Træd ud af sommerferien med en weekend, der sætter fokus på et nervesystem i balance - også når hverdagen melder sig.
På denne weekend kortlægger vi nervesystemet og undersøger, hvordan vi ved at arbejde med det i yoga, kan nedregulere det i perioder med stress, så vi kan genskabe vores balance.
Igennem praksis, simple vejrtrækningsøvelser og oplæg lærer du således om, hvordan du selv kan understøtte nervesystemets evne til at genfinde homøostase.
Vi runder både den klassiske, restorative yoga, ser på yoga for de fysiske nerver, samt fordyber os i smertevidenskab, og vi tager også et kig på polyvagal-teorien, der, selvom dens videnskabelige validitet pt. diskuteres, har inspireret kropsbehandlere og terapeuter igennem mere end tyve år, og har givet os en hel ny måde at forstå og diskutere bl.a. traumereaktioner på.
Weekenden henvender sig både til yogaudøvere og -undervisere.
Ann-Charlotte Monrad, der har næsten 30 års erfaring som yogalærer, og som siden 2012 har uddannet og videreuddannet hundredevis af yogalærere, underviser.
Lørdag d. 15/8 kl. 10-16.30
Søndag d. 16/8 kl. 10-16.30
Pris for weekenden: 2850,-
Det er også muligt at deltage i weekenden som et del af forløbet “Yogaen og din vedvarende sundhed”. Send din tilmelding til pranayogashala@gmail.com.