Tid til tryghed

Når verden larmer og viser tænder, er steder, hvor vi føler os trygge, særligt værdifulde.

Hvis du elsker yoga, er din foretrukne yogaskole forhåbentlig sådan et sted.

Selv har jeg igennem de sidste femten år arbejdet på at gøre Prana til netop det: Et sted, hvor du kan komme og være dig selv, og hvor du for en stund kan sætte fokus på alt det, der er godt og fint i livet – selv noget så enkelt som din vejrtrækning.

Denne sensommer har jeg selv lavet et par tilføjelser til min liste over steder, hvor jeg nærmest øjeblikkeligt mærker både et dybt velbefindende og en stille glæde ved det at være til: Min lokale badesø, som jeg har svømmet i næsten dagligt, og - til min ret store overraskelse - den hængekøje, som jeg fik i fødselsdagsgave af min kæreste.

”Jeg er ikke sådan en, der kan sove om dagen,” har jeg ellers altid insisteret på.

Lige indtil jeg lagde mig i den nye hængekøje, der foldede sig ind om mig som et kram, og svajede mig i vinden med udsigt til kronerne på de træer, der bar mig, og den blå himmel over dem. Og der gik knapt tredive sekunder. Så var jeg helt væk.  

Da jeg vågnede igen, var jeg ikke bare overrasket over luren. Jeg var også overrasket over, hvordan mit nervesystem havde taget imod dette nye sted at falde til ro. For jeg synes jo egentlig, at jeg var temmelig rolig og havde det meget godt, da jeg sad i haven med en bog inden hængekøjen kom op. Men der var åbenbart et dybere niveau af ro at finde.

Og det fik mig til at tænke på, at det nok meget af tiden er sådan, vi har det. Eller tror vi har det. Meget godt. Eller i hvert fald godt nok. Indtil vi får lov til at opleve, hvordan det føles at være helt i ro. Der hvor vores krop og sind kan begynde at regenerere og samle kræfter til mere liv, frem for bare at køre på pumperne.

At undervise i yoga i august er for mig som regel en øvelse i nænsomt at hjælpe mine deltagere tilbage til hverdagen, mens vi hæger om sommerferiefølelsen så længe, vi kan.

Men uge for uge oplever jeg, hvordan der bliver skruet op for tempoet hos dem, der kommer til mine klasser, og hvordan overskuddet, som arbejdspresset vokser samtidig med at dagene bliver kortere, lige så stille forsvinder.

Det bliver måske også lidt sværere at komme ud af døren til yoga. Og lidt lettere at tænke: Jeg skal bare lige godt i gang med hverdagen først, så skal jeg nok finde tid.

Men i hvor mange liv er der tid at finde, hvis vi ikke selv insisterer på at tage den?

Som en, der underviser i sundhed med fokus på nervesystemet, skal jeg hele tiden overveje, hvordan jeg får travle deltagere til at engagere sig i klasser og på workshops. Og det er ikke helt lige til. Særligt ikke, fordi jeg er fast besluttet på ikke at promovere det, jeg laver, som meget med relation til sundhed ellers bliver promoveret i dag: Nemlig med frygt.

”Er du klar over, at du træner helt forkert?” ”Gør du ikke det her i din træning? Så spilder du din tid!” ”Spiser du ikke sådan her? Så kan du glemme alt om nogensinde at tabe dig!” bliver vi igen og igen bombarderet på de sociale medier.

Og det er der en god grund til. For vores hjerner har meget lettere ved at tage imod og holde fast i ting med et negativt budskab. Ting, der skræmmer os. For det er simpelthen sådan, evolutionen har formet hjernen til at få os til at overleve (men ikke til at trives). Derfor er det f.eks. lettere at få os til at klikke på og læse en artikel, hvis den har en negativ overskrift.

Og derfor er det lettere at få os til at følge de sundhedsråd, der taler ind i negativiteten.

