At finde retning uden en retning

”Hvilken slags yoga underviser du egentlig?” er et af de spørgsmål, jeg virkelig ofte får stillet. Og det er faktisk ret enkelt at svare på. Det kræver bare en lidt længere forklaring...

Kigger man rundt i det moderne yogalandskab, bliver man mødt af et virvar af retninger. Du kan gå til hatha, vinyasa, power, ashtanga, yin, kundalini, iyengar, hot, flow, aerial, restorativ og sikkert en masse andet, som selv ikke jeg, der arbejder i branchen, har hørt om.

Visse retninger er linjebaserede (som ashtanga, iyengar og kundalini), visse retninger er i et eller andet omfang baseret på det linjebaserede (power og vinyasa på ashtanga, restorativ på iyengar) og visse retninger – som aerial og hot yoga – er nyfortolkninger af, hvad yoga kan være.

Hatha yoga er både sin egen retning – en generelt rolig tilgang til klassiske yogastillinger – men det er også en overordnet betegnelse for al yoga, hvor en fysisk praksis er i fokus.

I forsøget på at gøre op med den yogiske kassetænkning, som jeg selv til tider kan finde mere begrænsende end frisættende, plejer jeg at minde mig selv om begrebet hatha yogas oprindelse.

På mit gamle universitet, SOAS/School of Oriental and African Studies i London, afsluttede man for nylig et fem år langt forskningsprojekt, der skulle afdække hatha yogaens – altså den fysiske praksis af yogas - oprindelse og udvikling i Indien.

Her fandt man frem til at den første skriftlige beskrivelse af hatha yoga kan læses i en tantra buddhistisk tekst fra det 8. århundrede, hvor hatha yoga – en term der generelt har været brugt i beskrivelsen af en praksis, der er meget (og også af og til for) kraftfuld – specifikt relateres til tilbageholdelsen af sæd frem for sædafgang under tantriske ritualer. Hvilket vil sige, at du er i din fulde, historisk korrekte ret til at slå et hatha yoga-kursus op på din lokale aftenskole, hvor der udelukkende fokuseres på denne praksis. Du skal dog, hvis du gør det, nok være forberedt på, at det kan blive svært at undervise de fremmødte deltagere i din teknik. Størsteparten af nutidens hatha yoga-udøvere er jo nemlig kvinder.

Min pointe med at dele fortællingen om oprindelsen af hatha yoga som begreb er, at yoga som fysisk praksis altid har været under udvikling.

Indtil hatha yoga blev inddraget i den indiske frihedskamp som en oprindelig indisk tilgang til sundhed, var den, som beskrevet af Mark Singleton i Yoga Body – the Origin of Modern Posture Practice, ikke velanset blandt ordentlige mennesker. Den var noget, som vilde, dreadlock’ede og askeindsmurte saddhuer, der havde lagt samfundet og dets krav og love bag sig, udfordrede sig selv med. For dem var hatha yoga - i langt højere grad end en vej til sundhed - en række smertefulde øvelser brugt til at transcendere kroppen for at nå til erkendelse.

Vi ser lidt af det samme manifesteres i den måde, som yogaen gjorde sit indtog på i Vesten i forbindelse med Ungdomsoprøret i 60’erne. Her eksperimenterede mange først med stoffer og dernæst med yoga (og af og til endda på samme tid), og det er måske grunden til, at de store og intense oplevelser blev dem, man stilede mod, og senere beskrev som centrale i yogaen. For har man først taget LSD og svampe, så falmer vejrtrækningens simple mirakel måske en anelse i sammenligningen, selvom en tekst som Yogasutraerne faktisk kommer ind på, at hvis vi fortaber os i jagten på de ekstreme oplevelser i vores praksis, så er det blevet tid til at starte forfra igen.

Når jeg selv skal forklare, hvilken type yoga, jeg underviser, lander jeg et sted, der er langt mindre ekstremt end både saddhuernes og 60’er yogiernes praksis.

For den praksis, jeg deler – baseret på den klassiske yogafilosofi - er en, hvor jeg ønsker at invitere til oplevelsen af det mirakuløse i det helt almindelige, dyrebare liv, både på gode og på svære dage.

Det er en praksis, hvor værdsættelsen af at leve og ånde, at mærke hjertet slå og fornemme blodet strømme i årerne er i centrum. Hvor nuet åbenbarer sig for os i al dets enkle, dagligdags magi, så sindets mange drejninger – om fortid, fremtid og alle de uendeligt mange tanker vi gør os om begge dele – for et øjeblik kan komme til ophør og erstattes af ren væren. Jeg underviser en yoga, der inviterer dig til at træde ind i dit eget stille rum, hvor det simpelthen at eksistere er i centrum.

Nogle gange gør jeg det dynamisk, andre gange med en bold på en øm muskel, og andre gange i flydende bevægelse. Næsten altid inddrager jeg min forståelse af anatomiske, såvel som energetiske ubalancer. Men mit fokus er altid på, hvordan vi kan være i verden på en måde, der i hvert fald i øjeblikke åbenbarer for os, hvordan den stråler. Og det pudsige er, at uanset hvilken linje, jeg har praktiseret, har jeg hos gode lærere oplevet præcis det samme. Så måske spørgsmålet ikke længere bør være: Hvilken slags yoga underviser du? Men: Underviser du yoga på en måde, der lærer mig at se verdens skønhed? Så jeg kan favne det svære og glæde mig over det gode? Og være i mit liv i hvert eneste levede øjeblik? Frem for i mine tanker om det liv?

Jeg er godt klar over, at det er svært at finde en salgbar beskrivelse af den type praksis. Så måske vi bare kan kalde den yoga? Og reducere vores svar på, hvilken type yoga vi underviser i, til: Jeg underviser i yoga.

En af de for en vestlig læser af og til frustrerende ting ved asiatisk tænkning er, at flere modstridende ting sagtens kan være sande på en gang... Så selvom alle Pranas klasser er baseret på ovenstående forståelse af yoga, tilbyder vi også forskellige hold (selvom jeg drømmer om en dag bare at skrive ”Yoga” på hele skemaet...) Vi har fået opdateret siden med klassebeskrivelser, og du finder den her.

Vil du vide mere om yogaens historie og yogafilosofi i det hele taget? Så er min bog Vejen hjem – yoga for livet ret perfekt læsning på en efterårsdag med en kop chai og dit yndlingstæppe inden for rækkevidde. Det er med yogafilosofien i hånden, at jeg har navigeret igennem næsten hele mit voksne livs op- og nedture, og jeg kunne ikke forestille mig en bedre følgesvend. På vores 300-timers overbygning sætter vi en hel weekend af til yogafilosofien, og vi inddrager den selvfølgelig også undervejs. Vi starter d. 21/10 og har stadig få pladser tilbage.