En blød overgang

Elsker man, som jeg, sommerens bløde energi, med masser af svømmeture og dasen i solen, gode middage til langt ud på natten med venner og bekendte, og spontane sammenkomster, gerne med en solnedgang i bag- eller forgrunden, så er der noget lidt melankolsk over disse sensommerdage, hvor det er tydeligt, hvilken vej det går – også selvom solens varme stråler har velsignet os den sidste uges tid.

For selvom jeg også elsker efteråret, med stabler af bøger, der skal læses, rare uldsokker og masser af god kaffe og hjemmebag (eller i mit tilfælde realistisk set nok snarere kager fra de skønne mennesker hos Emmery’s på hjørnet ved Prana), så er jeg bare aldrig helt færdig med sommeren.

Jeg ved dog, at det ikke kan nytte noget, at jeg stædigt holder fast i mine klipklappere, når dagene bliver kortere og mine fødder kolde. Og jeg ved også, at jeg skal til at spise det sidste vandmelon for i år og begynde at finde næring i en mere varmende kost, der passer til sensommeren og efteråret, der venter lige om hjørnet. For jeg har med kinesisk medicin erfaret, at det er godt givet ud at være ekstra opmærksom på kost og bevægelse i alle overgangsfaser, og at det er let at øve sig i den manifestation af en overgangsfase, der lige nu ses i årstidernes skiften, særligt fordi supermarkedernes hylder i disse dage bugner af alle de skønne grøntsager, der hører sensommeren til.

For øver jeg mig på bløde overgange i denne periode, kan jeg også bruge min viden i alle andre af livets overgange.

Disse overgange kan være noget så simpelt som at ferien slutter og hverdagen starter (og således for de fleste af os sammenfaldende med sensommeren).

Men det gælder også, når vi starter på en ny uddannelse eller et nyt job med masser af nye indtryk, ny information og en anden energi fra vores omgivelser, end vi er vant til. Det gælder, når vi rejser fra land til land, fra kultur til kultur. Og når vi bevæger os fra én livsfase og ind i en anden. For i kinesisk medicin fordøjer vi ikke kun vores mad. Vi fordøjer også alle de indtryk og oplevelser, som livet præsenterer os for, og er de flere og anderledes end dem, vi har vænnet os til, så er det vigtigt, at vi spiser let fordøjelig og nærende kost og ikke presser alt for hårdt på med træningen, når vi nu allerede er i gang med at bruge mere energi, end vi plejer, på at tage verden og dens foranderlighed ind.

Lidt det samme gør sig gældende i den overgang, som mange kvinder efterhånden har lært at frygte, nemlig årene med perimenopause og menopause, på dansk populært kaldet overgangsalderen.

Det er positivt, at vi generelt er blevet mere opmærksomme på kvinders sundhed, end vi historisk set har været det, og det gælder selvfølgelig også fokusset på den fase, hvor vi som kvinder bevæger os fra at kunne bære og føde børn til den fase, hvor vi skal bruge vores energi på andre ting. Men set ud fra et kinesisk medicinsk perspektiv, er den måde vi taler om overgangsalderen på lige nu problematisk. For det første er det et problem, at vi først starter samtalen om den, når vi er midt i den, selvom de forskellige former for ubehag, som den kan medføre, skyldes ubalancemønstre, der ofte har været længe undervejs. Og for det andet er det uheldigt, at man tager det for givet, at stort set alle kvinder skal igennem dens mange gener, der - fra hedeture og søvnløshed, kognitive udfordringer som dårlig hukommelse og manglende koncentrationsevne, overvægt man ikke kan gøre noget ved og en forsvundet sexlyst - kan være næsten invaliderende.

For set med kinesisk medicins øjne er symptomer i overgangsalderen i et moderne, vestligt samfund som det danske muligvis normale. Men de er ikke naturlige. Og det er faktisk muligt at komme igennem denne livsfase som kvinde og overvejende have det fint.

Et ubalancemønster, man ofte ser hos kvinder med gener i overgangsalderen, er det, man i kinesisk medicin kalder en Milt qi-ubalance. Det er også den ubalance, der kan gøre væsen af sig, hvis vi ikke er lidt mere opmærksomme på vores livsstil i livets øvrige overgangsfaser. Og som alle andre ubalancer kommer den ikke fra den ene dag til den anden, selvom den måske først for alvor begynder at gøre væsen af sig, når vi rammer fyrrerne. Som vi bliver ældre, vil vores qi nemlig helt naturligt svækkes, og det er derfor vigtigt, at vi tager vare på den, vi har, også før vi begynder at opleve underskud.

