Sep
20
12:30 PM12:30

Samtaler. Om yogaen, livet og verden

I et samfund, hvor fokusset ofte er på den individuelle præstation, kan det være let at overse, hvor meget vi kan berige hinanden.

En af de ting, jeg finder allermest værdifuld ved fællesskabet i Prana, er de gode samtaler, vi har med hinanden. Jeg går ofte hjem med en følelse af, at jeg endnu engang er blevet en smule klogere på livet og verden.

Den følelse er det blevet tid til at dele. Derfor starter “Samtaler. Om yogaen, livet og verden” op d. 20/9 kl. 12.30-13.30. (Deltagelse er gratis, men du skal tilmelde dig i forvejen).

I “Samtaler” foldes inspirerende dialoger ud med mennesker fra vores fællesskab, der trækker på yogaen i deres arbejde og liv.

For selvom yogaen ofte starter som en kilde til større fysisk og mentalt velvære, ender den for mange af os, der har en årelang praksis bag os, også med at være en måde at være i verden på, som vi over tid har integreret i livet uden for måtten, både i vores verdenssyn, vores arbejde, i den måde, vi skaber relationer på og meget mere. Så i “Samtaler” fortæller mine gæster både, hvordan de inspireres af yogaen professionelt, men også hvordan den hjælper dem til at opretholde den balance, der er så vigtig, når det er ens job at gøre en positiv forskel i verden.

Første gæst er Line Brylle til en samtale om yoga og konfliktløsning, og om hvordan man kan bruge yogaen både som filosofi og som fysisk praksis, når man arbejder i konfliktområder og med humanitært arbejde.

Line har 20 års erfaring med humanitært og fredsopbyggende arbejde i konfliktramte lande, primært i central og vest Afrika, men også i Asien og Mellemøsten. Lines nuværendre rolle er Peacebuilding Advisor i Dansk Flygtningehjælp, hvor hun har arbejdet de seneste 15 år. Arbejdet er fokuseret på organisationens fredsopbygnings-programmer der støtter lokale fredsinitiativer og konflikthåndteringsarbejde.

Line har praktiseret yoga i mere end tyve år. Hun har været fast medlem af Prana i mange år og tog Pranas 200-timers uddannelse i 2018. At have en fast yogapraksis giver hende styrke og ro i et ikke sjældent krævende job og yogamåtten og tennisboldene er altid med i kufferten.     

(Samtalerne optages ikke, da netop fællesskabet og samværet i nuet er i centrum. Præcis som til Pranas klasser. Så kom og vær med. Vi sætter også tid af til dine spørgsmål og bertragtninger.)

View Event →
Sep
26
to Sep 27

Kvindens balance livet igennem med yoga og kinesisk medicin

  • Google Calendar ICS

Kun to pladser tilbage

Det kan være både fysisk og mentalt udfordrende at bevæge sig igennem livets faser som kvinde. Det har vi måske altid vidst, men ikke desto mindre er det ikke længere tabu-belagt at diskutere det. Og det er godt.

Ofte mangler der dog en vigtig tilføjelse i diskussionen: Nemlig at det muligvis er normalt at opleve ubehag og endda kraftige gener i forbindelse med f.eks cyklus og overgangsalder. Men at det ikke behøver være sådan, fordi man som udgangspunkt sagtens kan have det fint igennem alle livets faser, også selvom man er født i en kvindekrop.

For det er ikke kroppen, der er designet forkert, det er snarere den virkelighed, hvor stress i højere grad er reglen end undtagelsen, der påvirker vores balance.

Og det er der råd for. Ikke quick-fixes såsom ting man kan købe på nettet i fine, pink plasticbøtter. Eller tre øvelser der gør alting godt igen med det samme. Eller fem minutters meditation, der giver langstidsholdbar sindsro. Eller et enkelt foredrag.

Men råd baseret på en forståelse af, hvad der påvirker kroppen positivt. Og hvad der påvirker den negativt.

Den forståelse får du en introduktion til på denne weekend i september, hvor vi både ud fra et hormonelt/endokrinologisk og et kinesisk medicinsk perspektiv sætter fokus på, hvad der skubber os ud af balance, hvordan det føles, og hvad vi kan gøre for at undgå det, både ift. vores kost, vores yogapraksis og - vigtigst af alt - vores måde at være i verden på.

Du får masser af dyrebar viden med dig - også hvis du underviser i yoga - samt inspiration til at integrere den i dit liv, så du efterfølgende både kan stå stærkere i verden og i dig selv.

Vi sætter også lidt tid af til at blive klogere på bækkenbunden, for selvom den ofte kan blive overset, er en velfungerende bækkenbund et vigtigt aspekt, når det kommer til vores velvære, ligesom vi finder tid til et oplæg om osteoporose i en yogasammenhæng.

Lørdag d. 26/9 kl. 10.00-16.30
Søndag d. 27/9 kl. 10.00-16.30

Pris for weekenden: 2850,- (MobilePay 56542)

Det er også muligt at deltage i weekenden som et del af forløbet “Yogaen og din vedvarende sundhed”

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com

View Event →
Oct
4
to Oct 10

Retreat på Hydra d. 4/10-10/10

Siden 2013 har Hydra været som et andet hjem for mig, og et retreat her, hvor du i 6 dage bliver en del af en helt, helt unik ø, er en meget særlig oplevelse.

Retreatet afholdes i en af mine kæreste veninders hus, som ikke bare er det smukkeste hus på øen, men måske også et af de smukkeste huse i Grækenland.

Huset består – ud over nogle virkelig lækre værelser og et stort fælles køkken, samt fælles stuer – af terrasser og små private kroge, så alle kan finde deres favoritsted at hænge ud, når man ikke er på opdagelse på øen eller nede i byen eller laver yoga. Og husets måske mest fantastiske feature – ud over en faktisk ubeskrivelig udsigt over havet og de omkringliggende øer, samt solnedgangen – er den private saltvandspool.

Læs mere om retreatet.

View Event →
Oct
18
11:00 AM11:00

Blød landing i efteråret

Søndag d. 18/10 sætter vi to timer af til at lande blødt sammen i efteråret.

Som dagene bliver kortere, hverdagen travlere og energien til alt det gode i livet mindre, er der tit brug for lidt mere af det, der gør os godt.

Så lad os fylde Prana med dejlige mennesker, blød bevægelse, nærende styrke og tiltrængt hvile halvvejs igennem efteråret.

