej gennem mørket

- Yogakærlighed i kapitalismens tid

- Find din indre gudinde... Eller præstinde... Eller kriger... Eller Henning!

- En guddommelig kop kaffe

- Du bliver, hvordan du spiser

- Når sindets drejninger kommer til ophør - den klassiske definition på yoga

- Fra glorificeret gymnastik til indre ro

- Ligevægt - eller ligeglad?

- Verdens bedste julegave

- Fællesskab eller mig, mig, mig

- Derfor skal du ikke droppe yogaen (eller klidbollerne)

- Yoga og Facebook - sociale og asociale medier

- Yoga, håb og kærlighed

- Alder er kun et tal

- Yoga er ikke (for alvor) overfladisk

- Derfor bliver du lykkeligere af yoga

- Kommer man til skade i Ashtanga Yoga?

- Derfor skal du tage din yogauddannelse i Danmark

- Kan du alt? Også bede om hjælp?

- Julefred - om at slutte fred med julen

- Hvor dyb er din navle?

- Øvelse gør mester eller hvad?!

- Hvad er farligst - hvede eller sult?

- Den sande lære(r) - om ægte og uægte guru'er

- Sild, snaps og yoga