Det gode liv

At kunne leve med overskud, arbejde bæredygtigt og bevare glæden, energien og nærværet på den lange bane er opskriften på det gode liv.

Og med de rigtige redskaber ved hånden er det liv muligt, også selvom arbejdslivet foregår i et miljø med højt pres.

De redskaber er i fokus på vores Fra overlevelse til overskud-kurser.

 

Når det gode liv forstyrres

Kurserne er både oplagte som forebyggelse, og samtidig er de en effektiv måde at imødekomme de mange små signaler, der viser, at et højt arbejdsmæssigt pres er begyndt at sætte sig i kroppen.

Det kan være signaler som at:

  • Man vågner træt, selv efter en hel nats søvn.

  • Det er svært at koncentrere sig eller bevare overblikket.

  • Tankerne fortsætter, når arbejdsdagen er slut.

  • Man let bliver irritabel eller altid er det.

  • Kroppen føles urolig, anspændt eller konstant "på".

  • Det er svært at mærke både egne behov og grænser.

  • Der opleves større reaktivitet og mindre fleksibel i pressede situationer.

  • Det bliver sværere at finde overskud, glæde og restitution – også i privatlivet.

 

Signalerne er ikke et tegn på svaghed. De er et tegn på et nervesystem, der har været på arbejde for længe.

Mange forsøger at løse det ved at tænke sig til mere kontrol. Men kroppen reguleres ikke alene gennem viljestyrke. Den reguleres gennem fysiologi.

 

Neurovidenskab og østlige traditioner som vejen tilbage til balance

Det er her, moderne neurovidenskab begynder at bekræfte det, som østlige traditioner som yoga har arbejdet med i årtusinder: At kroppen er en direkte adgang til hjernen og nervesystemet.

I dag forstår vi langt bedre, hvordan åndedræt, bevægelse, opmærksomhed og målrettede kropslige reguleringsøvelser påvirker vores stressrespons. Denne viden gør det muligt at arbejde mere præcist og integrere effektive redskaber direkte i en travl hverdag.

Undervisningen på Fra overlevelse til overskud-kurserne kombinerer forskningsbaseret viden om nervesystemet med kropslige reguleringsøvelser og yoga, som kan bruges før et møde, mellem forhandlinger eller som en bevidst overgang mellem arbejdsdagen og resten af livet.

Målet med kurserne

Målet med kurserne er ikke at eliminere pres. Målet er at opbygge kapaciteten til at bevæge sig fleksibelt mellem aktivitet og restitution. For et reguleret nervesystem handler ikke kun om resiliens.

Det handler om at:

Man vågner træt, selv efter en hel nats søvn.

  • Kunne vende tilbage til ro hurtigt nok til altid at kunne tænke klart.

  • Kunne være ambitiøs uden konstant at være på overarbejde.

  • Have energi tilbage, når arbejdsdagen slutter.

  • Bevare sin nysgerrighed, sit nærvær og sin dømmekraft.

  • Skabe både et liv og et arbejdsliv med mere overskud, mere livsglæde og større bæredygtighed over tid.

For evnen til at regulere sit eget nervesystem er ikke en luksus. Det er en grundlæggende menneskelig kompetence i miljøer, hvor mennesker træffer beslutninger med stor betydning for andre.

 

Hvordan foregår kurserne praktisk?

Vi kan tilrettelægge kurserne, så de passer til din arbejdsplads.

Vi tilbyder oplæg og praktisk undervisning (f.eks. på en kursusdag med fokus på trivsel), samt længere forløb.

Online-materiale i form af videoer med øvelser kan tilkøbes, så det er lettere at holde fast i de gode vaner efterfølgende.

Vi tilbyder undervisning i dagtimerne centralt i København - i Magstræde 10C, København K – hvor vi har plads til tyve deltagere ad gangen.

Vi har selvfølgelig også mulighed for at komme ud på arbejdspladser i Storkøbenhavn. Ved afstande over tyve km faktureres der for transport.

Kontakt os

 

Om underviserne

Ann-Charlotte Monrad har arbejdet som yogalærer siden 1999. Hun uddanner og videreuddanner yofalærere med en E-RYT 500-registrering hos Yoga Alliance, og hun er også registreret Yoga Medicine® Therapeutic Specialist. Derudover arbejder hun som akupunktør med en tre-årig akupunkturuddannelse bag sig.

I sin undervisning kombinerer hun en mangeårig passion for anatomi med den kinesiske medicin, så hun både kan tilgodese en vestlig, videnskabelig forståelse af kroppen og en energetisk og holistisk.

En dyb interesse for yogafilosofi – i særdeleshed hvordan man kan bruge filosofien i et almindeligt hverdagsliv – har løbet som en rød tråd igennem hele hendes virke, og trækker på hendes baggrund som cand.mag. og MA i litteraturvidenskab med speciale i indisk litteratur og kultur fra henholdsvis Københavns Universitet og SOAS/School of Oriental and African Studies, University of London med ind i hendes undervisning.

Hun er forfatter til tre bøger om yoga: Romanen Yoga – eller kunsten at vedligeholde sin mentale sundhed (Borgen 2002) og de to yogafilosofibøger Hvor der er stille – en moderne guide til Patanjalis Yoga Sutras (Snepryd 2016) og Vejen hjem – yoga for livet (Snepryd 2021).

Hun har siden 2012 ledet yogaskolen Prana Yoga Shala i hjertet af København, hun er tilknyttet Danmarks største online yogaplatform YogaVivo som underviser, og hun er derudover medstifter af og forperson for den danske brancheforening for yogalærere, DYOM.

Kjartan Thor Óttarsson