Deltagelse er gratis for alle med ubegrænset medlemskab, men tilmelding er nødvendig for alle.

Uden medlemskab koster klassen enten to klip eller 300,- (MobilePay til 56542. Din betaling i forvejen er din tilmelding).

View Event →
Oct
24
to Oct 25

Fra udbrændt til strålende

  • Google Calendar ICS

2 pladser tilbage

Udbrændthed er en tilstand, de fleste af os kan nikke genkendende til, i hvert fald engang imellem. Nogle gange kan udbrændtheden klares med en ferie, men ofte får den over tid dybere rødder. Af og til i en sådan grad, at den ender med at være den måde, vi er i verden på. Og det er langt fra optimalt, hvis vi ønsker os et liv med plads til smil og overskud.

En manifestation af udbrændthed er selvfølgelig den dybe udmattelse, men udbrændthed kan også vise sig ved at vi bliver hektiske og mikromanager alting. Eller at vi har svært ved at slippe negativitet og irritabilitet og svært ved at mærke glæde. Eller at vi, uanset hvor meget vi laver, bliver ineffektive, fordi udmattelsen gør det svært for os at fokusere. Eller lidt af det hele…

Der kan være mange grunde til udbrændthed: Perfektionisme, imposter syndrome (vi føler os inkompetente og skal derfor hele tiden bevise vores værd), manglende balance mellem det, vi skal nå, og tiden vi har til det, manglende eller for dårlig hvile og ikke tid eller overskud nok til ting, der bringer glæde.

Arbejder man med at drage omsorg for andre – f.eks. som yogalærer – kan det, der kaldes ”emotional labor” også føre til udbrændthed. Emotional labor er diskrepansen mellem det arbejde, vi skal gøre for at balancere det ansigt, det forventes (også af os selv) at vi viser udadtil vs. hvordan vi egentlig har det. Hvis vi har bekymringer i livet (og hvem har ikke det?) kan det være drænende altid at skulle møde sine elever med overskud og lade som om, at alt går godt, fordi man ved, at en del af dem potentielt vil forsvinde, hvis man fortæller, hvor svært, man har det. For som yogalærer forventes man - i hvert fald af nogle - altid at være ovenpå.

Hvordan vi kan lære at genkende udbrændtheden hos os selv, inden den bliver for udtalt, og hvilke redskaber fra yogaen og den kinesiske medicin vi kan gøre brug af for at komme den til livs, fordyber vi os i på weekenden ”Fra udbrændt til strålende” lørdag d. 24/10 og søndag d. 25/10 kl. 10-16.30.

Weekenden byder på skøn yoga, inspireret af kinesisk medicin, samt oplæg, diskussioner og gruppearbejde.

 Weekenden er både for dig, der bruger yogaen som en måde at skabe mental og fysisk balance i livet på og for dig, der underviser andre i yoga.

Pris: 2850,- til kontonr. 6737-1113944 eller send en email med dit cvr.nr. til pranayogashala@gmail.com, hvis du skal bruge en faktura.

View Event →
Nov
22
10:00 AM10:00

Inspirationssøndage

Fire inspirationssøndage for yogalærere og yogaelskere

Som yogalærer igennem næsten tredive år har jeg glædet mig over at opleve, hvordan vi har bevæget os mod et sted, hvor der er blevet plads til undren og nytænkning i den måde, vi deler yogaen på.

Selv har jeg igennem de sidste mange år både som underviser, uddanner og behandler særligt fokuseret på det, som udfordrer mange kvinder, både fysisk og mentalt. Over fire søndage deler jeg min viden om noget af det, der fylder mest, samt min erfaring med, hvad der virker, og hvorfor det gør det.

Forløbet er tænkt som inspiration for både yogalærere og yogaelskere i et format, der er både økonomisk og tidsmæssigt overkommeligt for de fleste.

Du vil kunne bruge den viden, du får, både i din egen praksis og i din undervisning, og du vil ikke mindst kunne nyde dejlig yoga, hver gang vi mødes, inspireret af dagens tema og med dit eget velvære i fokus.

Weekendernes temaer:

Søndag d. 22/11 kl. 10-16: Stærk og blød. Nærende styrketræning i en yogasammenhæng

Søndag d. 10/1 kl. 10-16: Din dybeste støtte: Bækkenbunden, vejrtrækningen og nervesystemet

Søndag d. 28/2 kl. 10-16: Vend underskud til balance med yoga og kinesisk medicin

Søndag d. 18/4 kl. 10-16: Overgangsalder: Defekt eller en ny balance?

Deltag på alle fire søndage: 5000,- ved tilmelding senest d. 1/10 (4250,- for studerende, ledige mv.)

Pris efter d. 1/10: 6000,- (5100,- for studerende, ledige mv.)

Deltag på enkelte søndage: 1650,- (1400,- ved tilmelding senest d. 1/10) (Priser for studerende, ledige mv.: 1400,-/1190,- før d. 1/10).

Inkluderet i prisen er hver søndag en lille manual, samt en video med en forkortet udgave af dagens praksis.

Send en email med din tilmelding. Husk at skrive dit cvr. nr., hvis du skal bruge en faktura.

Indbetalinger refunderes ikke.

View Event →

Sep
5
to Sep 6

Vejrtrækning og pranayama: Dit dyrebare åndedræt

En weekend for både yogalærere og dedikerede udøvere, der vil vide mere om vejrtrækningen, og om hvordan vi kan bruge den som en vej til større balance og øget velvære.

På denne weekend vil du ud over at få en forståelse af vejrtrækningens anatomi og fysiologi også blive introduceret til, hvad nyere forskning siger om vejrtrækningen, ligesom vi vil fordybe os i forbindelsen mellem vejrtrækningen, bækkenbunden og diverse bækkenbundsproblematikker og hvorfor f.eks. undervisningen af bandhas og pranayama i klassisk yoga ikke altid er hensigtsmæssig for kvinder.

Vi vil perspektivere klassiske pranayama-teknikker til det, vi i dag ved om vejrtrækningen, og du vil blive introduceret for øvelser, der gør det muligt for dig at inddrage hensigtsmæssig pranayama i alle slags undervisningssituationer og til at imødekomme en lang række af de behov, som moderne mennesker har i en hverdag med både stor travlhed og posturale udfordringer.

