Virkeligt. Ikke sandt

Yoga, meditation og en række andre alternative tilgange til mental og fysisk sundhed, inklusiv den kinesiske medicin, som jeg selv praktiserer, bruges af flere og flere moderne mennesker som effektive måder til at tackle de mange udfordringer, vi møder i livet.

På en weekend fyldt med fordybelse i den kinesiske medicins syn på kost og livsstil med en af de mest inspirerende undervisere, jeg kender, var der dog én ting, der slog mig: At vi kan have den mest perfekte asanapraksis med lige dele styrke, bevægelse og ro. At vi kan meditere morgen og aften hver eneste dag, året rundt. At vi kan have fuldkommen styr på vores kost og de for årstiden mest relevante kosttilskud. At vi kan tilbringe hver eneste ferie på luksuriøse yogaretreats. Men at vi for evigt blot vil symptombehandle, hvis ikke vi får gjort op med det, der helt grundlæggende skaber en tilstand af fysisk og mentalt ubehag hos hver enkelt af os.

Som årene er gået, og min egen fysiske yogapraksis har ændret sig til noget, der i dag er en blanding af anatomisk og energetisk arbejde, har én ting altid været med mig undervejs: Den yogafilosofiske tilgang til livet, som jeg var så heldig at blive introduceret til for mere end tyve år siden, og som jeg har brugt som en livslære i gode såvel som svære tider lige siden.

Et af de spørgsmål, som yogafilosofien har fået mig til at stille og udforske i min fysiske og meditative praksis er: Hvem er jeg? Svaret - energier i konstant forandring – har givet mit ego mindre at holde fast i, ligesom det har gjort dét endeløst at endevende min egen lidelseshistorie langt mindre interessant, end jeg måske umiddelbart havde troet, det ville være, dengang jeg startede på yogaen.

Med til spørgsmålet ”Hvem er jeg?” hører også overvejelser over, hvordan de filtre, jeg ser mig selv og verden omkring mig igennem, er opstået. Nogle af dem er decideret samfundsskabte og baseret på for eksempel den kultur og samfundsklasse, samt de kønsforestillinger, jeg er født ind i. Andre er af mere privat karakter, som for eksempel de barndomsrelationer, der har formet mine senere møder med studier, arbejde og kærlighed. (Det er dog værd at understrege, at det private aldrig for nogen af os går helt fri af det samfundsskabte, uanset om vi tager afstand fra samfundet eller følger dets facitliste for det gode liv nøje).

Når vi træder det skridt tilbage fra at være involveret i verden til at være dens betragter, som yogamåtten inviterer til, fremstår alle disse filtre og vanemæssige mønstre langt tydeligere. Særligt hvis vi har en lærer, der gør os opmærksomme på dem.

I stedet for at være i dem og styret af dem, ser vi dem simpelthen. Og måske begynder vi endda at spørge os selv, om de egentlig bringer os tilfredshed.

I eventyrerne har vi fra barnsben fået fortalt, at prinsesser venter pænt til de bliver reddet og/eller givet væk som en præmie sammen med det halve kongerige. Hvordan ville vores syn på det at finde en partner være, hvis disse historier aldrig havde eksisteret? Og hvordan ville vi skabe romantiske relationer, hvis den klassiske Hollywood ending var, at man fandt lige præcis det, man brænder for her i livet, med eller uden kæreste?

Nogle af de narrativer, som vi lever efter – for eksempel at man skal have en partner eller en succesfuld karriere eller helst begge dele for at være noget værd - bliver fra vi er ganske små så fast indoktrineret en del af vores psyke, at vi ikke stiller spørgsmålstegn ved dem, selv ikke når vi oplever voldsomme stresskollaps eller hundrede elendige Tinder-dates. Men hvad hvis vi gjorde?

