Solidt plantet i nuet - på vej ind i et nyt år

Når vi fejrer det kinesiske nytår i slutningen af januar, er det 25 år siden, jeg tog min første yogaklasse. Det er et jubilæum, som jeg vil glæde mig over.

Deltagere på Pranas 200-timers uddannelse beskriver ofte, hvordan de har haft yogaen i deres liv igennem et stykke tid, men ofte med længere pauser undervejs. Det giver god mening, når man tænker på, hvordan livet har det med at bevæge sig i ofte uforudsete retninger. Men for mig har livet aldrig bevæget sig væk fra yogaen, siden jeg i vinteren 1998 i London, hvor jeg dengang boede og studerede, rullede en yogamåtte ud i kælderen i mit lokale fitnesscenter for første gang. Og nu har den i mere end halvdelen af mit liv været det sted, hvor jeg altid finder ro, rum og taknemmelighed, også i svære tider.

I mit Instagram-feed faldt jeg kort før jul over denne astrologiske beskrivelse af mit 2022: ”This year, you have been discovering a feeling of inner balance, you have been coming back to your center over and over again. You have understood the power of finding stillness within when everything around you is chaos”. Jeg skal ikke kunne sige, om alle løvinder kan genkende sig selv og året, der er gået, i de ord, men jeg kan.

I næsten to år drømte jeg – som sikkert de fleste af jer - om livet efter corona. Men da det endelig kom, var det ikke helt som forventet. Og for at være helt ærlig har jeg en sjælden gang ønsket mig tilbage til uger og måneder tilbragt i pyjamas foran Zoom med mere eller mindre vellykkede bageeksperimenter og endeløse gåture som den største adspredelse. For godt nok er verden endelig åben igen, men det er ikke en verden, det er specielt let at navigere i.

Igennem særligt den sidste måneds tid har vi dog i Prana kunnet glæde os over, at yogaen ikke helt er blevet fravalgt i forsøget på at spare, selvom jeg siden februar ret ofte har frygtet for vores overlevelse. At flere igen vælger at investere i deres fysiske og mentale sundhed, gør det lidt lettere for et lille yogafællesskab som vores at bestå.

Og det er der brug for. For at mange voksne er udfordrede i en tid, der ikke rigtig ligner noget, vi har prøvet før, blegner desværre i forhold til de alt for mange hjerteknusende historier, jeg på det sidste har hørt om børn og unge, der mistrives i en grad, der næsten ikke er til at bære. Og selvfølgelig prøver deres forældre at få hverdagen til at fungere, så godt de kan, men når ens mest elskede menneske lider, er det svært at tænke på andet. Og der kan yogaen være et pusterum, der gør det muligt at finde et øjeblik af dyrebar stilhed i kaosset – uanset hvilket stjernetegn man er.

I sin fantastiske bog India – A Sacred Geography beskriver religionsforsker Diana L. Eck hvordan et sted forbundet til en gud i Indien ofte betegnes som en tirtha. Her mødes floder (både synlige og usynlige), og at ”krydse floden” er en beskrivelse, der ofte benyttes om det at opnå åndelig indsigt. For når man krydser floden, bevæger man sig fra et liv fanget i samsara til et liv levet i oplysning.

Men ikke kun guder tilbedes i Indien. Gudinder, og i særdeleshed landsbygudinder, spiller også en stor rolle i den daglige, religiøse praksis. Og disse gudinder holder ikke til ved overgange. Tværtimod finder man dem som regel på en pitha, et jordfæstet sæde. Her krydser man ikke fra én mental tilstand til en anden (eller håber på at gøre det). For gudindens sæde er det sted, man søger hen, når man har brug for hjælp til at være med det dennesidige, være med det, der er: Arbejde, bekymringer, ulykkelig kærlighed og alt det andet, der fylder hverdagslivet.

Gudinden gør, med sin tilstedeværelse og jordforbindelse på sin pitha, det hele lidt lettere at bære. Hun hjælper de besøgende med at finde fokus i kaosset, ikke at transcendere det. Fordi det at transcendere denne verden ikke, når alt kommer til alt, er en mulighed for særlig mange af os.

Gudindens pitha er for mig et langt mere inspirerende sted at opholde mig end der, hvor de transcenderende guder holder til. I de mere end ti år, jeg har drevet Prana, har jeg godt nok af og til følt, at jeg måske burde skrue lidt op for mystikken, røgelsen og chakrasnakken og lidt ned for anatomien og rådene til en uregelmæssig cyklus, et sorgfuldt hjerte, en spændt nakke og så videre.

Men sandheden er, at jeg selv i alle årene siden min første yogaklasse har prøvet at finde vej igennem et liv, der - helt og aldeles almindelig besværligt - aldrig har givet mig mulighed for andet end at smøge ærmerne op og gøre det hårde, umystiske og fuldkommen rugbrødsagtige arbejde, der har været nødvendigt, for at jeg selv kunne klare skærene. Har jeg håbet på noget som en gave fra yogaen i de sværeste tider, har det ikke været oplysning, men simpelthen en god nats søvn. Og det er nok den slags gaver, som landsbygudinder fra deres jordbundne sæder uddeler.

Som vi bevæger os ind i et nyt år, må jeg indrømme, at jeg har det på samme måde med nytårsforsætter, som jeg har det med oplysning: Sandsynligheden for at gennemføre dem er for lille til, at de er besværet værd.

Så i stedet for nytårsforsætter vil jeg fortsætte med det, jeg efter bedste evne har forsøgt igennem det seneste par år: At navigere i kaosset og prøve at finde og invitere til stilhed der.

Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at holde Prana åbent som et sted, hvor vi kan læne os op ad hinanden og være os selv. Ærlige om de knubs, livet giver os, men også med evnen til at glæde os på hinandens vegne, når vores ønsker en gang imellem går i opfyldelse, og livet tilsmiler os.

Jeg forstår, at det kan være tillokkende at gemme sig væk i tankeeksperimenter og åndelige sysler, når tingene er svære, ligesom det kan være tillokkende at lade som om, man har styr på meget mere, end man faktisk har. Men i Prana vil jeg invitere til ærlighed. Til jordbundethed. Til det øjebliks ro, der måske gør det muligt at se en vej videre, som ikke tidligere var til at få øje på. Og selvfølgelig vil jeg også invitere til at afspænde skuldrene. For det er også en del af livet. Et liv som måske ikke er perfekt. Men som er det, vi har.

Rigtig godt nytår til jer alle fra Prana ❤️

Giv dig selv en dag med fokus på dig d. 15/1 kl. 10-15, hvor jeg underviser en velværedag.

Vores 200-timers uddannelse starter igen til sommer. Vi optager max. 12 deltagere, og der er Early Bird-tilbud frem til d. 1/2. Læs mere her.