Lørdag d. 5/9 kl. 10.00-16.30

Søndag d. 6/9 kl. 10.00-16.30

Pris for weekenden: 2850,- (Mobilepay 56542)

Ved tilmelding til denne weekend, samt weekenden Nervesystem i balance. Din dybeste kilde til sundhed samtidig, er prisen for begge weekender 5000,-

Det er også muligt at deltage i weekenden som et del af forløbet “Yogaen og din vedvarende sundhed”

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com

View Event →
Sep
1
5:30 PM17:30

6 kvinder, seks uger: Velvære, energi og fællesskab

Lever du? Eller overlever du?

Jeg har i næsten tredive år undervist kvinder i holistisk sundhed.

Aldrig tidligere i min lange karriere har fokusset i samfundet på, hvor dårligt mange kvinder har det både fysisk og mentalt været større. Og aldrig har det været sværere at få kvinder til at investere tid og penge i at få det bedre - ikke bare nu og her med diverse quick fixes og medicin, der symptombehandler uden at helbrede - men over tid og som en vedvarende tilstand.

Den udvikling håber jeg, at du vil være med til at vende.

Fra sidste tirsdag i august tilbyder jeg forløbet “6 kvinder, 6 uger. Velvære, energi og fællesskab”, hvor du og fem andre kvinder er i fokus og får en forståelse af dybereliggende ubalancemønstre og redskaber til at håndtere dem, der kan bruges langt ind i fremtiden.

På forløbet deler jeg min viden om bæredygtig, holistisk sundhed, ligesom vi, i det fælles rum, vi skaber sammen, også kan støtte hinanden i at insistere på at det at have det godt i krop og sind er vores fødselsret.

Hvad får du på forløbet?

·      Seks halvanden times nøje sekvenserede klasser i en gruppe med kun seks deltagere. Klasserne foregår om tirsdagen kl. 17.30-19 og starter d. 25/8. En vigtig del af forløbet er, at du sætter tid af til klasserne og vælger dig selv til og alt andet fra i halvanden time én gang om ugen i seks uger

·      To behandlinger, der inkluderer en længere samtale, hvor vi kortlægger dine behov (du kan starte på behandlingerne allerede fra uge 32)

·      En kort skræddersyet praksis lavet specifikt til dig. Du får den til din anden behandling

·      Energetiske kostråd til at støtte din vedvarende balance

·      En måneds adgang til klasser i Prana efterfølgende, så du kan bevare dit flow

·      Seks online-klasser du kan lave undervejs i forløbet eller efterfølgende

Introduktionspris for hele forløbet: 4995,- (en enkelt plads tilbage) (Det er meget billigere end at rejse på yogaretreat og du får redskaber og en forståelse af dig selv, som du kan tage med dig resten af livet).

MobilePay til 56542 og send også din tilmelding, gerne med en kort beskrivelse af, hvad du primært har brug for at arbejde med, til pranayogashala@gmail.com.

Indbetalinger refunderes ikke.

 

View Event →
Aug
30
10:00 AM10:00

Få energi til livet med yoga

En mangel på både fysisk og mental trivsel kendetegner den tid, vi lever i. Det samme gør en overflod af mere eller mindre overfladiske råd på de sociale medier om, hvordan vi kan leve mere sundt – typisk ved at købe et specifikt og dyrt produkt.

Men sandheden er desværre, at vi ikke kan købe os til sundhed. Derimod kan vi opbygge en forståelse af, hvad der skal til, for at vi får det godt i krop og sind. Og så kan vi – vedvarende og kontinuerligt – integrere praksisser, der understøtter denne forståelse i vores liv. Det kræver selvfølgelig, at vi ønsker at tage ejerskab over vores egen sundhed. Men helt ærligt. Hvad kunne være bedre at ønske sig end det?

Og den gode nyhed er, at vi meget sjældent behøver at træffe kæmpe, livsomvæltende valg for at få det bedre. Ganske tit kan enkle ting – gentaget over tid – gøre en kæmpe forskel.

Den sidste officielle sommersøndag sætter vi fra kl. 10-15 tid af til at fordybe os i tre af de ting, jeg som underviser og behandler ofte ser mine klienter og elever døje med, og som påvirker livskvaliteten: Rygsmerter, et opreguleret nervesystem og en begrænset adgang til vejrtrækningen. Og ja, ofte hænger disse tre ting sammen.

Du vil blive undervist i både yoga – som langt de fleste vil kunne være med til – og i hvordan du kan tage dig af din ryg, din vejrtrækning og dit nervesystem via oplæg, som undervises på en måde, så du får noget ud af dem, også selvom du ikke har nogen særlig anatomisk eller fysiologisk viden.

Er du yogalærer kan dagen inspirere dig i din egen undervisning, og er du en mere erfaren udøver, er der god viden at tage med ind i din egen praksis.

Kort sagt er kurset for alle, der kan se en mening med at sundhed først og fremmest er noget, vi giver os selv.

Du vil efter kurset få adgang til noter, der gør det let for dig at få genopfrisket det underviste, samt nogle korte online-klasser, som du kan tage igen og igen, indtil øvelserne bliver en naturlig del af din egen sundhedsprotokol.

Pris: 1150,- (1050,- for studerende, ledige mv.). Pris for to deltagere tilmeldt på én gang: 1800,- Køber du et halvt års medlemskab til fuld pris (3300,-), får du workshoppen med gratis.

Tilmelding sker ved at overføre kursusgebyret med MobilePay til 56542 (skriv “inkl. workshop” i beskeden, hvis du betaler for et halvt års medlemskab).

 

 

 

View Event →
Aug
15
to Aug 16

Nervesystem i balance. Din dybeste kilde til sundhed

  • Google Calendar ICS

Træd ud af sommerferien med en weekend, der sætter fokus på et nervesystem i balance - også når hverdagen melder sig.

På denne weekend kortlægger vi nervesystemet og undersøger, hvordan vi ved at arbejde med det i yoga, kan nedregulere det i perioder med stress, så vi kan genskabe vores balance.

Igennem praksis, simple vejrtrækningsøvelser og oplæg lærer du således om, hvordan du selv kan understøtte nervesystemets evne til at genfinde homøostase.

Vi runder både den klassiske, restorative yoga, ser på yoga for de fysiske nerver, samt fordyber os i smertevidenskab, og vi tager også et kig på polyvagal-teorien, der, selvom dens videnskabelige validitet pt. diskuteres, har inspireret kropsbehandlere og terapeuter igennem mere end tyve år, og har givet os en hel ny måde at forstå og diskutere bl.a. traumereaktioner på.