For er der en ting, yogafilosofien lærer os, så er det, at vores virkelighedsopfattelse er reel nok. Hvis hjertet bløder over en umulig kærlighed, så er det virkeligt nok. Men det er ikke nødvendigvis sandt. Mange andre vinkler er mulige.

Det samme – at noget kan fremtræde ganske virkeligt i vores opfattelse af det, uden nødvendigvis at være sandt - gør sig gældende i kinesisk medicin.

Her arbejder vi med fem grundfølelser – frygt, vrede, glæde, bekymring og sorg - der relaterer til en af de fem faser, der gerne skal være i balance i forhold til hinanden. Ud over følelser dækker faserne en række andre faktorer, og nogle af disse kan være medvirkende til at følelserne tager overhånd og bliver uhensigtsmæssige.

I jordelementet, hvis grundfølelse er bekymring, er en af disse faktorer fugt – som i et fugtigt klima. I vandelementet, hvis grundfølelse er frygt, er den klimatiske faktor kulde.

Kigger vi på det klima, som vi lige nu kan forvente at leve i de næste i hvert fald syv måneder, kommer det måske ikke som en overraskelse, at de to følelser, som fylder virkelig meget er netop bekymring og frygt, på trods af hvor usædvanligt godt og trygt mange af os i Danmark egentlig og set i det store billede og på trods af absurd stigende priser har det. Og de følelser tager kun til i styrke, når vores medier og politikere ubønhørligt puster til frygtens ild og hele tiden taler og skriver i dommedagsscenarier. For disse scenarier er jo i den grad den direkte vej til vores opmærksomhed og måske endda vores stemmer, fordi hjernen som en overlevelsesstrategi altid griber efter det farligste først.

Men træder vi et skridt tilbage og tager plads på vores yogamåtter, må vi spørge os selv: Hvilken påvirkning har det at leve et liv styret af bekymring og frygt på såvel vores fysiske som vores mentale sundhed? Jeg er klar over, at el- og gasregningerne skal betales denne vinter. Og at der skal spares. Men det virker jo næsten, som om vi frygter for vores liv. Og er den frygt helt ærligt ikke ved at være so 2020? Skal frygten virkelig endnu engang have lov til at fryse os til is og bekymringerne blokere for alt det, der bringer os glæde?

Jeg skal ikke påstå, at intet er sværere end det plejer at være lige nu. Men jeg vil gerne påstå, at vi gør tingene sværere, når vi hele tiden, fra morgen til aften og hver eneste gang vi tjekker nyhederne, ser dem gennem et filter af frygt og bekymring. Og så længe vi holder fast i disse følelser, er de virkelige. Men de er ikke sande.

Min 17-årige søn er ikke i fare for at blive sendt i krig. Jeg har ikke mistet alt hvad jeg ejer og er blevet sendt til at land, hvor mit barn skal gå i skole uden at tale sproget, og hvor vi skal leve uden den mand og far, der er blevet tilbage for at kæmpe for friheden. Jeg har ikke mistet familiemedlemmer til en invaderende fjende. Jeg skal simpelthen finde penge til et par astronomiske naturgasregninger og betale 30,- for en pakke smør. Derudover kan jeg stort set leve mit liv, som jeg plejer.

Hvis jeg insisterer på at holde fast i bekymringen og frygten, vil disse følelser være virkelige for mig. Vælger jeg i stedet at glæde mig over alt det smukke, der stadig findes, bliver glæden mit virkelighedsfilter. Og selvom ingen af disse følelser nødvendigvis repræsenterer den absolutte sandhed, ved jeg godt, hvilket filter, jeg foretrækker at se verden igennem. Gør du?

Det er ved at være sidste udkald, hvis du vil deltage på vores 55-timers videreuddannelse i kinesisk medicin og yoga eller vores 300-timers uddannelse, der også inkluderer et grundigt kig på yogafilosofi. Vi starter d. 21/10 og skal have din tilmelding senest d. 14/10. Og vi kan love, at du på uddannelsen får noget at glæde dig over!