Back to All Events

Fra udbrændt til strålende


2 pladser tilbage

Udbrændthed er en tilstand, de fleste af os kan nikke genkendende til, i hvert fald engang imellem. Nogle gange kan udbrændtheden klares med en ferie, men ofte får den over tid dybere rødder. Af og til i en sådan grad, at den ender med at være den måde, vi er i verden på. Og det er langt fra optimalt, hvis vi ønsker os et liv med plads til smil og overskud.

En manifestation af udbrændthed er selvfølgelig den dybe udmattelse, men udbrændthed kan også vise sig ved at vi bliver hektiske og mikromanager alting. Eller at vi har svært ved at slippe negativitet og irritabilitet og svært ved at mærke glæde. Eller at vi, uanset hvor meget vi laver, bliver ineffektive, fordi udmattelsen gør det svært for os at fokusere. Eller lidt af det hele…

Der kan være mange grunde til udbrændthed: Perfektionisme, imposter syndrome (vi føler os inkompetente og skal derfor hele tiden bevise vores værd), manglende balance mellem det, vi skal nå, og tiden vi har til det, manglende eller for dårlig hvile og ikke tid eller overskud nok til ting, der bringer glæde.

Arbejder man med at drage omsorg for andre – f.eks. som yogalærer – kan det, der kaldes ”emotional labor” også føre til udbrændthed. Emotional labor er diskrepansen mellem det arbejde, vi skal gøre for at balancere det ansigt, det forventes (også af os selv) at vi viser udadtil vs. hvordan vi egentlig har det. Hvis vi har bekymringer i livet (og hvem har ikke det?) kan det være drænende altid at skulle møde sine elever med overskud og lade som om, at alt går godt, fordi man ved, at en del af dem potentielt vil forsvinde, hvis man fortæller, hvor svært, man har det. For som yogalærer forventes man - i hvert fald af nogle - altid at være ovenpå.

Hvordan vi kan lære at genkende udbrændtheden hos os selv, inden den bliver for udtalt, og hvilke redskaber fra yogaen og den kinesiske medicin vi kan gøre brug af for at komme den til livs, fordyber vi os i på weekenden ”Fra udbrændt til strålende” lørdag d. 24/10 og søndag d. 25/10 kl. 10-16.30.

Weekenden byder på skøn yoga, inspireret af kinesisk medicin, samt oplæg, diskussioner og gruppearbejde.

 Weekenden er både for dig, der bruger yogaen som en måde at skabe mental og fysisk balance i livet på og for dig, der underviser andre i yoga.

Pris: 2850,- til kontonr. 6737-1113944 eller send en email med dit cvr.nr. til pranayogashala@gmail.com, hvis du skal bruge en faktura.

Earlier Event: October 18
Blød landing i efteråret
Later Event: November 22
Inspirationssøndage