En del af søndagens undervisning er sat af til et mini-retreat med både meditation og yogapraksis, så du både kan afprøve de underviste teknikker ud fra din egen oplevelse af mental og fysisk balance, og så du kan træde rolig og centreret ind i sensommerens travlhed.

Weekenden henvender sig både til yogaudøvere og -undervisere.

Ann-Charlotte Monrad, der har næsten 30 års erfaring som yogalærer, og som siden 2012 har uddannet og videreuddannet hundredevis af yogalærere, underviser.

Lørdag d. 15/8 kl. 10-16.30

Søndag d. 16/8 kl. 10-16.30

Pris for weekenden: 2850,-

Ved tilmelding til denne weekend, samt weekenden Vejrtrækning og pranayama: Dit dyrebare åndedræt samtidig, er prisen for begge weekender 5000,-

Det er også muligt at deltage i weekenden som et del af forløbet “Yogaen og din vedvarende sundhed”. Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com.

View Event →
Aug
15
to Aug 16

Yogaen og din vedvarende sundhed - 55 timers overbygning i yoga som fysiologisk praksis

  • Google Calendar ICS

Kun to pladser tilbage.

Vær med, når vi fra sensommeren og hen over efteråret på et 55-timers forløb sætter fokus på nervesystemet, på kvindesundhed, på vejrtrækningens anatomi og fysiologi og hvorfor meget traditionel pranayama fungerer dårligt for kvinder, og på hvordan vi kan samle trådene, når vi bruger yogaen som en modvægt til bølgen af udbrændthed.

På det fire weekender lange forløb Yogaen og din vedvarende sundhed - andet hovedmodul på vores 200-timers uddannelse, der kan fungere som en overbygning for yogalærere - fordyber vi os i den fysiologiske side af yogaen - nemlig i yogaens indvirkning på nervesystemet, dens dybe og dyrebare forbindelse til vejrtrækningen, samt dens evne til at skabe kontinuerlig balance i krop og sind, både ift. kvindekroppen (inkl. hormonlære) og som livspraksis, særligt for at undgå stress og udbrændthed.

På weekenden om kvindesundhed runder vi også bækkenbunden og sunde måder at arbejde med den på i yoga, samt hvordan yoga kan være et nyttigt redskab ift. knogleskørhed.

På weekenden om vejrtrækning fordyber vi os i alternativer til den traditionelle pranayama, der alt efter biologi kan være mere eller mindre hensigtsmæssig.

Weekendernes temaer er:

Lørdag d. 15/8 og søndag d. 16/8: Nervesystemet inkl. restorativ yoga og meditation

Lørdag d. 5/9 og søndag d. 6/9: Vejrtrækningens anatomi og pranayama

Lørdag d. 26/9 og søndag d. 27/9: Kvindens balance livet igennem

Lørdag d. 24/10 og søndag d. 25/10: Yoga for stress og udbrændthed

Vi mødes altid kl. 10-16.30

Pris for de fire weekender hvis du betaler samlet ved tilmelding: 10.000,-

Pris for de fire weekender, hvis du ønsker at betale i rater: 11.000,- (et depositum på 3000,- sikrer din plads).

Pris for enkelte weekender: 2850,-

Du overfører til kontonr. 6737-1113944 og sender din tilmelding til Prana Yoga Shala inkl. dit cvr. nr. , hvis du skal bruge en faktura.

View Event →
Aug
9
11:00 AM11:00

Med solen i hjertet

Med solen i hjertet ☀️❤️

Søndag d. 9/8 kl. 11-12.15 kan du sammen med mig fejre, at Prana alligevel ikke lukker i år, selvom vintermånederne var særdeles hårde.

Sammen nyder vi med yogaen det fællesskab, der fik os igennem og om på den anden side, ved at lave lige præcis den bevægende, styrkende, beroligende og dybt nærende yoga, som vi altid mødes om i Prana.

Du kan bruge dit medlemskab eller klippekort (men du skal tilmelde dig på forhånd ved at sende en mail til pranayogashalq@gmail.com og du kan også MobilePay’e 200,- til 56542, hvis du ikke har medlemskab.

Gamle elever kan endda få hele august måned for kun 450,- (skal betales senest d. 3/8), for I er savnede, og det ville være dejligt at dele yogaen med jer igen.

Lad os mødes søndag d. 9/8 og fylde shalaen og hjerterne med sol ☀️❤️

View Event →
Aug
3
to Aug 7

Sommeryoga med AC i uge 32

På udkig efter en Yoga Staycation i København til sommer?

Magstræde er magisk om morgenen og i uge 32 - fra mandag d. 3/8 til og med fredag d. 7/8 kl. 8-9.30 - gentager Ann-Charlotte de sidste mange års sommersucces og underviser 5 sammenhængende morgenklasser, der vil tage dig med på en rejse rundt i hele kroppen med lige dele flow, styrke og stilhed og booste dig med ny energi. Og måske du endda kan nå en tur i vandet ved Kalvebod Bølge en kort gåtur fra Prana bagefter.

Prisen for kurset er 1000,- (500,- hvis du har ubegrænset medlemskab hos Prana) og der er et begrænset antal pladser.

Ny eller tilbagevendende elev? Køb tre måneders medlemskab og få sommeryoga-ugen inkluderet i prisen! (MP 1800,- eller 1525,-/studerende, ledige mv. til 56542 og skriv “inkl. sommeryoga” i beskeden.

Tilmeld dig ved at betale med MobilePay til 56542. Skriv “Sommeryoga” i beskeden. Hvis du bare vil deltage enkelte dage, er prisen pr klasse 225,- (110,- for Prana-medlemmer). Du skal tilmelde dig på forhånd. Skriv hvilke dage du deltager i beskeden.

View Event →
Jun
27
9:00 AM09:00

Bliv klar til sommeren

4 pladser tilbage lørdag. 6 pladser tilbage søndag

Vi bruger igen i år to weekendmorgener på at blive klar til sommeren - uanset om den står på vandreture, badeferie, afslapning hjemme eller lidt af hvert.

Lørdag d. 27/6 og søndag d. 28/6 kl. 9.00-10.45 underviser AC en mini-workshop, der både sætter fokus på rolig styrke, frigørende flow og på at lande nervesystemet, så du er helt klar til at nyde din ferie og slippe forsommerens travlhed.

