Yoga hjælper

 

En af de bedste gaver, jeg nogensinde har fået, var en fuldkommen uventet flybillet til Indien.

Efter et par ture rundt i hovedsageligt Nordindien efter gymnasiet var jeg blevet så hovedkuls forelsket i landet, at alt andet end tid tilbragt der føltes som tidsspilde.

Men jeg var en fattig studerende i starten af tyverne med et meget begrænset rejsebudget, og det var januar og den danske vinter strakte sig lang og endeløs foran mig, uden bumpende busture med skinger Bollywood-musik fra skrattende højtalere, overdådige thalier og krydret chai at se frem til.

Da var det, at min daværende kæreste stak mig en flybillet til Trivandrum. Som tak begyndte jeg at græde. Han blev selvfølgelig forfærdet over, om han mon havde begået en kæmpe fejl, for var det totalt dårlig stil at sende mig alene af sted? Sendte det måske et signal om, at han ikke gad at være sammen med mig? Men det var ikke derfor, jeg græd. Det var simpelthen fordi, jeg var blevet set. Fordi en anden havde fået mit inderste, dybeste ønske til at gå i opfyldelse. (Da min godnatlæsning altid var Lonely Planets India-guide, skulle man muligvis ikke være Sherlock Holmes for at gennemskue hvad jeg ønskede mig, men alligevel).

Jeg fik tre uforglemmelige uger i Kerala og Tamil Nadu, og siden dengang har jeg med jævne mellemrum prøvet at minde mig selv om, hvor vigtigt det er at kunne give, simpelthen fordi vi gerne vil glæde andre. Og når jeg flere gange om ugen krydser over pladsen ved Nørreport Station, falder det mig altid ind, at hvis du er hjemløs, er det nok sjældent, at dine ønsker bliver opfyldt. Og at du måske endda på et tidspunkt holder op med at ønske, fordi chancen for at du får det, du ønsker dig, er så utrolig lille.

Hvis du laver yoga, er du sikkert fra tid til anden stødt ind i det, yogafilosofien kalder samshaya, og som tit oversættes med ”tvivl”.  Tvivl på om det, vi laver, når vi ruller måtten ud, overhovedet giver nogen mening, uanset om det er på det fysiske eller mentale plan. Tit siger man, at tvivlen kommer, når vi har lavet yoga i en kortere periode, og er på vej ud af den honeymoon-fase, der ofte opleves i starten, hvor kroppen åbner sig og bliver stærkere, og sindet oplever glimt af ro. For på et tidspunkt stopper den fysiske udvikling, den mentale ro bliver ved med at være stedvis, og hele den karmiske bonus ved yoga synes at udeblive. Og er det så ikke bare federe at begynde at gå til dans eller crossfit?

Men tvivlen kan også komme, når yogaen er blevet så fasttømret en del af livet, at andre valg ikke længere er oplagte. Jeg er selv midt i en periode, hvor det ret ofte føles som om karmaguderne har lidt for travlt med at tømme min negative karmakonto. Dage hvor jeg, uanset hvor meget godt, jeg synes, jeg gør, ikke oplever andet end skuffelse på skuffelse og opslidende ballade. Dage hvor jeg må hanke gevaldigt op i mig selv for ikke at lade mig opsluge af tvivlen. For burde jeg, som den gode yogi, jeg er, ikke svæve rundt på en lyserød sky af lykkeligt brusende champagnebobler? I stedet for at ligge på gulvet og stirre op i loftet og tænke ”WTF?! Er det ikke snart nok?”

Nu er det bare sådan, at yogafilosofien aldrig har lovet lykke som endemålet for yoga. Ved en regelmæssig praksis kan vi forvente sindsligevægt uanset vores livssituation, ikke lykke, selvom forskellige New Age-retninger af og til prøver at bilde os noget andet ind. Men i al yogafilosofi – fra Patanjali til Bhagavad Gita til Mahayana Buddhismen - gælder én ting: Vi passer ikke vores praksis – den fysiske og mentale, såvel som den mellemmenneskelige – fordi vi forventer at få noget tilbage. Vi gør det, fordi det er det rigtige at gøre. Så når vi bliver ramt af tvivl, har Patanjali en opfordring til os. Og det er ikke at betale for en aura-rensning eller en detox-kur for at få krop, sind og karma på bedre tanker. Det er meget mere socialt engageret end det. For det er simpelthen, at vi skal vise medfølelse over for dem, der lider.

Og derfor er jeg så glad for vores hOMe/#yogahjaelper-weekend for nogle dage siden, hvor en håndfuld dygtige yogalærere donerede deres tid og undervisning for at samle ind til Morgencafé for hjemløse. For Morgencaféen kan noget fantastisk: De kan sige, hvad de ønsker sig. Og det er først og fremmest penge til sunde, nærende måltider til deres brugere.

Og ville jeg gerne have samlet en million ind til dem? Ja! Men solen skinnede, og sådan gik det ikke, for alle var taget på stranden. Alligevel var det det rigtige at gøre.

Så sidder du, som jeg har gjort det i nogle måneder nu, og venter på det derbreak, hvor du bare ved, at livet og universet har din ryg, så prøv det her: Donér et beløb til Morgencaféens arbejde (de bruger ca. 30.000,- pr. måned til mad. Vi fik samlet lidt over 7000,- ind).

Ikke fordi din karma så lige pludselig bliver fikset og alle dine ønsker vil gå i opfyldelse. Men fordi det vil minde dig om, at vi alle sammen har ønsker. Og at vi alle sammen bliver skuffede af livet. Nogle af os er dog så heldige, at det vi ønsker os er luksuriøse ting som flyrejser, nye yoga leggings eller endda kærlighed. Og andre må nøjes med at ønske sig et varmt måltid mad, når de vågner, og tørvejr, når de lægger sig til at sove.

Vi kan ikke altid regne med universets hjælp, når tingene brænder på, men det gør heller ikke så meget, når bare vi kan regne med hinanden.

 

Tak til alle jer, der kom og lavede yoga i solskinnet, og tak til jer, der ikke lavede yoga, men alligevel donerede!

Her er Morgencafeens tak: "Kære alle der deltog i 'Yoga Hjælper' – både arrangører, undervisere og deltagere. Vi er utrolig taknemmelige for den flotte donation, I har indsamlet til de hjemløse og socialt udsatte i Morgencaféen. Det betyder meget for vores brugere, at folk udefra tager kontakt og viser initiativ og lyst til at hjælpe. Det skaber både glæde og håb. Så tusind tak til jer! 🙏"

Har du lyst til at hjælpe, der hvor din hjælp virkelig kan mærkes, kan du MobilePay’e en donation direkte til Morgencaféen her: 20102127.

Og læse mere om deres storartede arbejde her: http://www.morgencafeen.dk

 
Fie Lindholm