Men negativitet er ikke neutral. Den gør noget ved vores nervesystem. Som groft sagt er det modsatte af det, som hængekøjen gør.

Så hvis jeg prøver at lokke dig til yoga ved at skræmme dig, er vi kommet fra start det helt forkerte sted. Men det betyder så desværre også, at du er mindre tilbøjelig til at vælge mit tilbud, uanset hvor godt det vil gøre dig.

Alligevel holder jeg fast i at tale ind i det positive. Som starter der, hvor vi finder tid til at gå i dialog med kroppen.

Sådan en dialog havde jeg selv under forberedelsen af sensommer-workshoppen ”Energi til livet med yoga”, hvis tema bl.a. er forbindelsen mellem vejrtrækningen og nervesystemet.

Her var jeg på udkig efter en Coherent breathing-melodi at dele med deltagerne, og som jeg, der har et lettere anstrengt forhold til new age-musik, selv kan holde ud at lytte til.

Efter et par forsøg havde min vejrtrækning synkroniseret sig med de fem sekunder ind og fem sekunder ud, som er tidsintervallet i Coherent Breathing.

Men det var stadig lidt for mange syngeskåle i de melodier, jeg havde fundet, så jeg ledte videre. Med lyd på telefonen. Og uden abonnement. Hvilket betød at jeg ud af det blå fik smidt en skinger Kendall Jenner makeup-reklame i hovedet. Og da jeg efter fem sekunder kunne slukke for den og kunne høre den sang, jeg havde valgt, var min vejrtrækning pludselig dobbelt så hurtig, som den var før reklamen. Det opdagede jeg kun, fordi det netop var vejrtrækningen hastighed, der var mit fokus.

Men hvor mange gange sker det skift for os i løbet af en dag, uden at vi lægger mærke til det? Når vi ser nyheder på telefonen, doomscroller på Instagram eller – ude i det virkelige liv – bliver råbt af af andre cyklister på cykelstierne eller har en medtrafikant helt oppe i kofangeren, fordi de åbenbart tror, de kan få myldretidstrafikken på Hareskovmotorvejen til at forsvinde ved at køre aggressivt?

Derfor har vores nervesystemer så hårdt brug for de steder, hvor de finder tryghed. Også når vi er blevet suget så meget ind i hverdagen, at vi ikke længere opdager det. Særligt når vi er blevet suget så meget ind i hverdagen, at vi ikke længere opdager det, faktisk.

Så sæt dig et øjeblik med lukkede øjne. Og send tankerne til et tidspunkt i din ferie, hvor du var i ro. Måske ikke helt i hængekøjero. Men næsten. Hvordan føltes det? Og hvordan føles det nu?

Hos Prana er dit nervesystem altid på ferie. Og det lyder nok ikke specielt skræmmende. Men jeg håber, at du alligevel giver dig selv tid til at kigge forbi til yoga. Fordi du fortjener tid et sted, der er skabt med din tryghed og dit balancerede nervesystem for øje.

En af de vigtigste hjørnesten i mit arbejde i Prana er de workshops jeg tilbyder yogalærere og yogaelskere. For at gøre deltagelse både økonomisk og tidsmæssigt overskuelig, har jeg skabt forløbet Inspirationssøndage - både for dig, der kommer jævnligt i Prana, for dig, der måske har uddannet dig hos mig og vil tilbage på besøg, og for dig, der ikke har været forbi Magstræde endnu, men som har lyst til ny inspiration med plads til eget velvære. Du får en særlig favorabel pris ved tilmelding til forløbet senest d. 1/10, og du kan også tilmelde dig enkelte søndage.

Til oktober tager jeg en lille gruppe heldige deltagere med til det sted, der er det største kram til nervesystemet, jeg kender, nemlig min elskede ø Hydra i Grækenland. Det bliver sidste gang, jeg tilbyder dette retreat, så snyd ikke dig selv for en oplevelse for livet. Læs mere her.