Tilmelding: MobilePay 500,- for begge dage til 56542 (250,- hvis du er medlem af Prana). En enkelt klasse koster 300,-/150,-

Kan du kun deltage én af dagene? Så husk at skrive dagen, du vil deltage i beskeden, når du overfører.

View Event →
Jun
20
to Jun 21

Yoga og kinesisk medicin

  • Google Calendar ICS

Kun én plads tilbage!

Vil du lære at kombinere den kinesiske medicin og yogaen, samt få en bedre forståelse af de mest almindelige ubalancemønstre og hvordan de opstår, så du begynde at skræddersy praksisser til dig selv, og til dine klasser og elever, hvis du er yogalærer?

På workshoppen får du både undervisning i meridianer, organfunktioner og deres indbyrdes relation, og derudover får du en forståelse af de mest almindelige ubalancemønstre i kinesisk medicin, såsom underskuds- og overskudstilstande, Milt-ubalancer, Lever-ubalancer, Hjerte-ubalancer mv. og hvordan de - og deres symptomer - kan lindres med yoga.

Du kan deltage uanset hvilken type yoga, du praktiserer og/eller underviser, men vær opmærksom på, at vores hovedfokus er på flow yoga, og at du både vil blive præsenteret for mere dynamiske og mere stille praksisser, med en hovedvægt på det dynamiske.

Weekenden undervises af yogalærer og akupunktør Ann-Charlotte Monrad.

Lørdag d. 20/6 kl. 10-16.30

Søndag d. 21/6 kl. 10-16.30

Pris for weekenden: 2850,- (MobilePay til 56542. Din plads er først reserveret, når betalingen er modtaget).

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com og husk at skrive dit cvr. nr., hvis du skal bruge en faktura.

View Event →
May
25
10:00 AM10:00

Inspirationsdag om boldmassage, bindevæv og yoga-styrketræning

Kun to pladser!

Tilbring din pinsemandag med at dykke ned i alt det gode, vi kan gøre for bindevævet.

Yin yoga har længe været synonymt med bindevævstræning, men der er mange andre effektive metoder at supplere - og i visse tilfælde erstatte med - så denne dag vil give dig masser af inspiration, både som underviser og udøvere.

Vi fokuserer særligt på MFR/myofascial release med bolde og andre props, en metode som jeg hos Prana var den første til at undervise i Danmark for næsten ti år siden og har videreudviklet på lige siden - inkl. i kombination med akupressur.

Du skal tilmelde dig dagen senest 14 dage inden - altså senest d. 11/5 - og det gør du ved at betale 1400,- med MobilePay til 56542. Alternativt kan du sende en mail til pranayogashala@gmail.com med cvr.nr. hvis du skal bruge en faktura.

View Event →
May
17
to May 23

Retreat på Hydra d. 17/5-23/5

  • Google Calendar ICS

Et værelse tilbage. Kan bookes som enkeltværelse eller deles af to, der rejser sammen (rejser du alene, skal det bookes som enkeltværelse).

Siden 2013 har Hydra været som et andet hjem for mig, og et retreat her, hvor du i 6 dage bliver en del af en helt, helt unik ø, er en meget særlig oplevelse.

Retreatet afholdes i en af mine kæreste veninders hus, som ikke bare er det smukkeste hus på øen, men måske også et af de smukkeste huse i Grækenland.

Huset består – ud over nogle virkelig lækre værelser og et stort fælles køkken, samt fælles stuer – af terrasser og små private kroge, så alle kan finde deres favoritsted at hænge ud, når man ikke er på opdagelse på øen eller nede i byen eller laver yoga. Og husets måske mest fantastiske feature – ud over en faktisk ubeskrivelig udsigt over havet og de omkringliggende øer, samt solnedgangen – er den private saltvandspool.

Læs mere om retreatet.

View Event →
Apr
2
11:00 AM11:00

Påskemellow og forårsklar

Kom til påskens eneste klasse - 1,5 time med alt det dejligste, vi laver i Prana: Bevægelse, rolig styrke, ro og fokus på at understøtte din forårsenergi.

AC underviser og du kan deltage gratis, hvis du har ubegrænset medlemskab af Prana. Men du skal tilmelde dig senest d. 30/3. For alle andre koster klassen 200,- (også hvis du har klippekort). MobilePay til 56542 senest d. 30/3.

View Event →
Mar
27
to May 25

Pranas 200-timers yogalæreruddannelse

I slutningen af marts starter årets 200-timers Yoga Alliance-godkendte yogalæreruddannelse for sidste gang. Der er to pladser tilbage. Kontakt os, hvis du vil deltage, men først kan være med fra andet modul i april.

Vi har i Prana uddannet yogalærere siden 2012, og hos os får du en uddannelse, der ruster dig til at undervise både stille og dynamisk yoga, samt alle slags elever. Vi kan nemlig undervise dig på en måde, så du kan tilpasse yogaen til dine elever og ikke den anden vej rundt.

Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at lære om yoga på et virkelig højt niveau.

På uddannelsen vil du blive undervist af Ann-Charlotte Monrad, en af landets mest erfarne yogalærere. Hun har - fra det praksisbaserede til det filosofiske - udvalgt det fra sin 28 år lange rejse med yogaen, som er mest relevant at kende til som ny underviser. Ikke bare for at forstå, hvad yoga er for en størrelse, men også hvordan vi som moderne mennesker kan bruge yogaen til både at have det godt i kroppen og i livet.

Uddannelsen er ikke linje- eller retningsbaseret, men giver dig redskaberne til at favne både dig selv og de elever, du måske kommer til at møde i en yogasal på en måde, som er mest hensigtsmæssig, uanset om der er tale om hatha, flow, vinyasa, yin eller noget helt femte.

Læs mere om uddannelsen.

View Event →
Mar
7
to Mar 8

Kinesisk medicin - mindre stress, bedre søvn

Kan du ikke deltage helt til kl. 16? Der er tre pladser på formiddagsklasserne både lørdag og søndag kl. 10-12.15. Pris pr. klasse 400,- Begge klasser 750,-

Send en email for at booke plads.

Om workshoppen:

Hvordan kan vi integrere en viden om årstidernes energier, naturelementernes kvaliteter, almindelige, dagligdags urter og krydderiers effekter, samt kroppen og sindets holistiske enhed i vores hverdag og i vores yogapraksis? Og hvordan kan vi med kinesisk medicin mindske stressen i krop og sind og lære at sove bedre?

