For meget af det gode? Om mådehold, FOMO og græske somre

Ankommer man til Hydra en fredag aften i sommersæsonen, er det let at tro, at øen udelukkende er befolket af gudesmukke livsnydere, der tanker energi til deres luksustilværelse med nøje kuraterede cocktails og elegante nyfortolkninger af græske retter på øens finere spisesteder eller i festligt lag med venner og familie på de mere traditionelle tavernaer på små, hyggelige pladser rundt omkring i byen.

Men mandag morgen, når weekendgæsterne fra Athen er taget tilbage til fastlandet, og øboerne står tidligt op for at gå på arbejde, transformerer de lokale græske guder og gudinder sig til dem, de er det meste af tiden: Hende, der passer kiosken, hvor alle køber cigaretter og ham, der arbejder på havnekontoret. Hende, der tager sig af de kaffetrængende på havnen fra kl. 7 hver morgen, og dem, der renoverer de mange gamle huse.

Hverdag og fest er således naturligt adskilt, for når det er sommer hver dag i fire måneder, kan det ikke være fredag aften hver aften.

Ugens små pauser findes i stedet ved vandet, med en daglig svømmetur før eller efter arbejde. Ved vandet mødes alle i øjenhøjde og med plads til de kroppe, som livet naturligt former, og som på en ø uden et fitnesscenter hovedsageligt holdes i gang af mange, mange trappetrin og svømning. Ikke svømning langs paradisiske sandstrande, som ikke findes her, men fra klipper, som gør det at have den perfekte bikinikrop en smule ligegyldigt. For at kravle op og ned ad klipper bliver aldrig helt det samme som at slentre op og ned ad en strandpromenade, og livet ved vandet er derfor en del anderledes her end det er på feriestrande verden over.

Tilgangen til yoga er også en anden end de fleste andre steder. Halvhjertede forsøg på at få den gjort til en del af hverdagen er aldrig rigtig lykkedes. Som besøgende kommer man da også meget hurtigt i tvivl om, hvorvidt yogaen, i hvert fald i dens allermest indadskuende og asketisk veganske udgave, der virker så naturlig i Nordeuropæiske storbyer såvel som i asiatiske spirituelle hubs, egentlig er den mest balancerede måde at leve på. For man bliver hurtigt lidt træt ved tanken om at skulle bruge timer på at nærstudere sin egen navle, når man i stedet kan vandre langs vandet og lade sit ego opløses en smule i mødet med naturens rå skønhed. Og det er måske også mere oplagt at meditere over et par kugler lækker flødeis, mens solen går ned, end det er at sætte sig i skrædderstilling og lukke øjnene for omverdenen.

Men at yoga ikke i noget særligt omfang praktiseres formelt, betyder ikke, at der ikke er yoga på øen. For i særdeles fylder aparigraha – et underled af Yoga-sutraernes etiske principper (yama) - faktisk en hel del.

Aparigraha, der betegner en praksis af ikke-grådighed, som måske mere mundret kan kaldes mådehold, beskriver en måde at være i verden på, hvor man ikke kræver mere, end hvad der tilkommer en. I stedet for at ville (og ville have) det hele hele tiden, tager man én ting ad gangen, og hver ting til sin tid, ligesom man selvfølgelig også nøjes med det, der lige præcis er nødvendigt, frem for at bruge energi på at anskaffe sig alt det, der ikke er.

Denne måde at leve på står i skærende kontrast til særligt de besøgende, der kun gæster øen i kort tid, og hvis væren i verden – i hvert fald på ferien – bedst kan beskrives som intens FOMO. For dem er opholdet kun vellykket, hvis de når at besøge de bedste restauranter, så de mest fotogene retter kan bestilles, ligesom der skal poseres i de strammeste festskrud på de mest instagram-venlige spots i byen, skønt stramt tøj og tyk makeup giver meget lidt mening i sommervarmen.

For disse gæster er der måske tid til en enkelt solnedgang, men så heller ikke mere, for ens følgere skulle jo nødigt miste interessen, mens man fortaber sig i naturens overvældende skønhed. Og der må da også være andre ting på to do-listen, der skal krydses af. Således hører man igen og igen spørgsmålet: Hvad skal vi nå, mens vi er her?

Men sandheden er, at det fine ved øen ikke er det, man skal nå, men at der ikke er noget at nå. Måske ud over solnedgangen (som man for øvrigt sagtens kan se hver eneste aften i en måned uden nogensinde at blive træt af dens mageløshed).

