En invitation til nuet. Livet med yoga
Et af grundspørgsmålene i yogafilosofien er også det spørgsmål, som mange af os, der vælger at inddrage yogaen som en større og lidt mere seriøs del af vores liv, for eksempel ved at tage en yogalæreruddannelse, stiller os selv. Nemlig:
· Hvad er meningen med det her liv egentlig?
Til det føjer sig andre spørgsmål:
· Hvordan lever jeg mit liv godt?
· Hvad vil godt i det hele taget sige?
· Er der måske brug for, at jeg kigger mine værdier efter i sømmene?
· Hvordan lærer jeg at bemestre livet eller i det mindste navigere i det, særligt når det udfordrer mig og er svært?
Vores yogapraksis er et oplagt sted at stille disse spørgsmål.
Vi har måske oplevet sindsroen og nærværet i vores praksis – i hvert fald i glimt – som et dyrebart sted at være. Men vi har nok også oplevet, at lige så snart vi ruller måtten sammen og bevæger os ud i verden igen, også den verden, der er på vores telefon, vender uroen tilbage. Både uroen i forhold til alt det ydre. Men også – og måske endda i endnu højere grad, i hvert fald i perioder – uroen i det indre. Tvivlen på os selv. På om vi er nok. På om vi gør det godt nok, livet.
En af de ting, der altid har fascineret mig ved yogafilosofien, som vi møder den i Patanjalis Yoga Sutras, er, at den starter på en måde, der har gjort den brugbar som etisk pejlemærke og livsfilosofi, siden den blev formet og senere, ca. 400 e. kr. fødsel, nedfældet. For den starter lige præcis nu. Både dengang og i dag og i hele den mellemliggende periode. Og for den sags skyld også i fremtiden.
Første sætning lyder nemlig:
Atha yoga anushasanam/Nu er det tid til studiet af yoga
Og det nu har nu favnet yogier i deres søgen mod en større både indre og ydre indsigt i over 1500 år.
Når man beskriver yogaen som en form for ubrudt linje, er det dog vigtigt at understrege, at den – der i sin kerne har en erkendelse af altings foranderlighed – selvfølgelig ikke selv har været en uforanderlig størrelse i årtusinder. Bare måden, som vi nærmer os en tekst som Patanjalis Yoga Sutras på, kan ikke være den samme som den var for en yogi 400 e.kr. For den neutrale læsning er ikke mulig. Ting som køn, religiøs og kulturel baggrund, tidsperioden vi lever i mv. vil altid spille en rolle.
Det gør den for den sags skyld i mødet med alle former for litteratur og kunst. Det ændrer indholdet af et værk ikke på, selvom nogen holder af påstå, at lige præcis når det kommer til yogatekster, så må intet i vores læsning være anderledes end det var for 1600 år siden. Hvordan de så end forventer, at de selv og andre skal kunne overholde det.
Men at vi læser og aflæser forskelligt baseret på vores egen unikke baggrund betyder ikke, at vi ikke bør være opmærksomme på, hvordan den påvirker vores forståelse af alt, tekster såvel som verden omkring os, og det er faktisk et af Yoga Sutraernes hovedtemaer. Sutraerne kaldes nemlig ofte en epistemologi, altså en lære om, hvordan vi forstår.
Når vi taler om yogaen som en foranderlig størrelse, er den største forandring i yogaen siden Yoga Sutraernes tid og frem til i dag, at den fandt sin første form som udelukkende kontemplativ – altså meditativ – og filosofisk praksis i bl.a. Patanjalis klassiske filosofi, der kan opfattes som en slags dialog – med visse aspekter af uenighed - med bl.a. Buddhismen.
I den indiske middelalder – fra ca. 800 e.kr. fødsel – begyndte betegnelsen hatha yoga så at dukke op, den betegnelse der i dag bl.a. bruges som et overordnet begreb om alle former for yoga, der inkluderer en fysisk praksis. Og netop yoga som fysisk praksis er nok den, langt de fleste af os tænker på nu til dags, når vi hører ordet yoga.
I forbindelse med hatha yogaen er det interessant at nævne, at betegnelsen ifølge Dr. James Mallinson, leder af SOAS’ fem år lange forskningsprojekt The Haṭha Yoga Project, blev brugt første gang i en tantra buddhistisk tekst, og at den blev brugt til at beskrive praksisser, man anså for at være for voldsomme, og altså ikke nødvendigvis nogen man anbefalede den praktiserende at kaste sig ud i. Så ikke bare opstod begrebet hatha yoga i en tantra buddhistisk kontekst, selvom mange i dag insisterer på, at den er og altid har været hinduistisk. Den fysiske praksis har også ændret sig igennem tiden. Fra noget lidt for ekstremt til noget, man går til, fordi man har ondt i ryggen eller er stresset på arbejdet.
