Hjemme i din krop. Online forløb
At få dig til at føle dig godt tilpas i din krop er en af de ting der betyder mest for mig, når jeg underviser i yoga og arbejder med akupunkturen.
På dette onlineforløb runder jeg nogle af de vigtigste temaer i både kinesisk og vestlig medicin ift at trives som kvinder, uanset alder, og jeg har skabt yogasekvenser, der kan lindre de ubalancer, jeg som behandler oftest møder i klinikken.
På forløbet sætter vi fokus på at:
Regulere nervesystemet
Stå stærkt i verden, samt skabe den bevægelse, der er brug for, i netop dit liv
Fordøje livets mange indtryk og acceptere dets omskiftelighed
Finde fleksibiliteten til at gå nye veje, hvis den valgte ikke viser sig mulig
Fremelske evnen til at dvæle i den ro, der nærer, i stedet for altid at løbe med 100 km i timen
Glædes over livets mange fine øjeblikke, også - og særligt - de helt små
Have energi nok til det, der virkelig betyder noget
Klasserne byder på både enkel, behagelig bevægelse, rolig styrke og stille øjeblikke til at lande i dig selv.
Ud over praksisser, du kan lave igen og igen, får du også en tekst til hver klasse, der giver dig en forklaring på det, vi laver, samt lettilgængelige kost- og livsstilsråd, der understøtter klassen.
Klasserne er inspireret af de fire elementer: Jord, vand, ild og luft. Fordi naturen er det sted, hvor jeg selv igen og igen finder den styrke, det nærvær og den ro, der gør det muligt for mig at leve et liv i balance, også når jeg møder de allerstørste udfordringer.
Pris for forløbet er 800,-
MobilePay til 51235572 og skriv din email-adresse i beskeden, så får du adgang til det.