I det mindste skinner solen

”I det mindste skinner solen,” slutter alle samtaler om den på ethvert givet tidspunkt mest presserende krise i Grækenland.

Igennem mange år var det de økonomiske udfordringer og den længe truende statsbankerot, der fyldte. Så kom covid, og lukkede verden ned, netop som den græske økonomi havde fået det lidt bedre, og nu er den sæson, der skulle vende op og ned på det hele efter år med restriktioner og mundbind, truet på grund af den økonomiske situation i verden, som krigen i Ukraine har forårsaget. Men sommeren er efter en lang og usædvanlig hård vinter kommet til landet, og en ting kan alle derfor blive enige om. Og det er, at uanset hvad, så kommer solen til at skinne.

Inden jeg går videre, vil jeg stille dig et par spørgsmål, som jeg synes er vigtige, og som jeg jævnligt stiller mig selv i denne svære periode: Hvad gør dig glad? Hvad gør, at du føler dig godt tilpas i din krop og i dit sind? Og har du – i hvert fald i et eller andet omfang – set dig nødsaget til at fravælge den glæde nu, som du dagligt bliver bombarderet med økonomiske dommedagsprofetier? Selvom det, du har fravalgt, måske var noget, som du faktisk savnede under nedlukningerne, og lovede dig selv aldrig at være foruden på den anden side? Og sidst, men ikke mindst: Hvor mange år af dit liv er du villig til ikke at gøre det, som bringer dig glæde, og som er godt for dig?

Da jeg for år tilbage valgte at gøre yogaen til min levevej, var det ikke så meget et valg som en nødvendighed. En nødvendighed fordi jeg, på trods af seks år på universitetet, simpelthen ikke kunne forestille mig at lave andet end at undervise i yoga. Efter et helt liv tilbragt i mit hoved, var det at komme ned i kroppen og at dele den oplevelse med andre en så velsignet gave, at jeg ikke ville andet. Jeg havde netop afleveret mit andet og sidste speciale, da jeg begyndte at få klasser rundt omkring i byen, og det var heldigt, for det betød, at jeg aldrig havde vænnet mig til en fast, høj løn, og derfor sagtens kunne leve beskedent, så længe det, jeg levede af, var yoga.

Nøjsomhed er i den grad en praksis, jeg er blevet tvunget af omstændighederne til at genoptage igennem det sidste par år. Har man som jeg stadig sit lille yogafællesskab at passe eller ernærer man sig som selvstændig underviser rundt omkring på de skoler, der har overlevet, er jeg temmelig sikker på, at svære tider under nedlukningerne nu er blevet erstattet af endnu sværere tider grundet den økonomiske situation. Hvis du har en fast indtægt, og synes at det er hårdt med prisstigninger, så forestil dig at leve med de prisstigninger, men for en brøkdel af, hvad du plejer at tjene...

Da verden frøs i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine, stoppede al indtjening i Prana også. Jeg er klar over, at jeg skal prise mig lykkelig for, at vi i Danmark ikke er i krig, men ikke at vide, hvordan man skal betale sin husleje, når man er enlig mor, er alligevel ikke særlig sjovt.

Den periode var første gang, jeg virkelig overvejede at smide håndklædet i ringen, opsige lejekontrakten i Prana, lukke mit firma og gå på dagpenge, så jeg i det mindste havde en eller anden form for indkomst. For efter to år i økonomisk limbo, var jeg hinsides udkørt af økonomiske bekymringer.

Men paradoksalt nok har jeg aldrig nydt jobbet som yogalærer mere, elsket Prana højere eller følt, at det vi har at dele kunne være mere dyrebart og fantastisk, end det er, og at der virkelig er brug for os, også selvom vi bliver fravalgt. Så støttet af mine vidunderlige kollegaer samlede jeg endnu engang mig selv op. Overvejede hvad jeg kunne gøre for at finde overskuddet til at klare skærene igen-igen. Og svaret var: Lev dit liv med optimisme. Brug, om nødvendigt, resten af din opsparing på at holde fast i det, der giver glæde og lyst til at fortsætte. For hvad er en opsparing værd, hvis den ikke kan bruges i de allermørkeste tider?

Så jeg har investeret i et kursus i hvordan man med udgangspunkt i kinesisk medicin kan inddrage yoga i arbejdet med kvinders sundhed. Og jeg er rejst til Hydra. Fordi den fornemmelse af overskud, jeg finder her, er uvurderlig. Og nej, selvfølgelig har jeg ikke råd, men jeg har heller ikke råd til at lade være. Her næres jeg af solens styrke, der tager til dag for dag. Af den helt særlige duft af varme sten, som er øens. Og af vandet, som jeg kan falde i staver over i timevis. Og jeg inspireres af ukueligheden hos de lokale, der efterhånden er begyndt at se mig som en fast bestanddel af øen, og som minder mig om, at solen i det mindste vil skinne. Og læser man Charmian Clifts smukke, morsomme og rå Peel me a Lotus fra 1955 ved man for øvrigt, at dette sted har en fin tradition, når det kommer til at huse fattige skribenter, og måske derfor føler jeg mig aldrig helt alene her.

Alene var jeg heller ikke i vinters, da verden et øjeblik så ud til at bevæge sig i den rigtige retning. Jeg var til en formiddagsperformance på Glyptoteket med en kær veninde. Bagefter spiste vi frokost, og hun foreslog vin. Men jeg rystede på hovedet. Frokostvin, mente jeg, måtte vi vente med, til vi blev nogle gamle damer. Men min veninde, der ved et og andet om ikke at tage livet for givet, kiggede et øjeblik alvorsfuldt på mig: ”Og hvad så, hvis vi ikke bliver nogle gamle damer, AC?” spurgte hun. Den frokost drak vi vin, og vi havde en fest.

Er der en ting, vi har lært af det sidste par år, så er det, at ingenting er sikkert. Og at vi kan håndtere det på to måder: Vi kan lukke ned og gemme os væk i bekymringer for fremtiden. Eller vi kan gribe de glæder, vi nu engang kan få, og leve livet lige nu og her. Vi kan spørge os selv: Hvad giver mig en følelse af overskud? Hvad nægter jeg at opgive? For livet vil efter al sandsynlighed blive ved med at smide skøre ting vores vej, og hvis vi venter på, at det stopper, kommer vi nok til at vente længe.

Så på den ene side er der alt det svære. Og på den anden side er der det faktum, at solen skinner i Grækenland i dag. Og det gør den også i morgen.

Vil du have fantastisk yoga at glæde dig til? Læs om alle vores tilbud på vores eventside og tilmeld dig, meget gerne i god tid og ikke i sidste øjeblik! Lige nu gør det en større forskel, end du aner. Og det gør det for øvrigt også hos alle vores dygtige kollegaer rundt omkring i landet.

Bliv medlem af Prana eller Prana Online.

Læs om en yogafilosofisk tilgang til livet i min seneste bog, Vejen hjem – yoga for livet. Ved hvert eneste solgte eksemplar danser jeg en lille glædesdans ❤️