Et underskud af specifikt Milt qi kan komme til udtryk i tankemylder (og kan også skabes af tankemylder...), i ting som brain fog, træthed og tyngde i kroppen, samt overvægt, særligt vægt, der sætter sig på mave og underkrop (sukkertrang og let ved at få blå mærker er andre tegn, der dog ikke er specifikt relateret til overgangsalderen).

Oplever vi, at vi begynder at tage på, selvom vi lever, som vi plejer, vil vi med en vis grad af sandsynlighed ty til den vestlige måde at tænke sundhed på, og kaste os ud i et hårdt træningsprogram, måske endda med en personlig træner, der råber lidt ad os, hvis vi ikke presser os selv hårdt nok. Det kan også være, at vi melder os til de allerhårdeste former for yoga, for nu skal vi altså i form og komme dellerne på maven til livs! Vi vil måske også kaste os ud i juicefaster, og erstatte aftensmadens gryderet med en grøn salat. Og det er alt sammen noget, der kan forværre vores Milt qi-ubalance. For Milten som kinesisk medicinsk organfunktion med ansvar for fordøjelsen, foretrækker nærende mad, der er til at fordøje. Som gode gryderetter og lækre supper. Og den vil meget gerne have styrkende bevægelse, men den vil ikke udmattes. Så et dansende yogaflow tilsat lidt vægttræning undervejs, der efterlader dig med en fornemmelse af mere energi, end før du rullede din måtte ud, efterfulgt af en mættende og glædesvækkende portion af årstidens grøntsager, måske med lidt kylling eller æg, vil - set ud fra et energetisk perspektiv – give meget bedre mening end hård træning, sellerijuice og rå spinatsalat til aftensmad. Ligesom det vil give mening at kigge på din tilgang til verden i øvrigt. For bekymrer du dig om alt og alle hele tiden, og bruger du bunker af energi på at få familielivet til at køre som en velorganiseret maskine, så er det blevet tid til at overlade bekymringerne til andre eller bare lade dem fare. Ligesom det er blevet tid til at kigge kærligt på bunkerne i hjørnerne og vide, at de er der, fordi du passer på dig selv.

For et andet aspekt at holde sig for øje er, at konstant bekymring ikke kun påvirker dig i en kinesisk medicinsk kontekst i forhold til Milten. Al stress – også den vi mentalt skaber for os selv ved at sætte standarder for vores liv, som ingen kan leve op til – vil nemlig også påvirke vores hormonbalance. Vender vi tilbage til det kinesiske, vil vi endda se, at mental stress ikke bare påvirker vores qi. Den tærer også på vores yin, hvilket er et klassisk ubalancemønster, vi ser, når vi skal forklare og arbejde med hedeture.

Så for at gøre en lang historie kort: Ønsker vi os bløde overgange af alle slags, gør vi klogt i at træde et skridt tilbage og se det store billede, ikke kun når vi oplever gener, men også forebyggende. Vi kan stille os selv spørgsmål som: Hvordan lever jeg mit liv, og hvordan farves det af min mentale tilstand? Hvordan påvirker mine omgivelser mig? Hvordan går jeg til sundhed? På en måde, der straffer og dræner, eller på en måde, der nærer, støtter og blidt styrker?

Ligesom vi i sensommeren kan øve os i at tage vare på os selv i livets øvrige overgangsfaser, kan vi hele livet igennem øve os i at skabe balance i krop og sind. Så alle faser bliver gode. Også dem, der har et dårligt ry.

Lær meget mere om at skabe balance i (kvinde)livet på workshoppen ”Hormoner og balance” d. 11/11 og 12/11, hvor vi kigger på krop og sundhed med både kinesisk medicinske og vestlige/endokrinologiske briller. Early bird-pris indtil d. 1/9.

Du kan også give dig selv et pusterum med nærende yoga på ”Et blødt efterår” søndag d. 8/10 kl. 10.30-13. Kun seks pladser tilbage.

På alle Pranas uddannelser inddrager vi den kinesiske medicin i yogaen. Næste 200-timers forløb starter til marts, og du kan læse mere her.

Har du brug for hjælp til at skabe større mental og fysisk balance i livet? Så skal du måske overveje et privatforløb. Læs mere her.