Yoga og hård træning

Af Kjartan Thor Óttarsson

 
 

Hvad kan jeg forvente at få ud af min yoga praksis? Og stemmer det overens med, hvad jeg ønsker at få ud af min praksis?

Tilgangene til og målsætningerne med at dyrke yoga kan variere alt efter ens personlige udgangspunkt. For nogle er det hovedsageligt en måde at geare ned og slappe af på, for andre kan det være en holistisk træning af en krop, der måske har været negligeret igennem længere tid.

Personligt holder jeg af mange former for bevægelse. Dans giver (lidt ligesom yoga) en stærk forbindelse til nuet, idet den kontinuerlige forandring af musikkens lydlige landskab fordrer og inspirer nye bevægelser, mønstre og udtryk og tillader en balancegang mellem på den ene side melodisk foranderlighed og kaos, og på den anden side rytmisk gentagelse og orden. Man er tilstede og i live, når man danser. Samtidig tilfredsstiller det performer- og entertainer-siden af min personlighed og giver mig også bekræftelse og et ego boost, når jeg får at vide at jeg danser godt.

Styrketræning giver mig en anden form for tilfredsstillelse, dels ved at jeg kan iagttage en kvantificerbar udvikling - dvs. før kunne jeg udføre en svær bevægelse x antal gange eller løfte så og så meget, nu kan jeg y antal gange osv. Men først og fremmest er det fornemmelsen af at være stærk, at presse kroppen til at mestre en udfordring, der er på grænsen af dens kapacitet, der får mig til at styrketræne. Samtidig får jeg et redskab (styrke), som jeg kan anvende i andre dele af mit liv.

En gåtur langs vandet eller i naturen giver en helt tredje form for tilfredsstillelse, en afslapning eller meditation i bevægelse, igen noget der kan minde om yoga.

Jeg værdsætter alle disse former for bevægelse (kunne også nævne kampkunst) og deres komplementære forskelligheder, og jeg har ikke lyst til at undvære nogen af dem. Men hvis jeg skulle vælge én enkelt bevægelsespraksis, ville det være yoga. Yoga vinder min imaginære konkurrence, fordi det er den mest holistiske disciplin – ikke kun i den forstand at den indeholder et hav af forskellige stillinger og bevægelser, kombinerer både styrke og smidighed, og generelt giver en god fornemmelse i kroppen. Nej dét, der i min optik gør yoga særlig holistisk, er at den udover at være en alsidig fysisk disciplin er så gavnlig for sindet.

I mange andre sportsgrene og discipliner (inklusive visse yoga-discipliner) finder man en tendens til at undertrykke/overhøre kroppens signaler for at performe. Man kan selvfølgelig få en masse ud af at presse sig selv, men ikke mindst i vores samfund/tidsalder er det rigtig gavnligt at have en praksis, et frirum, hvor man for lov til at mærke sig selv og lytte til nogle af de beskeder, kroppen ikke altid for lov at udtale, og fokusere på noget, som er fuldstændig fundamentalt, men som ofte bliver taget for givet – nemlig åndedrættet.

Gennem mit sideløbende studie af og arbejde med kropsterapi bliver jeg stadig mere opmærksom på og forbløffet over, hvor meget krop og psyke spiller sammen. Yoga og kropsterapi har mange ting til fælles, men de bygger begge på det faktum at åndedrættet tillader os at nedregulere det sympatiske nervesystem (den ene del af det autonome nervesystem, som bliver aktiveret for at håndtere fare og stress) og stimulere det parasympatiske nervesystem (den anden del, som står for at berolige og vedligeholde kroppen).

Det er yogaens nedregulering af stress og lyttende tilgang til kroppen, der gør den så værdifuld for mig. Jeg indrømmer gerne, at jeg ofte har styrkende flows og øvelser på mine timer, som godt kan give sved på panden. Det er dels fordi jeg mener at det på sigt er meget vigtigt at arbejde med styrke, hvis man vil lave stillinger eller bevægelser der kræver smidighed, så musklerne kan bære én, og man undgår at belaste leddene. Men det er ligeså meget fordi det for mange mennesker, undertegnede inklusive, kan være lettere at skrue ned for sindets omdrejninger efter man har brugt noget energi og lukket lidt luft ud af ventilen.

Man kan sagtens skrue yogatimer sammen på en måde så de bliver så hårde, at man brækker sig, men så går man glip af noget af det vigtigste – arbejdet med åndedrættet. Hvis man ønsker en træning hvor man bliver presset til det yderste, hvorfor så ikke vælge en disciplin der lægger mere op til det? Krydstræning med andre discipliner kan have mange fordele, fx ved at hjælpe med at give den styrke, der skal til for at skåne leddene, hvis man gerne vil ud i avancerede yogastillinger, men krydstræning har også den klare fordel, at man kan tilfredsstille de ønsker, som yogaen måske ikke er det bedste middel til at opfylde, og så kan man til gengæld nyde yogaen for det, den er.

Længe før yogaen fik den form, som vi er blevet bekendt med i vesten i dag, har balancen mellem anstrengelse og overgivelse været central (som det fx er tydeligt i Patanjalis Yoga Sutras fra før år 400). Det er balancen mellem to komplementære energier i universet, hhv rajas og tamas (parallelle til hhv yang og yin) som skaber harmonien, sattva (eller dao som kineserne ville sige).

Vil det så sige du finder den perfekte balance til min næste time? Nej. Er moder jord i balance? Nej. Er vores samfund i balance? Nej. Så er det nok meget godt at vi i det mindste har et rum hvor vi kan trække vejret dybt og forbinde os til kroppen og nuet. Og hvis ikke det er nok, kan du altid få frustrationerne ud til cross-fit eller Thai-boksning ;)

 

 

Thor underviser en fast, ugentlig klasse hos Prana. Det er Styrke og ro hver tirsdag kl. 19-20. Han er også fast vikar for Ann-Charlotte på Prana Fusion torsdag kl. 17-18.30, samt vikar på vores andre klasser. 

Thor er under uddannelse til Totum-behandler, og han tilbyder allerede nu behandlinger hos Prana. Læs mere under Treatments

 
Ann-Charlotte Monrad