Prana Karuna

 

– børn og ældre

* Karuṇā (in both Sanskrit and Pali) is generally translated as compassion and self-compassion

 
 

Det lyder måske som en drøm at have mere tid med sine børn, men hvis du skal agere reserveskolelærer samtidig med at du passer dit eget job hjemmefra, så kan det hurtigt blive en kæmpe mundfuld. Og midt i det hele har du måske også dine børns bedsteforældre, som du føler, du skal tage dig af på afstand.

På denne side har vi samlet nogle gode tanker og forslag til positiv adspredelse og sund bevægelse for både børnene og de ældre.

Hvis du ikke har fast medlemskab hos Prana, men ofte benytter dig af vores videoer, så beder vi dig om enten at mobilepay’e et engangsbeløb for hele perioden frem til d. 13/4 på 200,- (175,- for studerende/ledige) eller 50,- pr. klasse til MobilePay 56542. 

 
 
 

Yoga for 8-13-årige med Lea Bresson

En dynamisk sekvens, der giver både styrke og sindsro til børnene. Som for øvrigt sagtens kan lave videoen sammen med deres voksne!

Lea er uddannet pædagog og certificeret yoga og børneyogalærer. Med Bjørneyoga tilbyder hun yoga, leg og mindfulness for børn i alle aldre for igennem yogaens vidunderlige univers at opøve koncentration, ro og troen på os selv - med tid til leg.

Lea underviser flere ugentlige hold, afholder familieyoga og underviser børneyoga i skoler og daginstitutioner, og hun laver skønne, små videoer, der er lette at bruge.

Find hende her: Bjørneyoga

 
 
 
 

❤︎

 
 
 

En overlevelsesguide midt i en Corona-tid – tanker fra en lærer: Når tid ikke er en gave.

Skole- og yogalærer Anne Marie Thirup Christiansen beskriver nogle af de udfordringer vi kan støde på både som børn og forældre i denne tid.

Læs med HER

67402246_10157431175477154_5281093612522700800_n.jpg
 
 
 

❤︎

 
 
 

Natureventyr

Pranas underviser Nana har et tip til dem med børn, der har brug for luft og en ny måde at besøge Kbh og omegns parker/skove med app'en Natureventyr

Det er dejligt for både børn og voksne at komme ud og “lege”. Og flere af stederne kan man være heldig at have for sig selv, så man ikke behøver at bekymre sig om at holde afstand hele tiden.

 
 

❤︎

 
 

Når man er mor og verden er blevet vendt på hovedet.

Hvor godt og overskudsagtigt man tackler corona-situationen i sin familie er blevet endnu en ting man kan konkurrere om i de sociale mediers polerede virkelighed. Og det kan ingen bruge til noget. Så vi har stille nogle mødre fire spørgsmål, og her er deres ærlige svar, som forhåbentlig kan vise, at hvis du synes at tingene er svære lige nu, så er du ikke alene. Men at der også er gode ting ved at få virkeligheden vendt på hovedet.

Læs deres tanker her.

❤︎

 
 
 

Sving med Christina

Christina Mouritsen er uddannet yogalærer hos Prana Yoga Shala, og hun underviser i en lang række bevægelsesformer hos Fysiq i Dragør. Hun har lavet en skøn sving sekvens, der sætter godt gang i kroppen, og som sagtens kan laves også selvom man er lidt oppe i årene.

 
 
 
 
 

❤︎

 
 
 

Morgensang og andre gode råd til ældre

Da Pranas hovedlærer AC spurgte sine forældre hvad de gør for at bevare sindsroen for tiden, havde de tre klare punkter:

  1. Stå tidligt op og gå en tur, inden der er for mange mennesker på gaden.

  2. Morgensang med Philip Faber. De synger med hver morgen, og de har fået deres venner til at gøre det samme. Tanken om at de alle synger på samme tidspunkt varmer (og sang er for øvrigt en fantastisk måde at berolige nervesystemet på…)

  3. Ring til nogen hver dag og tag en snak om løst og fast. Alle har brug for at tale med hinanden lige nu!