Det fordyber vi os i denne weekend, hvor yogalærer og akupunktør Ann-Charlotte Monrad giver en introduktion til kinesisk medicin med særligt fokus på mindre stress (lørdag) og bedre søvn (søndag).

Workshoppen er for alle med en interesse for fysisk sundhed og velvære og mental balance som bæredygtig livspraksis. Det er også oplagt at deltage på weekenden, hvis du er yogalærer og bruger/nævner kinesisk medicin i din undervisning.

Weekenden vil ud over oplæg byde på yoga med rolig bevægelse, let styrke og momenter af stilhed, der understøtter de underviste temaer, og du vil også introduceres for en række gavnlige akupressurpunkter til hverdagsbrug.

Vi mødes lørdag d. 7/3 og søndag d. 8/3, begge dage kl. 10-16.

Pris: 2250,- og 1150,- for en enkelt dag.

Beløbet betales med mobilepay til 86925 eller indbetales til kontonr. 6737-1054791.

Skriv din e-mail i beskeden.

Send en mail til pranayogashala@gmail.com, hvis du skal bruge en faktura.

View Event →
Feb
18
5:00 PM17:00

Din dybeste ro

Tilmelding nødvendig senest mandag d. 16/2

Dit nervesystem bestemmer mere eller mindre, hvordan du har det. Og rigtig mange nervesystemer i den moderne verden har det mindre end godt.

Denne to timer lange klasse med fysioterapeut og kropsbehandler Kjartan Thor Óttarsson og yogalærer og akupunktør Ann-Charlotte Monrad, giver dig både oplevelsen af at skrue helt ned for stressen i kroppen og glæden ved - i hvert fald for en stund - at slippe stressrelaterede spændinger.

Tilmelding: MobilePay 400,- til 56542. (300,- hvis du har ubegrænset medlemskab til Prana). Din betaling refunderes ikke, hvis du må melde fra, men du kan give pladsen til en anden.

View Event →
Jan
10
10:30 AM10:30

Næret og nærværende i det nye år

Sellerijuice og hård træning er ikke den eneste måde at starte et nyt år på. Og det er egentlig heller ikke den bedste måde. For i den mørkeste del af året har vi både brug for ordentlig næring og for at arbejde nænsomt med kroppen.

På denne lørdagsworkshop - der er tænkt som et mini-retreat uden flyveturen - sætter vi fokus på alle de ting i vores yoga, der hjælper os med at bevare balancen i krop og sind, så vi har overskud til alle det i det nye år, der bringer os glæde.

Vi starter og slutter med praksis - flow, blid styrke, ro, MFR, pranayama og meditation - og der bliver også tid til et kort oplæg om de gode vaner, der først og fremmest er gode, fordi føles dejlige.

Men allermest kan du glæde dig til en dejlig retreat-agtig praksis, der bringer solen frem i kroppen midt i vintermørket.

Underviser: Ann-Charlotte Monrad

Pris: 1100,- Tilmeld to deltagere på én gang for 1800,-

Inkluderet i prisen er en yogavideo med en forkortet udgave af vores praksis, så du kan nyde den flere gange.

Overfør din betaling til 6737-1054791 eller med MobilePay til 86925. Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com (skriv hvis du skal bruge en faktura).

View Event →
Dec
21
4:00 PM16:00

Venteliste: Vintersolhvervs-flow

Klassen er fuld, men du kan komme på venteliste

Vær med, når vi endnu engang traditionen tro og med et blødt flow fejrer, at vi går mod lysere tider.

Lysets tilbagekomst indkapsles i yogaform med en nærværende og nænsom praksis, der langsomt vækker den energi, som vi tager med os på vejen mod længere dage.

Da antallet af pladser er begrænset, skal du tilmelde dig klassen på forhånd for at sikre en plads.

Har du medlemskab, kan du sende en mail eller melde dig hos AC, når du kigger forbi til en almindelig klasse.

Er du ikke medlem, er din deltagelse sikret, når du har betalt 200,- med mobilepay til 56542. Skriv "Vintersolhverv" i beskeden

Din betaling refunderes ikke, hvis du bliver forhindret i at deltage, men du må gerne give pladsen videre til en anden.

View Event →
Dec
3
5:00 PM17:00

Med ro i hjertet

Kun 3 pladser tilbage

Julen er hjerternes fest, men det kan også være en tid, hvor vores hjerte kommer lidt på overarbejde.

I kinesisk medicin er hjertet det organ, der tager alle følelser ind, og dem kan det være mange af ved juletid - fra de mange sociale arrangementer til familietid og alt hvad der hører til den.

Onsdag d. 3/12 kl. 17-19 underviser AC og Thor en klasse sammen, der både giver næring og ro til hjertet og masser af skønne teknikker til at berolige det måske lidt juleflossede nervesystem.

Vi glæder os til at undervise sammen igen og til at dele nogle af vores yndlingsøvelser og teknikker med dig på en klasse med masser af hjerteberoligende yoga.

Efterfølgende får du to små videoer, som du kan bruge i juledagene

Tilmelding: MobilePay 400,- til 86925 (300,- hvis du har ubegrænset medlemskab til Prana).

View Event →
Nov
7
10:00 AM10:00

Fredag formiddags-flow

Yoga om formiddagen kan noget! Særligt i den mørke tid.

I mange år var klassen fredag formiddag en af vores mest besøgte, men i år har jeg ikke kunnet få den til at passe ind i mit skema før nu, selvom mange af jer har sagt, at I savner den.

Nu er jeg så klar igen! Er du?

Lad os få holdet godt fra start i november - ved tilstrækkeligt med tilmeldinger kører det d. 7/11, 14/11, 21/11 og 28/11

Tilmeld dig den eller de gange, du vil deltage ved at sende en mail til pranayogashala@gmail.com

Har du ikke ubegrænset medlemskab, kan du betale 400,- for de fire klasser (MP 56542). Du kan også bruge dit klippekort.

View Event →
Oct
25
to Oct 26

Yoga som livspraksis: En weekend med fokus på fællesskab, ny viden og vedvarende velvære

  • Google Calendar ICS

Har du lyst til en yogaweekend lidt ud over det sædvanlige? Har du måske endda taget din uddannelse hos Prana, og savner du vores undervisning og fællesskab? Eller er du nysgerrig ift. vores måde at gå til yogaen på? Så er det her weekenden, du har ventet på.

Jeg har håndplukket nogle af de ting, der fylder mest i min egen praksis og min undervisning lige nu, og sat dem sammen til tolv skønne timer fordelt over en weekend i oktober - lørdag d. 25/10 og søndag d. 26/10, begge dage kl. 10-16.

