Forårsfornemmelser

Forår er dovne drinks i aftensolens gyldne lys, lune dage i bøgens grønne skær og en varm fornemmelse i maven over den sommer, der venter os lige om hjørnet.

Forår er også alt for meget om ørerne, mens vi haster afsted forbi alle dem, der på irriterende vis åbenbart har al tid i verden til at sidde og drikke drinks. Det er nys og snot på grund af bøgepollen. Og det er ondt i maven over alle de penge, vi skal finde til vores sommerferie, selvom alt hvad vi tjener går til at betale stadig stigende regninger og stadig dyrere indkøb. Og oveni det skal vi belemres med en masse skønhed, som det kan være temmelig irriterende at skulle forholde sig til.

I kinesisk medicin er forårets grundfølelse vrede. Det kan være svært at forstå, hvis man er en af dem, der har de helt perfekte forudsætninger for at nyde foråret. Måske er man relativt nyforelsket. Måske er ens job eller studie en skøn kombination af spændende og udfordrende, men ikke så travlt, at man ikke også har tid til at suge til sig af fritidens energi. Måske er man bare i den periode af livet, hvor det meste falder i hak. I den tredjedel, hvor tingene kører derudaf og med meget lidt tegn på, at de andre to tredjedel – den der bare er almindelig hverdag, og den hvor alt går galt – nogensinde kommer til at ske for én. Og har man det sådan, er der meget lidt at være vred over.

Men er man som de fleste – mere travl end man har overskud til at være, fordi alt og alle omkring en pludselig forventer, at man kan klare det hele, fordi dagene ikke længere gemmer sig i mørket, kan selv alt det gode blive for meget af det gode.

Hvis man ikke helt har fået smidt vinterenergien endnu, fordi man stadig mangler at finde tid og plads til at tage den pause, der er lang og tilstrækkelig nok til at man for alvor kan sætte lidt ekstra ind på sin overskudsopsparing, så kører man på et energetisk overtræk, der føles utilstrækkeligt. Og så kan forårets bombardement af alt for meget, vi skal forholde os til, godt føre til irritation.

Ligesom det faktisk kan være lettere at forholde sig til tungsind, når vejret er med os. Når det regner og rusker og himlen er grå af tunge, kilometertykke skyer, understøtter det den tristesse, der ikke kan undgå at indfinde sig, når livet lander i den tredjedel, hvor intet går, som vi ønsker det. Hvor vi kommer i tvivl om vejen, vi skal gå. Hvor vi føler os uelskelige og forkerte. Hvor vi bare vil gemme os væk og slikke sår. Men det er lettere at gemme sig væk i regnvejr end det er i strålende solskin. Og det kan næsten gøre vores smerte endnu større.

I disse dage, hvor jeg endelig selv gennemlever en periode af den tredjedel af dage, hvor rigtig mange ting føles helt rigtige, har jeg ikke glemt de mange forår, hvor det slet ikke var mit livsvilkår. Hvor glæden omkring mig satte den smerte, jeg bar på, i et mildest talt udfordrende perspektiv. Og hvor jeg bare drømte om regn.

Dengang bragte naturen mig så meget tilbage på fode, at jeg kunne fortsætte den langsomme rejse mod det sted, jeg er nu, hvor ret meget er ret godt.

Jeg prøvede at se på den blå himmel ikke som noget, der hånede min sorg, men som en kærlig påmindelse om, at skønheden også findes midt i tyngden. Jeg lod solen kysse mine kinder og følte mig i det øjeblik mindre alene og mere værd at elske. Og jeg bevægede min krop, nænsomt, lyttende og omsorgsfuldt, fordi min yogapraksis i mange år primært har været en konstant kærlighedserklæring til livet, åndedrættet og den fysiske form, der har båret mig hele vejen hertil.

Og hvis jeg i dag bliver fanget af utålmodigheden, der sitrer overalt i forårssolen, så tænker jeg på de frø, jeg lige har sået i min have. Og som jeg tidligst kan forvente at se vokse op engang til juli. Og jeg minder mig selv om, at ting tager den tid, de tager. Jeg kan så og vande, men jeg kan ikke fremskynde plantens proces. Den kommer, når den kommer. Hvis den da kommer overhovedet.

Og i mellemtiden er himlen blå, også på de dage, hvor vi kun har tid til at se den i glimt på vej fra den ene aftale til den næste. Og trækker vi bare vejret en anelse dybere – hvilket vi lige så godt kan gøre, fordi vi jo alligevel skal trække det – så er det en gave, vi kan give til vores velvære og sundhed, der ikke koster os noget. Og kan vi bare engang imellem vælge at se stort på alt det, som vi og andre har besluttet, at vi skal nå, og i stedet sætte os et øjeblik i stilhed, mens verden passerer forbi os, ja, så går det nok. For måske er det lige netop det, der skal til, for at dit frø kan spire.

For at fejre dette lidt kortere artikelformat om alternative tilgange til sundhed, deler jeg her ugens Prana online-video Forårsfornemmelser. Vil du lave mere online-yoga med os? Med et ubegrænset medlemskab til Prana får du adgang til vores videobibliotek, samt ca. en ny klasse om ugen. Alternativt koster online-medlemskab 100,- om måneden og går ubeskåret til driften af vores lille, uafhængige yogaskole.

Vil du kigge forbi til en workshop eller klasse? Så læs med i Nyt fra Prana.