Forvent det bedste. Om roden til alt godt

Hvilke forventninger har du til dig selv? Hvilke forventninger har andre, inklusiv samfundet, til dig? Er de realistiske? Hvordan påvirker de din mentale og fysiske balance? Og hvor tror du, de kommer fra?

På weekendens workshop ”Yoga som livspraksis” satte vi fokus på forventninger. Vi satte også fokus på, hvordan de kan være med til at tænde op under den epidemi af udbrændthed, som sender så mange af os til tælling lige nu.

Da jeg læste til akupunktør, lærte jeg frem for bare at symptombehandle at søge til roden af en ubalance, også når den er af følelsesmæssig karakter. Jeg lærte dog i mindre grad, hvordan jeg kan hjælpe mine klienter med at navigere i de følelser, der skaber ubalancer og som, særligt hvis de er forankret i fortiden, har det med at dukke op igen og igen.

Derfor er jeg, som et supplement til den kinesiske medicin, blevet ved med at bruge noget, jeg har med mig fra yogafilosofien, og som jeg i årevis har haft stor glæde af, både i mit eget liv og i arbejdet med mine yogaelever og klienter. Nemlig evnen til at stille skarpt på, hvordan vores vanemæssige tankemønstre kan skabe et filter mellem os og verden, som det kan være mere eller - ofte - mindre hensigtsmæssig for os at leve med.

Og selvom yogafilosofien først og fremmest er interesseret i at afdække vores filtre, så de ikke står i vejen for en dybere indsigt, så kan denne praksis altså også være gavnlig i en helt almindelig hverdag, hvor man ikke nødvendigvis ønsker sig dyb indsigt, men bare en eller anden grad af trivsel. Særligt hvis det alt for ofte føles som om man løber panden mod en mur i stedet for at lande i en tilstand af balance.

Et fantastisk sted at kaste et blik på vores filtre er vores yogapraksis. I hvert fald hvis den ikke er hårdtpumpet, hurtig og akkompagneret af høj musik.

I en stille praksis kan vi stille skarpt på, hvordan vi egentlig strukturer vores mentale landskab. Spekulerer vi på, om vi gør det godt nok? Sammenligner vi os med hende på måtten ved siden af? Presser vi os selv hårdere, end vores krop har lyst til, fordi vi altid har fået at vide, at det er sådan, vi skal gå til kroppen? Rammes vi af frygt for, at vores lærer dømmer os? Og er det, der sker på vores måtte, betegnende for, hvordan vi lever vores liv generelt?

Får vi øje på uhensigtsmæssige mønstre i yogaens stille rum, så kan den opdagelse hjælpe os til at møde os selv fra et mere kærligt sted også uden for vores yogapraksis, særligt hvis vi er så heldige at have en underviser, der inviterer os til lige netop det.

Sådan begynder vi at helbrede roden til vores mentalt funderede ubalancer, også de forskellige manifestationer af udbrændthed. For mental stress er også stress, og konstant negative tanker om os selv påvirker vores trivsel.

Noget, der skaber negative tanker hos mange af de kvinder, jeg kender og arbejder med, er de forandringer der sker i kroppen, som vi bliver ældre. Måden, de forklares på, gør det ikke bedre. For den får det til at lyde som om, at kvinder over en vis alder simpelthen er defekte.

Men for mig, der har arbejdet hele mit voksenliv med at forstå og tage hånd om vores fantastiske kroppe, kunne intet være længere fra sandheden. Er det noget, der er defekt, så er det det samfund, der gør os utilpasse, udbrændte og endda syge.

Lige nu er forklaringsmodellen, at kvinder omkring de halvtreds må trækkes med en masse gener på grund af faldet i østrogen.

Det er for så vidt ikke ukorrekt, men ingen spørger om, hvorfor de gener er voldsomme hos nogen og ikke-eksisterende hos andre. Og hvorfor de hos mange af os er direkte er forbundet til graden af stress i vores liv, både den vi oplever nu, og den vi måske har levet med i mange år.

Hvis vi henvender os til lægen, får vi som regel bare en recept på østrogen. Og det virker for nogen, men langt fra for alle. For der er ikke blevet kigget på roden til ubehaget. Som ganske ofte er langvarig, vedvarende stress og den overproduktion af kortisol som denne forårsager, og som har en kæmpe betydning for hormonbalancen, også for hvor markant faldet i østrogen er.

Derudover bliver det sjældent nævnt, at mange af vores overgangsaldersymptomer kan være stress- og kortisolrelaterede. F.eks. fedt der sætter sig på maven. Men det behøver vi da heller ikke forholde os til, for vi kan jo bare få udskrevet noget mirakelmedicin, der får os til at tabe os.

Problemet med den er så, at hvis vores overvægt ikke er livstruende, er bivirkningerne måske ikke prisen værd. For medicinen får os ikke kun til at tabe fedt. Vi taber også muskelmasse. Måske op til 40%. Hvilket er intet mindre end katastrofalt for kvinder i den del af verden (Skandinavien), der har den højeste forekomst af knogleskørhed. Og en krop, der ikke får næring? Den lever sådan set også i en tilstand af konstant stress...

Så kan vi – selvom det måske er den lidt mere besværlige løsning end at få udskrevet noget medicin – vende tilbage til roden - eller i hvert fald en af rødderne - til problemet: Forventninger, der stresser. Hvor kommer de fra? Hvordan påvirker de os? Og kan vi slippe eller måske transformere dem? Præcis som en deltagere så smukt sagde, da vi afrundede weekendens workshop: ”Min nye forventning er at forvente mindre af mig selv”.

En anden tolkning kunne også være, at vi begynder at forvente at gøre det, der sikrer vores trivsel. Ved at insistere på tid og plads til det, der gør os godt.

Som for eksempel en yogapraksis, hvor rolige teknikker nedregulerer nervesystemet, hvor styrketræning – som er meget, meget let at tilføre sin yoga, selvom pilates og fitnesscentrene synes at have taget patent på den - sænker kortisolniveauet og også har en gavnlig effekt på f.eks. knogleskørhed, og hvor tiden i stilhed med os selv på måtten i selskab med en dygtig og omsorgsfuld lærer gør det lettere at stille skarpt på, hvordan vi undgår, at de forventninger, der ikke gavner os, kan slå rødder. Så en ny og mere bæredygtig måde at være i verden på kan spire frem.

Få en grundig indføring i alle aspekter af yogaen som både fysisk og mental praksis, samt en introduktion til at bruge kinesisk medicin i en yogasammenhæng, på vores 200-timers uddannelse, der starter til marts. Early bird-pris indtil d. 1/12.

Du kan også deltage på en af vores dejlige vinter-worskhops og på alle vores åbne klasser.