Temaer vi runder er bl. a. styrketræning med en yin-fornemmelse, bækkenbundens mange forbindelser og måder at tilgå den i yoga, vejrtrækningsøvelser som en måde at afhjælpe fornemmelsen af udbrændthed på, samt yogafilosofi, der ruster os til at leve godt i en omskiftelig verden.

Der er selvfølgelig masser af skøn yoga på programmet, og du får også adgang til et par videoer, så du kan gentage nogle af vores fælles praksisser på egen hånd og lære teknikkerne godt at kende.

Weekenden henvender sig både til alle, der har taget uddannelser hos os, men også til alle med en stabil praksis og lyst til at fordybe sig, uanset om du tidligere har deltaget på klasser og kurser i Prana eller ej.

Der er ikke Early bird-rabat på dette kursus, men en varm opfordring til at tilmelde dig snarest muligt alligevel, da det hjælper at kende gruppen ift. forberedelse, valg af temaer til videoer mv.

Pris for weekend inkl. videoer: 1950,-

Ved tilmelding senest d. 20/7 er det muligt at betale et depositum på 500,- for at sikre din plads, og resten af kursusgebyret d. 1/9.

Send en e-mail med din tilmelding og indbetal på kontonr. 6737-1054791. Skriv i e-mailen, hvis du skal bruge en faktura (sendes på det fulde beløb).

Indbetalinger refunderes ikke med mindre workshopen aflyses.

View Event →
Sep
28
to Nov 9

Brænd stærkt, ikke ud.

Udbrændthed er for mange af os blevet den måde, vi er i verden på, og den kan manifestere sig på mange måder: Enten forsøger vi hektisk at nå alt det, vi skal, uden nogensinde at føle, at vi gør det godt nok eller når det, vi skal, og uden nogensinde rigtig at føle os glade, eller også er vi simpelthen på kollapsets rand, fuldkommen udmattede.

Yogaen har en masse brugbare redskaber, når det kommer til udbrændthed. Det vigtigste er selvfølgelig evnen til at fokusere på, hvad der skal vælges fra, så vi kan leve et bæredygtigt liv. Men der er også mange måder til at få os fysisk og mentalt tilbage på fode igen, der virkelig virker.

Vær med tre søndage i efteråret, når jeg sætter fokus på udbrændthed. Deltagelse er gratis for medlemmer af Prana og du kan også bruge dit klippekort (men du skal tilmelde dig på forhånd). Ikke medlem? Så koster deltagelse på en enkelt klasse 150,- og du får alle tre klasser for 400,-

Datoerne er: D. 28/9, 19/10 og 9/11 kl. 12-13 (Hjertets og Ildfasens tid i kinesisk medicin).

Dette er de eneste tre efterårssøndage - ud over workshops - jeg underviser, for efter fem fulde uddannelsesweekender på seks uger, er et af mine egne midler mod udbrændthed nemlig at holde lidt weekendfri engang imellem fra nu af

View Event →
Sep
23
5:00 PM17:00

Hjemme i din krop

At få dig til at føle dig godt tilpas i din krop er en af de ting der betyder mest for mig, når jeg underviser i yoga.

På dette fire klasses-forløb, som du kan deltage på i Prana eller online (deltagere i Prana får også adgang til online-forløbet), runder vi nogle af de vigtigste temaer ift at trives som kvinder, uanset alder.

Her vil vi via yogaen lære om at:

Regulere nervesystemet

Stå stærkt i verden, samt skabe den bevægelse, der er brug for, i netop dit liv

Fordøje livets mange indtryk og acceptere dets omskiftelighed

Finde fleksibiliteten til at gå nye veje, hvis den valgte ikke viser sig mulig

Fremelske evnen til at dvæle i den ro, der nærer, i stedet for altid at løbe med 100 km i timen

Glædes over livets mange fine øjeblikke, også - og særligt - de helt små

Have energi nok til det, der virkelig betyder noget

Klasserne vil både byde på enkel, behagelig bevægelse, rolig styrke og stille øjeblikke til at lande i dig selv.

Ud over praksisser, du kan lave igen og igen, får du også en tekst til hver klasse, der giver dig en forklaring på det, vi laver, samt lettilgængelige kost- og livsstilsråd, der understøtter klassen.

Pris for det fulde forløb (online eller i Prana inkl. videoer): 800,-

Pris for deltagelse på klasserne d. 9/9-23/9 i Magstræde uden adgang til videoer og tekst: 400,- (300,- for medlemmer af Prana)

MobilePay til 51235572 og skriv “Prana” eller “Online” i beskeden, så jeg ved, om jeg skal reservere en af de otte IRL-pladser til dig på tirsdagens klasser.

Vi mødes fire tirsdag - d. 2/9-23/9 kl. 17-18 - og der vil være adgang til klassen online senest dagen efter.

View Event →
Sep
22
5:00 PM17:00

Efterårsjævndøgns-flow

Selvom de fleste af os nok elsker en lang sensommer, kommer vi ikke uden om, at dagene bliver kortere og køligere.

Lad os træde nærværende og stærkt ind i den mørke tid på året sammen, når kalenderen d. 22/9 siger “Efterårsjævndøgn”.

Kom til en skøn flow-klasse med fokus på åndedrættet og på at indstille energien på hygge og en lidt mere rolig væren i verden.

Er du ikke medlem eller har klippekort er prisen 150,- (MobilePay til 56542). Din betaling er tilmelding til klassen. Skriv “22/9” i beskeden.

Alle andre skal sende en mail til pranayogashala@gmail.com med tilmelding.

View Event →
Aug
31
10:00 AM10:00

Flow og fællesskab: Prana Yoga Sangha-klasse

Hvad er en sangha? En sangha er et fællesskab af praktiserende, og hos Prana har vi igennem de sidste 13,5 år opbygget den skønneste sangha ❤️

Vær med til en fejring af netop vores Prana-fællesskab, når vi afslutter vores 2024-25 overbygningsforløb med en lang klasse med en masse af alt det, som vi har fordybet os i i løbet af det sidste års tid.

Klassen er åben for alle med en regelmæssig yogapraksis og tilknytning til Prana, så vi kan nyde sommerens sidste dag og fordybelsen i yogaen sammen.