At den klassiske yoga ikke havde den fysiske komponent, som vi kender – og elsker – i dag, betyder dog ikke, at vores fysiske praksis ikke kan belyses af den kontemplative. Faktisk vil mange nok påpege, at uden den kontemplative komponent bliver yoga som asana-praksis bare til gymnastik. Ikke at gymnastik ikke kan være godt. Det er bare ikke yoga.
Via fokusset på vejrtrækningen – på at skabe plads til den og måske trække vejret roligere og med mere fylde end vi normalt gør det i en travl hverdag – påvirker vi nervesystemet og dermed hjernen, der begynder at skrue lidt ned for det alarmberedskab, der er blevet den typiske måde at leve på for mange moderne mennesker. Og i stedet for at rygmarvsreagere, begynder vi at observere. Verden omkring os. Os selv. Og ikke mindst hvordan vi reagerer på verden omkring os.
Dette ville for mange af os være svært at gøre uden at have kroppen med. For kroppen, inklusiv nervesystemet, er der, hvor vi møder verden. Og derudover er det også værd at notere sig, at så mange af os bærer historier med os, der er en integreret del af de kroppe, vi bevæger os rundt i. Og at disse kroppe ikke sjældent former vores læsning af verdenen.
Så når vi efter at have konkluderet at ja, nu begynder vi, som så mange yogaudøvere før os, studiet af yoga, og dernæst læser Yoga Sutraernes anden linje:
· Yogaś citta-vṛtti-nirodhaḥ/Yoga er der, hvor tankernes drejninger kommer til ophør
så må vi som undertekst tilføje én ting. Og det er, at for at vi overhovedet kan begynde at nærme os det sted, hvor tankernes drejninger om ikke ophører, så i det mindste drejer lidt langsommere, så må langt de fleste af os i den moderne verden, som beskrevet ovenfor, starte med kroppen og dens forbindelse via nervesystemet til hjernen.
For den meget hurtigt opfattende yogi kan læsningen af Sutraerne faktisk slutte allerede efter tredje linje:
· Tadā draṣṭuḥ svarūpe 'vasthānam/Så hviler seeren i sin egen form
Det er en fancy måde at sige på, at så er man nået til den endelige erkendelse. (Og ret fedt at linjen starter med Ta-daa, for øvrigt...)
Gudskelov for dem af os, der har brug for mere end tre linjers filosofi – for nogle af os måske snarere 300 års praksis – for at nå til det sted, hvor tilstanden af yogaen er opstået, svigter Patanjali os ikke. Man kan for så vidt sige, at resten af Sutraerne er for alle os, der faktisk har brug for en guide til at navigere i livet fra et sted af sindsro. Og at den guide starter lige der, hvor mange af os starter vores lidt dybere søgen med yogaen, nemlig med at finde ud af, hvad der sker i os i de korte momenter af ro på vores yogamåtte og i de mange momenter af uro i verden udenfor. Så vi med tiden kan lære at tage roen med os, uanset hvor vi befinder os i verden. Og hvordan.
Og den praksis starter med at stille skarpt på de drejninger, som en praksis af yoga skal stilne. Drejninger, som vi også kan kalde vanemæssige tankemønstre, og som kan være både gavnlige og skadelige (klishta aklishta).
For rigtig mange af os kommer resten af vores liv med yogaen til at handle om dette: Hvordan vi kan genkende tankernes drejninger og deres enten positive eller negative ladning, så vi – selv hvis vi ikke opnår at leve i en fuldkommen tilstand af yoga – i det mindste kan lære at navigere i livet med lidt større ynde, blødhed og overskud.
Det er selvsagt ikke noget, vi kan bemestre på et øjeblik. Men af alle de ting, vi kan vælge at bruge dette dyrebare liv på, er det måske den vigtigste.
Vil du lære om de vanemæssige tankemønstre og andre aspekter af yogafilosofien, spiller yogafilosofien altid en stor rolle på vores 200-timers uddannelse, der starter for sidste gang d. 27/3 (med mulighed for at starte fra anden weekend i april). Der er to pladser tilbage.
Du kan også deltage online på forløbet “Yoga og yogafilosofi: Sindet i kroppen. Kroppen i verden”, hvor du får tre asana-klasser og tre filosofiklasser, samt adgang til pdf’en til min første filosofibog Hvor der er stille - en moderne guide til Patanjalis Yoga Sutras fra 2016.