Din krop er intelligent, ikke defekt

Jeg er en kvinde i starten af halvtredserne, der underviser og behandler andre, primært kvinder, med henblik på at øge deres velbefindende og begrænse de ubalancer, der påvirker deres evne til at leve livet godt.

Noget af det, der fylder i dette arbejde, er selvfølgelig gener i forbindelse med overgangsalderen. Derfor har jeg igennem nogle år forsøgt at danne mig et overblik over denne livsfase, så jeg kan hjælpe bedst muligt med de redskaber, jeg har.

I den undersøgelse har min egen fornemmelse af fysisk og mental balance spillet en vis rolle. For jeg har ikke i noget nævneværdigt omfang mærket noget til de nogle gange nærmest invaliderende symptomer, som andre beskriver.

Og da ubehag i forbindelse med denne livsfase i hvert fald i medierne ofte omtales som mere reglen end undtagelsen for kvinder på +50 - ja, nærmest som noget skæbnebestemt - har det undret mig.

Men hvad der også har undret mig er, hvor lille interessen er for kvinder uden symptomer – særligt kvinder, der som jeg igennem størstedelen af mit liv har arbejdet holistisk med sundhed – både min egen og andres. For tænk hvis vi sidder inde med en viden, det kunne være værd at dele? Og tænk hvis den viden i stedet for at få kvinder til at føle sig defekte kunne give dem en større forståelse af, hvordan deres krop fungerer, og dermed give dem ejerskabet over deres eget velbefindende tilbage?

Læser man om overgangsalderen på sundhed.dk, er der ikke meget hjælp at hente. Her står der bl.a.: ”Forandringer og symptomer i overgangsalderen skyldes, at dannelsen af det kvindelige kønshormon østrogen i æggestokkene svinger meget og til sidst stopper helt.”

Den sætning kan næsten læses, som om den er skrevet som en begrundelse for den tilførsel af ekstra østrogen, som er en af de få ting, praktiserende læger i dag tilbyder kvinder med behov for hjælp. Særligt når man ved, at der stadig er brug for østrogen til mange af kroppens processer, selvom menstruationen ophører.

Ikke desto mindre er beskrivelsen mangelfuld, i hvert fald hvis vi vil have en lidt større forståelse af, hvorfor æggestokkene holder op med at producere østrogen, og hvad der sker i stedet.

For der er en grund til, at produktionen af østrogen i æggestokkene falder (at ophøre helt gør den faktisk ikke).

Mens vi stadig menstruerer, sørger østrogenen produceret i æggestokkene for, at endometrium – livmoderens slimhinde – fortykkes, så et befrugtet æg har et sted at sætte sig fast. Når ægget i langt de fleste cyklusser ikke befrugtes, udskilles endometrium som en del af menstruationen.

Når der så ikke er flere æg at befrugte, er der ikke længere brug for, at endometrium månedligt fortykkes, hvorfor dannelsen af østrogen i æggestokkene ikke længere er nødvendig for at varetage denne opgave, og faktisk ville skabe problemer, hvis den fortsatte. Så at produktionen her falder meget er altså på ingen måde en defekt, men en nødvendighed.

Vi er dog ikke færdige med at producere østrogen, som vi som sagt stadig har brug for i meget af kroppens væv. Nu sker den dannelse dog i stedet primært lokalt i netop det væv, hvor østrogenen skal bruges – f.eks. i fedtvæv, knogler, muskler og hjernen – uden at den efterfølgende cirkulerer rundt i kroppen med blodet (hvorfor man altså ikke kan sige noget om mængden af denne type østrogen ved at tage en blodprøve).

For at denne intrakrinologiske produktion af østrogen kan ske, er der dog brug for hormonet DHEA, der produceres af binyrerne. Og alle, der ved lidt om stress, ved også, at det er i netop binyrerne at stresshormonerne adrenalin og kortisol produceres.

Så hvad sker der med produktionen af DHEA, når vi gennemlever perioder med stress? Den falder. Hvorved cellernes evne til at overtage østrogen-produktionen fra æggestokkene (der for øvrigt også påvirkes af stress) forringes.

At gå fra at være menstruerende til ikke at være det uden de store gener, er altså på ingen måde unaturligt. Det er faktisk noget, vores krop er bygget til. Hvad den ikke er bygget til uden at det forstyrrer den øvrige hormonbalance er at leve i en konstant tilstand af stress. Heller ikke stress i den bredere forstand, der ikke kun handler om at have for travlt.

Vi kan i den forbindelse se på stress som energi-input vs. energi-output – altså hvor meget energi, vi skaber (via kost, vejrtrækning og restitution) vs. hvor meget, vi bruger.

