Vil du lære om din fantastiske krops forbindelser, og om hvordan du bedst gavner den med en yogapraksis? Er du måske yogalærer, og kunne du godt tænke dig at få styrket din anatomiske forståelse? Eller elsker du bare yoga, og kunne du tænke dig at lære, hvordan du skræddersyr anatomisk og energetisk velgennemtænkte sekvenser for dig selv?
Så kan du glæde dig til forløbet “Anatomi og energi: Kroppen og yogaen” i Prana, hvor vi over fire weekender i løbet af foråret og den tidlige sommer praktiserer og lærer sammen.
Weekendernes temaer er:
Lørdag d. 28/3 og søndag d. 29/3: Skulderens og ryggens anatomi. Yoga for den moderne krop
Lørdag d. 26/4 og søndag d. 27/4: Hoftens anatomi og stabilitet vs. mobilitet
Søndag d. 24/5 og pinsemandag d. 25/5: Bindevævet og praksisser, der gavner det
Lørdag d. 20/6 og søndag d. 21/6: Energetisk anatomi. Kinesisk medicin og yoga
Vi mødes altid kl. 10-16.30
Ofte bliver anatomi undervist tørt og kompliceret, men hos Prana har vi årelang erfaring med at gøre anatomien både relevant og umiddelbart brugbar. For du lever trods alt i en krop, hvor alt det, vi gennemgår, eksisterer, og helst skal have de bedste forudsætninger for at trives!
Anatomien undervises igennem oplæg, øvelser og gruppearbejde, og du vil få et stærkt fundament ift. at kunne aflæse og støtte de kroppe, du møder igennem livet, inklusiv din egen.
Anatomien bindes sammen i en weekend om bindevævet og de mange forskellige måder ud over, men selvfølgelig også inkl. yin yoga, som vi kan bruge til at tage os af denne dyrebare del af os.
Og vi giver anatomien et energetisk lag, når vi på fjerde weekend får en forståelse af, hvordan den kinesiske medicin, som Ann-Charlotte selv arbejder med som akupunktør, kan give vores yoga endnu mere potentiale for lindring og balance.
De fire weekender er en del af Prana Yoga Shalas 200 timers uddannelse, men du kan altså deltage på tema-undervisningen uden at tage hele uddannelsen. Du kan også deltage på enkelte weekender, hvis du ikke har mulighed for at deltage på dem alle fire.
Pris for de fire weekender: 10.000,-
Pris for enkelte weekender: 2850,- (2100,- for tredje weekend).
Send din tilmelding til Prana Yoga Shala, så sender vi betalingsinfo og evt. en faktura, hvis vi får dit cvr. nr.