Hjerternes fest. Online advent med Prana

I kinesisk medicin er Hjertet kroppens kejser. For Hjertet huser shen - sindet - og kun hvis shen er i balance, er kroppen i balance.

I årets online adventskalender sætte vi derfor fokus på Hjertet og dets forbindelser til de andre organfunktioner, så vi kan bevæge os igennem december, ind i julen og videre ind i det nye år med et åbent, roligt hjerte ❤️

Kalenderens klasser:

Stille hjerte (deles d. 30/11, første søndag i advent). Vi sætter fokus på den tætte forbindelse mellem Nyre og Hjerte, vand og ild, der er hinandens yin og yang, og træder roligt ind i december

Frie hjerte (deles d. 7/12, anden søndag i advent). Hjertet og Leveren har en relation via blodet, som Leveren opbevarer og Hjertet sender rundt i kroppen. Er begge i underskud og er vores Lever qi stagneret, kan det medføre en lang række ubalancer, inkl. dårlig søvn. Vi bevæger qi’en, som let kan stagnere i en travl december med mange krav, så vi kan gavne både Hjertet og Leveren

Åbne hjerte (deles d. 14/12, tredje søndag i advent). Der skal være overskud, hvis Hjertet skal være åbent. I forbindelsen mellem Lunger, Milt og Hjerte skaber vi opmærksomhed og blød bevægelse, så vi kan trække vejret frit og fordøje både mad og indtryk i slutspurten op til julen

Fulde hjerte (deles d. 21/12, fjerde søndag i advent og vintersolhverv). Vi sætter fuldt fokus på Hjertet og nærer sindet ved igennem kroppen at gøre plads til alt det, der fylder os med taknemmelighed, også selvom julen for mange af os kan være en udfordrende tid. Og vi giver plads til glæden ved at vi langsomt men sikkert går mod lysere tider

Praktisk: Klasserne sendes med wetransfer på ovenstående datoer, så du kan downloade dem direkte til din computer. Du får også et link til videoerne på YouTube, hvis du foretrækker denne mulighed. Klasserne varer ca. 20-25 minutter og kombinerer stille bevægelse, rolige hold og lidt akupressur.

Pris: 250,-

Betal med MobilePay til 86925

Du får adventskalenderen gratis ved køb af akupunkturforløb senest d. 14/12

Selvom du ikke når at være med fra start, kan du selvfølgelig købe adgang til kalenderen hele december.