Haven i kroppen. Om at gøde din sundhed

”(...) gardeners across the generations were united in a kind of guild, and (…) every counsel had the quality of wisdom, gentle, patient and holistic – and yet unwavering, for there was no quarrelling with the laws and tendencies of nature, no room for judgment, no dispute: the proof lay only in the plants themselves, and in the soil, and in the air, and in the harvest.”

Citatet er fra romanen Birnam Wood af Eleanor Catton og handler om, hvordan vi altid må overgive os til det, som jorden, luften og høsten, baseret på omstændighederne, tilbyder os. For naturens love kan vi ikke købslå med.

Selvom jeg så småt er begyndt at få øjnene op for havearbejde, er det dog det metaforiske havearbejde, som jeg har arbejdet med i årevis, der lige nu – som det spæde forår spirer frem, og alle får endnu mere travlt end sædvanligt - interesserer mig.

For den holistiske måde, vi arbejder med mennesket på i både yoga og i særdeleshed i yogaen, når den – som det ofte sker i mine klasser hos Prana – kombineres med den kinesiske medicin, er også en slags havearbejde.

Hvor vestlig medicin kan have en tendens til at se mennesket som en krop skabt af enkeltdele, der ikke har nogen direkte relation til hinanden – hvorfor for eksempel speciallæger meget sjældent har en viden, der ligger uden for deres eget ekspertområde – tager vi i kinesisk medicin udgangspunkt i helheden. Og ikke bare i den fysiske, men også i den mentale del af helheden.

Helt grundlæggende kigger vi på energibalancen hos den person, vi sidder overfor, og stiller som en start spørgsmålet: Er der underskud eller overskud?

Og det kan næppe overraske, at jo mere liv, der er levet, og jo mere det liv både fysisk og mentalt har tæret på energireserverne, vil svaret være: Underskud. Ikke bare i én men ofte i flere af de organfunktioner, som vi så behandler med bl.a. akupunktur, med justeringer i kosten og – hos Prana - med skræddersyede yogaprogrammer.

For mig er en af de konstant vigtigste pointer, som kinesisk medicin deler med os, at er der underskud, så er det vigtigste dog ikke nødvendigvis, hvad vi kan tilføje for at balancere det underskud. Nej, det vigtigste er det, vi skal holde op med at gøre, så vi ikke gør underskuddet større.

Det kan for eksempel betyde, at vi skal skrue ned for den hårde træning og de mange og lange cykelture. Og det kan godt virke lidt paradoksalt, hvis vores sundhedsforståelse er formet af en vestlig tankegang. For hvad kunne da være sundere end det?

Ikke sjældent bliver jeg da også mødt med protester, når jeg bringer temaet ”hård træning” på banen over for dem, jeg arbejder med.

 ”Men jeg har det jo så godt bagefter!” hører jeg ofte. Til det lyder mit svar tit: ”Er du helt sikker? Eller er det bare, fordi vores diskurs om, hvad der er sundt i Vesten, handler om at presse sig selv? Og at du derfor har god samvittighed hver gang, du har gjort det? Og harmonerer din idé om, at du er sund og i god form virkelig med din fornemmelse i kroppen? Særligt i betragtning af, at du har været kontinuerligt syg igennem hele vinteren? For hvis man er rigtig sund, er man så altid syg?”

Til det sidste ville kinesisk medicin svare nej. Og forklare, at vi ved at tære på vores energiressourcer – ikke bare når det kommer til træning, men også ofte på alle andre parametre, såsom arbejde, socialt liv, aktive ferier, konstante istandsættelsesprojekter, et væld af hobbyer mv. – placerer os selv i en situation, hvor vi prøver at købslå med naturen. Men at vi aldrig kan sætte os over dens love.

