Overbygning i kinesisk medicin for yogalærere

50 timer i efteråret 2024

Yoga og kinesisk medicin er to holistiske systemer, der arbejder med at skabe energetisk balance i krop og sind, og som supplerer hinanden på en måde, der er lettilgængelig og virkelig brugbar for de fleste af os.

Som yogalærere kan vi bruge en viden om kinesisk medicin i vores sekvensering af de almindelige yogaklasser, vi underviser, og dermed tilrettelægge praksisser for vores elever, der harmonerer med årstiden, tiden på dagen, stemningen i gruppen mv. Men vi kan også inddrage den kinesiske medicin, hvis vi tilbyder en-til-en undervisning, og dermed give vores klienter en dybere forståelse af, hvilke specifikke ubalancemønstre, de skal være opmærksomme på, samt hvordan de med en skræddersyet plan, der både omfatter yogastillinger og -øvelser, enkelte kostråd i tråd med en kinesisk medicinsk kostforståelse, samt andre livsstilsråd – for eksempel i forhold til god søvnhygiejne –kan tage ejerskab over deres egen sundhed.

På uddannelsens tre weekender vil du blive introduceret til den kinesiske medicin (særligt TCM – Traditional Chinese Medicine). Du vil få en forståelse af, hvordan man inden for denne alternative behandlingsform går til arbejdet med at opnå og opretholde en sund balance i krop og sund, ligesom du vil stifte bekendtskab med de mest almindelige ubalancemønstre, som langt de fleste af vores klienter vil udvise symptomer på.

På uddannelsen vil du derudover lære:

  • Hvordan vi med baggrund i den kinesiske medicin kan inddrage yogaen – den dynamiske, såvel som den mere stille - når vi skal skabe skræddersyede sekvenser

  • Hvordan vi via først og fremmest samtale kan indkredse ubalancemønstre hos vores klienter

  • Grundlæggende meridianlære med fokus på de tolv hovedmeridianer, samt Ren Mai og Du Mai

  • En grundlæggende forståelse af organfunktioner og ubalancemønstre i TCM

  • Kinesisk medicins kostforståelse, særligt i arbejdet med nogle af de mest almindelige ubalancemønstre

  • Den filosofiske baggrund for den kinesiske medicin sat i relation til yogafilosofien 

Hvem henvender uddannelsen sig til:

  • Yogalærere, der gerne vil tilbyde en-til-en undervisning

  • Yogalærere, der gerne vil have inspiration til deres almindelige undervisning

  • Yogaudøvere med en holistisk interesse for sundhed

 

Du kan tage overbygningen for sig selv eller som en del af vores 300-timers overbygningsforløb.

Weekendernes opbygning

Vi starter hver mødegang med en ca. to timer lang praksis, der vil kombinere flow, akupressur, vejrtrækningsøvelser og enkelte mere restorative stillinger.

Derudover vil vi fordybe os i oplæg om meridianlære, ubalancemønstre mv, gennemgang af weekendens sekvenser, gruppearbejde, samt refleksion over hvad det, vi lærer, tilfører til forståelsen af vores egen væren i verden.

Vi mødes lørdag og søndag kl. 10-18 i følgende weekender: 14. og 15. september, 19. og 20. oktober, 23. og 24. november.

 

Optagelse og pris

Send en kort email med en beskrivelse af dig selv og hvorfor du ønsker at deltage på uddannelsen. (Alle, der har taget Prana Yoga Shalas 200-timers basisuddannelse vil som udgangspunkt blive optaget på uddannelsen).

Pris for hele uddannelsen samt manual: 9500,-

Prisen inkluderer derudover ubegrænset medlemskab i Prana fra d. 14/9-24/11, samt medlemskab af Prana online.

Som depositum betaler du halvdelen af overbygningens pris ved tilmelding (depositum refunderes ikke). Den anden halvdel betales d. 1/8. Overførsel sker til kontonr. 6737-1054791.

Ved tilmelding før d. 1/5 gives 500,- i rabat på uddannelsen.

 

Underviser: Ann-Charlotte Monrad