Det er muligt, at behovet for en konstant strøm af store oplevelser hos mange på ferie skyldes de lange perioder for ganske nylig, hvor der ingen oplevelser var overhovedet. Hvor livet blev levet i pyjamas, og hvor vi alle var alt andet end fotogene. Perioder, hvor den eneste mad, vi kunne tage billeder af, var vores egne mere eller mindre vellykkede bageeksperimenter eller de fastelavnsboller, vi i køer med to meters afstand tålmodigt ventede på at få med hjem foran Netflix.

Og måske er det derfor, at livet i det hele taget, også det uden for ferierne, for mange i langt højere grad end nogensinde før er forpustende fuldt. For der er simpelthen for meget, som skal indhentes. Så vi vil helst tilbringe hver weekend med både at tage i sommerhus, være sammen med venner i byen og nå en udstilling og en film, samtidig med at vi ikke vil gå glip af en eneste koncert eller festival, som dog skal passes ind imellem alle de udskudte familiefester, som vi måske ikke rigtig har lyst til at deltage i, men som vi heller ikke føler, at vi kan tillade os at melde afbud til. Og vi skal jo også i form igen, med løb og yoga og styrketræning, og eventuelt tage en videreuddannelse eller to.

Med overfyldte kalendere er det ikke mærkeligt, at livet, selv når det flasker sig allerpænest, med jævne mellemrum slår os lidt ud og føles temmelig udmattende. Og når livet så – som det jo har tendens til – flasker sig mindre pænt, så ramler læsset.

For hvordan håndterer vi travlheden, når vores børn pludselig får det svært? Hvor finder vi overskuddet til at tage en nødvendig konflikt med vores ekspartner? Hvordan rummer vi vores aldrende forældres sundhedsmæssige udfordringer? Og hvordan håndterer vi en ubelejlig forelskelse, som muligvis ikke passer ind i vores velstrukturerede selvbillede og velsmurte familielogistik, men som passer ind i vores hjerte? Kort sagt: Hvad gør vi med alt rodet? I særdeleshed det rod, der ikke i længden kan skubbes ind i det skab, hvor vi gemmer alt det, vi ikke kan overskue at tage os af? Det rod, der kræver, at vi giver os tid til det? Er stille med det? Når vi ikke har nogen tid at give af, fordi vi har så travlt med ikke at gå glip af noget som helst, og når stilheden, der gør, at vi kan træffe bæredygtige beslutninger, har været fuld af larm alt for længe.

Men netop tid og stilhed er to størrelser, som vi ikke kan være foruden i længden. For ikke bare hjælper de os med at håndtere livets kriser på en måde, der bringer os ordentligt videre. De gør det også muligt for os at tage livets smukke oplevelser så dybt ind i hjertet, at vi slet ikke har brug for så mange af dem. Men kun har brug for lige præcis nok. Så vi kan føle os opfyldt af alt det bedste, helt uden at blive forpustede over det, der skal nås. For det gode liv skal jo ikke nås. Det skal leves.

Øvelsen denne sommer kunne således være at nøjes med mindre. Med en enkelt sommerhustur i stedet for fem, men en tur, som til gengæld nydes i fulde drag. Med en enkelt koncert, som er nøje udvalgt. Så bliver der måske også plads til at finde stilheden i den yogaklasse, som vil være særlig gavnlig, frem for den, der passer ind i familiekalenderen.

Det kan også være at det er blevet tid til at sige nej til det, der gøres af pligt, så der i stedet kan siges ja til det, som virkelig betyder noget. Måske bare at gøre ingenting. Uden at det føles som spild af tid.

Min egen sommer skal som altid fyldes med Hydra. Der hvor ingenting føles som alting, og hvor luften dufter af honning. Der hvor man hver dag mødes på klipperne ved vandet, hvor stilheden aldrig bliver væk i festligheden, og hvor mandag morgen har sin helt egen sødme. Fordi der her aldrig er for meget af det gode. Men lige præcis nok.

Jeg ønsker jer alle en smuk, indsigtsfuld og afslappende sommer.

Hvis dit sommerprogram ikke allerede er alt for fuldt, kan du starte din ferie i Prana med to Klar til sommeren-klasser lørdag d. 8/7 og søndag d. 9/7, begge dage kl. 8.30-10.30. Læs mere her.

Du kan afrunde din ferie med morgenyoga hver dag i uge 32. Læs mere her.