Vi har den energi at gøre godt med, som vi nu har, og selvom vi kan tilføre ekstra igennem den energi, vi opbygger på et dagligt plan, via bl.a. kosten, så nytter det ikke noget, hvis vi hele tiden bruger mere, end vi har. For selvom det kan gå i en periode og – i hvert fald til dels - især så længe vi er ganske unge, så vil vi på et tidspunkt ende med et til tider endda ganske voldsomt energetisk underskud, der hos kvinder vil vise sig som diverse overgangsaldersymptomer, og hos mænd kan ses som udmattelse, modløshed, udfordringer med potensen mv. Hvilket ikke er et scenarie, som særlig mange af os finder særlig ønskværdigt.

Udfordringen er, at de færreste skænker disse problematikker en tanke, før de står lige midt i dem, og der er det ofte om ikke for sent så i hvert fald sværere at gøre noget ved dem.

For en have, der bliver passet og gødet med øje for biodiversiteten og uden kun at fokusere på det, der er pænt, er en have i trivsel. Hvorimod en have, der – i den ene yderlighed - negligeres, ret hurtigt vil blive et uoverskueligt vildnis, mens den – i den anden yderlighed – vil blive ganske udpint, hvis den kontrolleres ud i alle hjørner.

Balancen ligger et sted mellem ikke for lidt og ikke for meget, og det gør den også, når det kommer til vores sundhed.

Her kan en aktiv tagen stilling til vores personlige energiregnskab gøre underværker.

Hvis vi arbejder hårdt, skal det med i regnskabet. Hvis vi har nære og kære, vi skal tage os af – både de helt små, de unge og de gamle – skal det med i regnskabet. Hvis vi har et rigt, socialt liv og masser af fritidsinteresser, skal det med i regnskabet. Hvis vi går igennem en hård fase i vores kærlighedsliv, skal det med i regnskabet. Har vi økonomiske bekymringer, skal det med i regnskabet. Og når vi så lægger alt sammen og ser, om der er minus på kontoen, så nytter det ikke nødvendigvis noget, at vi bruger for eksempel yogaen som en redningsplanke, i hvert fald ikke i andet end ganske korte perioder. For det første fordi chancen for, at vi overhovedet får plads til nok yoga til at skabe en virkelig, positiv forandring helt ærligt nok til at få øje på. Og for det andet fordi mere – selv mere af noget godt – oveni det, der allerede er alt for meget, ikke nødvendigvis vil have den ønskede effekt.

Det betyder ikke, at det, som du ved er godt for dig, skal droppes. Det betyder, at noget andet skal droppes, så der bliver plads til det, der er godt for dig. For er der en ting, vi kan være sikre på, så er det, at tingene ikke magisk falder på plads af sig selv. Eller, som et meme, der med foruroligende hyppighed dukker op i mit feed, minder os om ” Adulthood is saying, “But after this week things will slow down a bit” over and over until you die.”

Skal din egen fysiske og mentale have blomstre, så ligger ansvaret for at træffe bæredygtige valg hos dig. Og mange af de valg vil ikke harmonere med, hvad det samfund, vi lever i, fortæller dig er det rigtige at gøre, hverken når det kommer til din aktive deltagelse i det eller i din mere private sundhed.

Men så er det måske værd at minde dig selv om, at vi lever i et land, hvor biodiversiteten er på retur, og hvor arter er i fuld gang med at uddø. Og mens det absolut er noget, vi skal forholde os til og gøre noget ved, kunne vi på holistisk vis passende starte med vores egen krops have først.

Jeg ønsker jer alle en god påske med masser af tid til det, der nærer.

Vil du lære om den kinesiske medicins alternative blik på sundhed? Så kan du til efteråret deltage på et 50-timers forløb, hvor vi stiller skarpt på, hvordan du kan integrere den i både yogaen og livet. Alle med en fast yogapraksis kan deltage, og er du underviser kan du også bruge forløbet som både videreuddannelse og som inspiration til din undervisning.

Vil du have hjælp til at finde tilbage til din egen balance med et privatforløb, kan du læse mere om det her.