Og mens vi ikke forventer, at vores almindelige elbil skal kunne køre 2000 km på en opladning, så er det faktisk det, vi kræver af os selv. Nogle af de ting, vi skal overveje i forhold til, om vi stresser vores system på en måde, så det påvirker hormonbalancen, er:

·      Manglende næring, altså at vi altid går og småsulter lidt, fordi vi er bange for at tage på, eller fordi vi ikke giver os selv tid til at spise

·      Overtræning, ikke sjældent kombineret med underspisning

·      Vægttabsmedicin, der stresser kroppen, fordi vi ikke får tilstrækkelig næring

·      Mental stress ift. relationer (børn, partner, aldrende forældre mv.). (Den kan mange nok sætte dobbeltkryds ved)

·      Mental stress ift. arbejdsopgaver

·      Økonomisk stress

·      At vi gerne vil have et rigt socialt liv uden helt at have energien til det

·      At vi gerne vil have et smukt hjem (hvilket både kan gøre det svært at slappe af og føre til økonomiske bekymringer)

·      At vi gerne vil have – eller føler at vi bør have - mange oplevelser, f.eks. rejser

·      At vi frygter, at det at blive ældre gør os uattraktive, hvilket i sig selv kan være stressende, men også kan medføre at vi bruger store summer på at bekæmpe alderdomstegn, hvilket – med mindre vi er velhavende – kan føre til økonomiske bekymringer

Kan du nikke genkendende til nogen af de ovenstående udsagn? Eller tilføje dine egne til listen?

I dag arbejder man i højere grad end nogensinde før på at forbedre kvinders sundhed. Fra politisk side nok også ud fra det perspektiv, at det er dyrt for samfundet, når potentielt halvdelen af befolkningen i op til ti år af livet – hvis ikke mere – mistrives.

Hvad jeg kan frygte er, at det ender med udelukkende at komme til at handle om blodprøver og tests og ting, din praktiserende læge kan undersøge på de ti minutter, han eller hun har til at se dig.

Men mistrivsel i forbindelse med overgangsalderen kan ikke – i hvert fald ikke, hvis man vil behandle roden - fikses med en blodprøve. Og selvom østrogen-behandling hjælper mange, er det stadig symptombehandling, som i værste fald kan skjule underliggende problemer, f.eks. en forstyrret intrakrinologisk produktion af østrogen.   

Dertil kommer, at produktionen af det andet kvindelige kønshormon progesteron også påvirkes af overgangsalder og derudover i særdeleshed af stress og (mangelfuld) kost, men da det - i hvert fald historisk set - har været sværere for medicinalvareindustrien at producere end østrogen, udskrives det langt sjældnere, end det måske burde.

På nuværende tidspunkt, og inden lægevidenskaben for alvor sætter fokus på kvinders velbefindende på en måde, der også har plads til en mere holistisk forståelse af det at være menneske, må vi starte med at møde os selv og kroppen med kærlighed og forståelse. Hvis vi oplever gener i forbindelse med overgangsalderen, må vi minde os selv om, at det ikke er fordi den modne kvindekrop er defekt. Det er fordi at den er udmattet. Og trænger til omsorg.

Den trænger til, at vi i denne livsfase - som i hver af livets faser i øvrigt - tager os af den på den måde, som den har brug for. Hvilket, når vi har rundet de halvtreds, betyder, at vi ikke med vold og magt prøver at overbevise os selv og alle andre om, at vi stadig er 25, fordi vi er så vant til at leve med hetzen mod kvinder, der bliver ældre, i en grad, så vi har internaliseret den og derfor udfordres i det at stå ved os selv i den alder, vi har.

Som tingene er lige nu, tilbydes vi en ti minutters-konsultation og et hormonplaster. Når det, vi har brug for, er en revolution i den måde, vi får lov til at leve livet på som kvinder, særligt når vi bliver ældre.

Og ja, det er da utrolig meget lettere at ty til medicin og håbe på, at den virker. Men lov mig, at hvis du gør det, så er det ikke fordi du køber historien om, at du tager den, fordi du som midaldrende kvinde er defekt.

For du er jo lige præcis det modsatte: Du er sundt reagerende på et liv, der med alle sine alt for mange krav ofte ikke er det.

I mit eget arbejde med balance er en daglig yogapraksis, der styrker og bevæger uden at dræne, som støtter mit nervesystem og muliggør en løbende dialog med min krop, helt central, ligesom det er at spise nærende og mættende med nydelsen i centrum.

Vil du inspireres, centrerer det meste af mit arbejde sig om at hjælpe kvinder tilbage i balance og til at opretholde den med yoga og kinesisk medicin, kombineret med en forståelse af kroppen ud fra et vestligt videnskabeligt perspektiv.

Du kan stadig nå at tilmelde dig forløbet 6 kvinder, 6 uger: Velvære, energi og fællesskab (kun en plads tilbage på det fulde forløb), workshoppen Få energi til livet med yoga, uddannelsen Yogaen og din vedvarende sundhed, samt fire inspirationssøndage for yoga undervisere og yogaelskere.