I slutningen af marts starter årets 200-timers Yoga Alliance-godkendte yogalæreruddannelse for sidste gang. Der er fem pladser tilbage. Kontakt os, hvis du gerne vil deltage, men først kan være med fra andet modul i april.
Forårsrabat: Tilmeld dig uddannelsen senest d. 8/3 og få den til kun 26.000,- ved samlet betaling!
Vi har i Prana uddannet yogalærere siden 2012, og hos os får du en uddannelse, der ruster dig til at undervise både stille og dynamisk yoga, samt alle slags elever. Vi kan nemlig undervise dig på en måde, så du kan tilpasse yogaen til dine elever og ikke den anden vej rundt.
Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at lære om yoga på et virkelig højt niveau.
På uddannelsen vil du blive undervist af Ann-Charlotte Monrad, en af landets mest erfarne yogalærere. Hun har - fra det praksisbaserede til det filosofiske - udvalgt det fra sin 28 år lange rejse med yogaen, som er mest relevant at kende til som ny underviser. Ikke bare for at forstå, hvad yoga er for en størrelse, men også hvordan vi som moderne mennesker kan bruge yogaen til både at have det godt i kroppen og i livet.
Uddannelsen er ikke linje- eller retningsbaseret, men giver dig redskaberne til at favne både dig selv og de elever, du måske kommer til at møde i en yogasal på en måde, som er mest hensigtsmæssig, uanset om der er tale om hatha, flow, vinyasa, yin eller noget helt femte.