Pris: 300,- (MobilePay til 51235572)

Rabatpris på 225,- hvis du har deltaget på enkelte moduler på denne overbygning eller på tidligere overbygninger, er fast medlem af Prana eller var med til Morgenyoga i uge 32.

View Event →
Aug
4
8:00 AM08:00

Sommeryoga med AC i uge 32

3 pladser tilbage

På udkig efter en Yoga Staycation i København til sommer?

Magstræde er magisk om morgenen og i uge 32 - fra mandag d. 4/8 til og med fredag 8/8 kl. 8-9.30 - gentager Ann-Charlotte de sidste par års sommersucces og underviser 5 sammenhængende morgenklasser, der vil tage dig med på en rejse rundt i hele kroppen med lige dele flow, styrke og stilhed og booste dig med ny energi. Og måske du endda kan nå en tur i vandet ved Kalvebod Bølge en kort gåtur fra Prana bagefter.

Prisen for kurset er 750,- (375,- hvis du har ubegrænset medlemskab hos Prana) og der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig ved at betale med MobilePay til 56542. Skriv “Sommeryoga” i beskeden. Hvis du bare vil deltage enkelte dage, er prisen pr klasse 175,- (90,- for Prana-medlemmer). Du skal tilmelde dig på forhånd. Skriv hvilke dage du deltager i beskeden.

View Event →
Aug
2
to Aug 3

Meditationsretreat i Prana

I hundredevis af år var yoga udelukkende en kontemplativ praksis, og først langt senere blev den den fysiske praksis, vi kender i dag.

Første weekend i august - d. 2/8-3/8 - ærer vi yogaens oprindelse og indskriver os i den længe række af praktiserende, der har brugt yogaen til at undersøge sindets veje og vildveje.

På weekenden supplerer vi guidede meditationer og meditationer i stilhed med mild og nærende yoga - den perfekte måde at komme i gang med hverdagen igen, som sommeren går på hæld, med god tid til at lande i de indsigter, som du finder i en meditationspraksis

Vi kommer både forbi yogafilosofien og mahayana buddhismen - bl.a. teksten Hjerte Sutraen - og undersøger, hvad der sker, når vi giver os tid til i fællesskab at træde ind i stilheden.

Henimod slutningen af weekenden sætter vi også tid af til at kigge på, hvordan og i hvilke kontekster vi kan dele meditation med andre.

Praktisk:

Weekenden er åben for alle med tilknytning til Prana - enten dig som har din regelmæssige praksis hos os, eller dig som har taget din yogalæreruddannelse hos os.

Lørdag d. 2/8 kl. 08.30-16.00

Søndag d. 3/8 kl. 08.30-16.00

Pris for weekenden: 2000,-

Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com

Underviser: Ann-Charlotte Monrad, yogalærer siden 1999 og forfatter til Yoga – eller kunsten at vedligeholde sin mentale sundhed (Borgen 2002), Hvor der er stille - en moderne guide til Patanjalis Yoga Sutras (Snepryd 2016) og Vejen hjem - yoga for livet (Snepryd 2021).

View Event →
Jun
21
9:00 AM09:00

Sommersolhvervsflow

Lad os sammen fejre årets længste dag med en lang, lækker flow-klasse fyldt med sommer vibes og god energi. Vi starter kl. 9, så der er masser af tid til et havnedyp eller en strandtur bagefter.

Underviser: Ann-Charlotte Monrad

Pris: 200,- (100,- hvis du er medlem af Prana). MobilePay til 56542 for at sikre din tilmelding. Skriv “Sommersolhverv” i beskeden.

View Event →
May
2
to May 4

Dit dyrebare åndedræt - vejrtrækning og pranayama

5 pladser tilbage

En weekend for både yogalærere og dedikerede udøvere, der vil vide mere om vejrtrækningen, og om hvordan vi kan bruge den som en vej til større balance og øget velvære.

(Du kan også deltage på weekenden som en del af Yogaens klassiske aspekter).

På dette kursus vil du ud over at få en forståelse af vejrtrækningens anatomi og fysiologi også introduceres for, hvad nyere forskning siger om vejrtrækningen, ligesom vi vil fordybe os i forbindelsen mellem vejrtrækningen, bækkenbunden og diverse bækkenbundsproblematikker og hvorfor f.eks. undervisningen af bandhas og pranayama i klassisk yoga ikke altid er hensigtsmæssig for kvinder.

Vi vil perspektivere klassiske pranayama-teknikker til det, vi i dag ved om vejrtrækningen, og du vil blive introduceret for øvelser, der gør det muligt for dig at inddrage hensigtsmæssig pranayama i alle slags undervisningssituationer og til at imødekomme en lang række af de behov, som moderne mennesker har i en hverdag med både stor travlhed og posturale udfordringer.

Fredag d. 2/5 kl. 16.30-20.30

Lørdag d. 3/5 kl. 10.00-18.00

Søndag d. 4/5 kl. 10.00-18.00

Pris for weekenden: 3500,-

Tilmeld dig nu og senest d. 1/4 og spar 500,-

Det er muligt at betale halvdelen nu og den anden halvdel d. 1/5 (indbetalinger refunderes ikke ved manglende fremmøde).

View Event →
Apr
12
10:00 AM10:00

Påskepause i Prana

1 plads tilbage

Hvis der findes en bedre måde at starte påsken på end en lang klasse i Prana, så kender vi den ikke.

På denne klasse- lørdag d. 12/4 kl. 10-11.45 - får du ro, bevægelse, plads i krop og sind og masser af tid til nærvær.

Tilmelding: 200,- med MobilePay til 56542 (100,- hvis du har et Prana-medlemskab).

View Event →
Apr
5
10:00 AM10:00

Yoga og styrketræning

Sæt en dag af til at lære om, hvordan du kan inddrage styrketræning i din yogapraksis og/eller -undervisning og hvorfor det er en god idé - også når vi bliver ældre.

Dagen vil byde på inspirerende praksis, gennemgang af måder at arbejde med styrketræning på i yoga og oplæg ved Ann-Charlotte Monrad, yogalærer, akupunktør og Yoga Medicine Registered Therapeutic Specialist, samt yogalærer og fysioterapeut Kjartan Thor Óttarsson.

Pris for dagen er 1400,-

Få 200,- i rabat + en online yoga/styrkevideo ved tilmelding senest onsdag d. 19/3!

Betal med MobilePay til 51235572 for at sikre din tilmelding.

Send en mail med dit cvr.nr. til pranayogashala@gmail.com, hvis vi skal sende en faktura.

View Event →